Annonce
Livsstil

Haven i januar: Gå i gang med arbejdet allerede nu

Stauder, prydgræsser og urter i små potter har fået tag over ved hjælp af klapborde. Det beskytter dem mod for meget vintervæde. Rødderne kan rådne, hvis de sopper i vand i potterne, og de samtidig fryser til isklumper. Foto: Helle Troelsen
Hvis der er en måned, hvor man kan læne sig tilbage og slappe helt af, er det i januar. Men det er også her, at man har mest godt af at få rørt sig efter den tunge julemad, der ofte sætter sig på sidebenene. Jeg sørger altid for, at der er noget at tage sig til hver eneste måned i haven året rundt - også i januar.

Der er normalt flere dage i januar, hvor jorden ikke er frossen. Så kan man gå en runde og rykke ukrudt op. Hos mig har græs sået sig rundtomkring i kanten af bedene, og korsknap har skudt sine lange stængler rundtomkring og har fæstnet sig til jordoverfladen som et stedsegrønt tæppe.

Fidusen er, at nu er rodsystemet på ukrudt endnu ikke så veludviklet, så det er nemt at rykke op. Venter man til foråret med at luge, så har frøukrudt smidt en masse frø, rødderne stikker dybere, og så er der så mange andre gøremål, der presser sig på.

Når jorden er fri for frost, kan man luge ukrudt og derved minimere forårets arbejde. Man kan også beskære buske kraftigt, hvis de har bredt sig for meget. Her i skovbedet er kaprifolie ved at tage overhånd, så den skal klippes kraftigt tilbage. Foto: Helle Troelsen

Jeg undlader dog at grave i jorden, for den skal være så uforstyrret som muligt. Jorden er fugtig og kold og klasker sammen, hvis man arbejder for meget i den. Det er derfor ikke tidspunktet at udrydde for eksempel skvalderkål og andet ukrudt, som har dybereliggende rødder. Det må man vente med til foråret, hvor de pibler op, så snart solen varmer jordoverfladen op.

Annonce

Andet hold frø til vintersåning

Det klør i fingrene hos mange havefolk efter at proppe frø i jorden. For hvert frø der sås, stiger forventningens glæde. Derfor sår jeg lidt forskellige stauder og toårige hen over vinteren.

Her i januar sår jeg fingerbøl, staudevalmuer, violfrøstjerner, spydverbena og japansk primula. Fælles for dem er, at de alle er lysspirende. Det betyder, at frøene skal drysses på overfladen af så-jorden og trykkes let ned, så de får jordkontakt.

De fleste frø af stauder og toårige er kuldekimere. Det betyder, at frøet behøver en kuldeperiode, for at spireevnen vækkes til live. I haven sker det helt af sig selv, når de tørre, modne frø spreder sig ud over jorden i løbet af efteråret.

Jeg er ikke meget for at klippe stauder ned om vinteren. En undtagelse er pæoner, hvor svampesygdomme kan sætte sig i stængler og blade og brede sig til de nye skud. Foto: Helle Troelsen

Vil man så sine egne stauder og styre såningen, er det med at efterligne naturens gang. Derved vil frøene få den allerbedste behandling ved at blive sået ude gennem vinteren, hvor de bliver udsat for skiftende temperaturer. Så spirer de, når det bliver forår, og der kommer lys og varme. Jeg stiller så-bakkerne et beskyttet sted, så fugle og mus ikke går i dem.

Annonce

Forskud på foråret

Vintergækkerne titter allerede op af den kolde jord. På lune dage kan man se, at de skyder længere og længere frem. Når frosten kommer, så holder de en lille pause. Jeg er bare ikke tålmodig nok til at vente på, at de blomstrer, så jeg graver lidt klumper op og potter dem i små lerpotter, som jeg stiller ind i stuen.

Så kommer der fart på, og snart kan vi nyde vintergækkernes yndige blomster. Det er vigtigt, at de ikke tørrer ud, så de skal holdes jævnt fugtige. Det er egentligt snyd at fremme blomstringen, for hvorfor ