Annonce
Livsstil

Haveekspert Helle Troelsen: I maj går jeg amok i haven - for alting vokser

I maj er haven frodig og farverig, og jorden er snart dækket af stauder på vej frem. Det hele går så stærkt, at det er svært at få det hele med. Her står den rødbladede løn med små blade, der lige er sprunget ud. Foto: Helle Troelsen
Når varmen for alvor kommer til landet i maj, er det svært at følge med. For alting vokser, så man næsten kan høre det knage. Hver dag er der forandringer i haven.

Pæonernes røde skud er blevet flere centimeter højere end i går. Nye farver dukker op, når tulipanerne springer ud. Pludselig en dag står æbletræerne i fuldt flor, og der dufter af æbleblomster i hele haven. Alting vokser her i maj.

Ukrudtet har også vokseværk, og det er tegn på, at jorden er varm og klar til at tage imod frø og give igen med næring og støttende mikroliv.

Hele denne symbiose mellem bakterier, svampe, krible-krable-dyr og planter er så fascinerende. Tager man en håndfuld jord op i sine hænder, kan man både se og lugte dette liv. Men det er svært at nå det hele, især at holde pauser og bare nyde den smukkeste måned på året, hvor alting i haven går amok.

Annonce
I maj dufter hele haven af æbleblomster. Det er et fantastisk skue at se alle de gamle æbletræer i fuldt flor. Foto: Helle Troelsen

Det er også i maj, at jeg går amok i haven. Jeg vil i denne artikel dele mine gøremål med jer.

Det sidste sås i køkkenhaven

I april fik jeg sået det meste i køkkenhaven. Mange sommerblomster egner sig bedst til at blive sået direkte, såsom valmuer, morgenfruer, sommerfloks og kornblomster. Det varer ikke længe, før de spirer.

Når de er kommet godt op og har fået de første blivende bladpar efter kimbladene, tynder jeg ud i planterne, så de har god plads til at udvikle sig på. De bliver større og får en rigere blomstring, hvis hver plante kan udvikle et stort rodnet uden konkurrence fra andre planters rødder.

Man kan se bag på frøposerne, hvor stor afstand der skal være mellem planterne og rækkerne. Min erfaring er, at rådene er værd at følge.

I starten af maj pibler det op af jorden i køkkenhaven med småspirer af sommerblomster, urter og andre afgrøder. Der skal tyndes ud i planterne, så hver plante kan udvikle sig og danne et stort rodnet uden for meget konkurrence fra andre planter. Foto: Helle Troelsen

Det gælder også for urter og grøntsager. Hestebønnerne og ærter har så store frø, at de blev sået med passende mellemrum, men rodfrugter og etårige krydderurter er sået alt for tæt. Så her tyndes også ud, når de har fået en vis størrelse.

Dild og koriander tages ind i køkkenet og bruges som grønt drys på maden. For både stilke og blade på unge planter er saftige og smager skønt.

Forspirede planter flyttes i drivhuset i begyndelsen af maj. Her står de beskyttet, til det er varmt nok til, at de efter afhærdning plantes ud i køkkenhavens højbede. Foto: Helle Troelsen

Rødbeder og fennikel sås i maj, for de kan have en tendens til at gå i stok, hvis de får for meget kulde efter fremspiring. April har været lunefuld, og jeg har derfor ventet på mere stabilt vejr.

Stikløg lægges også først i maj, for de kan også gå i stok, hvis vejret er for koldt.

Annonce

Bønner forspires

Buskbønner, stangbønner og majs er også ret kuldefølsomme. De sås i flamingokasser i drivhuset først i maj, så de er klar til at blive plantet ud i køkkenhaven i starten af juni. De kan slet ikke klare bare en smule nattefrost.

Sidste år havde vi nattefrost sidst i maj, og jeg var godt tilpas med, at bønnerne stod beskyttet med fiberdug inde i drivhuset.

Annonce

Forspirede planter flyttes i drivhuset

Selvom det er 1. maj, er der ingen sikkerhed for, at temperaturen er stabil nok til at plante forspirede planter ud i haven. De kan godt klare at stå i drivhuset under fiberdug, hvor de beskyttes mod stærkt sollys og vind og vejr.

To lag fiberdug lægges over, hvis der er udsigt til nattefrost.

Annonce

Drivhuset plantes til

Om et par uger begynder jeg at plante drivhusbedene til. Sidste år fik jeg et tip fra Gartneri Toftegaard, at det kun er nødvendigt at dyrke storfrugtede tomater i drivhuset. Det er madtomater, bøftomater og store blommetomater.

Småfrugtede tomater klarer fint at vokse på friland. Så de storfrugtede tomater plantes i drivhusets bede, og de småfrugtede står dernede i potter og venter bare på, at det bliver lunere i vejret, så de kan plantes ud på friland. Jeg havde stor succes med at dyrke citrongræs i drivhuset. Det vil jeg igen i år, for sikke et udbytte, det gav.

Til gengæld var det ikke en succes at dyrke auberginer i drivhuset. De kan absolut ikke lide fugtige omgivelser, for fugten sætter sig i frugterne og danner råd. Hvis jeg havde mere plads og kunne dyrke med større afstand mellem planterne, så ville jeg nok lykkes bedre med auberginer. I år plantes de i potter og stilles udenfor sidst i maj. Det samme gør jeg med chilier og peberfrugter.

Fuglene går gerne efter ærtefrøene og ærtespirer. Men jeg vil have dem for mig selv, så jeg lægger fiberdug hen over ærtebedet og binder det omkring de høje jernstativer, som jeg lader de højeste ærter på over to meter vokse i. Fiberdugen tages af, når ærterne er blevet 10 centimeter høje. Så lader fuglene dem være. Foto: Helle Troelsen

Basilikum og tagetes er godt på vej indenfor i vindueskarmen. De prikles ud under tomater og agurker i drivhuset. Begge planter har en afskrækkende virkning på skadedyr. Basilikum er også en særdeles varmekrævende krydderurt.

Jeg dyrker flere forskellige sorter: den almindelige ”Genova”, thaibasilikum, græsk basilikum, kanelbasilikum, citronbasilikum og den rødbladede basilikum.

Jeg venter med at plante agurk og melon i drivhuset til juni.

Annonce

Tomater plantes på friland

Inden de småfrugtede tomater plantes ud på friland, skal hasselhegnet, som de gror op ad, repareres. Hasselhegnet er bygget af stolper med tværgående kæppe, der er skruet fast, så man kan stikke pinde ned imellem dem. Det er både et smukt hegn og meget effektivt som støtte til tomaterne.

Pindene skal skiftes ud med friske, og her bruger jeg diverse afklip fra havens buske og træer.

Tomater kan ikke vokse i samme jord år efter år, uden at jorden skiftes ud. To år er helt fint, men til næste år skal jeg dyrke noget andet op ad hasselhegnet. Det bliver ærter og stangbønner. Tomaterne får et nyt hegn eller stativer at vokse op ad et andet sted i haven de kommende år.

Annonce

Tomatplanter knibes

Alle tomater undtagen busktomater skal knibes. De begynder meget hurtigt at skyde med små skud i bladhjørnerne. Hvis ikke de knibes af, bruger tomatplanten en masse energi på at udvikle bladmasse i stedet for tomater.

Hasselhegnet trænger til nye pinde. Det bruges som støtte til frilandstomater. Det er småfrugtede tomater, der egner sig bedst til at dyrke på friland. Det er for eksempel cherrytomater, cocktailtomater, almindelige tomater og små blommetomater. Foto: Helle Troelsen

De vil også fylde gevaldigt op i bredden, så hellere lade planten skyde opad med en stilk og sætte en masse tomatklaser op ad stilken. Så har man plads til mange forskellige tomatsorter, der står tæt ved siden af hinanden.

Jeg har nogle favoritsorter, som jeg ikke kan få nok af. Derfor stiklingeformerer jeg på skuddene, som jeg har fjernet fra tomatplanten. De stikkes i en potte med fugtig pottemuld, og der trækkes en plasticpose henover, så der holdes på fugten. Hurtigt vil stiklingen sætte rødder, og så har man en ekstra plante.

Annonce

Der bygges ærtehegn

Ærterne blev sået i april. For at beskytte frøene mod frække fugle, der gerne vil hakke dem op og spise dem, lagde jeg fiberdug hen over ærtebedet. Når planterne er blevet 10 centimeter høje, gider fuglene dem ikke længere, og så kan jeg fjerne fiberdugen.

Så skal der bygges ærtehegn, som ærterne skal kravle op ad. Jeg dyrker kun høje marværter og sukkerærter. Det giver et større udbytte på mindre plads.

Der bygges ærtehegn, som de høje marv- og sukkerærter skal vokse op ad. Ærtehegnet bygges af bambuspinde. Foto: Helle Troelsen

Ærtestativer laver jeg af bambuspinde, som bindes sammen til et skråtstillet ærtehegn.

Nogle ærter bliver over to meter høje, og de vokser i et plantestativ af jern. Jeg køber ofte gamle ærtesorter hos ”Frøsamlerne”, for her kan man finde særlig høje sorter, man kan høste af længe.

Annonce

Jordbærbedene klargøres

I løbet af maj kan man begynde at se jordbærblomsterne i bunden af jordbærplanternes hjerteskud. Hurtigt afblomstrer de, og jordbærrene begynder at udvikle sig. Fra dette tidspunkt må jordbærplanterne ikke mangle vand, for så udvikler bærrene sig ikke til store saftige jordbær, men bliver nogle små tørre og kedelige bær. Jeg holder øje og vander jævnligt i tørre perioder.

De visne blade fjernes fra jordbærplanterne, og der tyndes lidt ud i dem, så hver plante kan blive stor og kraftig. De får ingen gødning, for så udvikler planterne mere bladmasse end jordbær.

Når det sidste jordbær er spist midt på sommeren, får de en masse kompost og dermed energi til at bruge resten af sæsonen på vækst.

Der rettes kanter omkring bedene

Det ser så fint ud, når kanterne omkring prydbedene er skåret knivskarpt. Jeg bruger en kantspade til det og løsner med en greb. Så lægger jeg mig på knæ og luger med en håndgreb.

Jeg tager så meget ukrudt, som jeg kan nå fra siderne, og så lader jeg ellers resten være.

Der skæres kanter omkring bedene. Det får det hele til at se så velplejet ud. Men det bedrager, for inde i bedene vokser det hele vildt. Stauderne dækker dog hurtigt for det frøspirende ukrudt, for her er plantet tæt, og jorden er god. Foto: Helle Troelsen

Haven ser velplejet ud efter sådan en omgang, men det er lidt snyd. For inde i bedene får alle planter lov til at vokse vildt og tæt - både stauder og ukrudt. Jeg gør meget ud af at få en lækker, humusrig jord i haven, så planterne får de bedste vækstbetingelser.

Derfor vil stauder hurtigt dække jorden, og så skygger de for det frøspirende ukrudt, der måtte forsøge at vokse op.

Det værste ukrudt blev fjernet tidligt i foråret, hvor jorden stadig var ret bar. Her var jeg efter skvalderkål og andet flerårigt ukrudt.

Buksbom formklippes

I maj er det tiden at foretage den første formklipning af buksbom. Jeg har buksbom som lav hæk omkring bede og som formklippede kugler og obelisker. Endnu har jeg ikke kastet mig ud i forsøget med at formklippe dem som fugle eller katte, for jeg vil nu hellere have dyr i haven som levende væsner, der kan flytte sig, hvorhen de vil.

Her i begyndelsen af maj ser buksbomkuglerne noget uglede og deforme ud. De kan klippes nu. Foto: Helle Troelsen

For at holde for eksempel buksbomhække eller formklippede figurer fine og tætte, klippes de minimum et par gange i vækstsæsonen. Når de klippes, skyder de hurtigt med nye skud, der dårligt tåler frost.

Derfor venter jeg altid med at beskære buksbom første gang, til frosten ikke længere har tag i haven. Sidste gang, jeg beskærer dem, er i starten af september, for de nye skud, der vokser frem efter klipningen i efteråret, skal nå at hærde inden vinteren.

Jeg har endnu ikke begivet mig ud i at formbeskære buksbom som fugle. Jeg holder meget mere af de levende af slagsen, der - ligesom jeg - nyder det spirende forår i haven. Foto: Helle Troelsen

Nogle af mine formklippede kugler har fået svampesygdommen buksbomkvistdød. Dem har jeg gravet op og kasseret, så de ikke når at smitte de andre planter i haven. Det er ærgerligt, men der er ikke andet at gøre.

Øvrige gøremål i haven i maj

Stativer i form af stauderinge eller hasselkæppe sikkes i jorden omkring stauder, der har en tendens til at vælte.

Når stokroserne er nået til cirka knæhøjde, klippes de ned til 15 centimeter. Så vokser de sig ikke så lange, at de skurer mod stråtaget eller vælter i blæsevejr. En nedklipning begrænser ikke blomstringen - tværtimod.

Georginer lægges i jorden i midten af maj. Jeg tjekker vejrudsigtens langtidsprognose, for de må ikke skyde, før faren for nattefrost er ovre. Det vil nemlig svide de små spirer.

Forspirede planter, som står i drivhuset, afhærdes udenfor nogle timer hver dag, inden de efter en lille uges tid plantes ud i køkkenhavens højbede.

Smart vanding af roser

Roserne tørster efter et par forårsmåneder med lidt nedbør. Der er tørt langt ned i jorden, og det kan ses på roserne. Nogle er allerede ved at få meldug, der vidner om, at de mangler vand.

En smart vanding af roser er med en murerspand, hvori der er boret to små huller i bunden af spanden ude ved kanten. Hullerne svarer til størrelsen på et syvtommersøm.

Spanden placeres under en rose med hullerne så tæt på roden som muligt. Der fyldes vand i spanden, og efter cirka en halv time er spanden tømt for vand. Vandet har langsomt sivet dybt ned i jorden og forsyner rosernes rødder med vand. Spanden flyttes derefter til en ny rose. Jeg har fire spande i gang på en gang. Så når man hurtigt roserne igennem.

Hvis tørken fortsætter, skal der vandes hver 14. dag.

Annonce
Alarm 112 For abonnenter

Få det fulde overblik over Viby-sagen: Derfor endte drabsmand med 12 års fængsel for at stikke sin eks-hustru ihjel

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

50 år som dronning: Jubilæum fejres med to ture i karet, hyldest på Rådhusets balkon og folkefest i Mindeparken

Byudvikling For abonnenter

Kommunen takker nej til milliongave fra bygherre: Tvivl om juraen nulstiller aftale

Debat

David Nielsen betalte prisen: Og nu er løsningen på AGF's krise åbenbart et seminar

Aarhus For abonnenter

Aarhus var i akut mangel på stemmetællere: Så fandt kommunen en løsning

Formand for landdistrikter om penge til sportshaller i bytte for flere vindmøller og solceller: - Det er slet ikke nok

Alarm 112

Så faldt dommen i Viby-knivstikkeri: Der var tale om drab - og straffen kunne have været højere

Aarhus For abonnenter

Bag om myten: Er Botanisk Have en voldtægtsmagnet som kvinder bør undgå om natten?

Alarm 112

Fireårig datter ville gerne se sin mor: - Storebror måtte forklare, at far havde stukket hende ned, og at de ikke ville se mor igen

Se billederne: Kom med ind i Victor og Birgittes vilde drømmehus med 360 graders terrasse, snedkerkøkken og privat shelter direkte ned til åen

Byudvikling

Aarhus Havn er årsag til 17.000 job: Sådan er havnen kommet frem til tallet

AGF For abonnenter

David Nielsen fyldte mere på gangene i AGF, end de fleste lige aner - og derfor bliver hverdagen med en ny cheftræner også en helt anden nu for klubben, spillerne og fansene

AGF

AGF-duo klar til U21-landsholdet - men Hausner er forbigået

Annonce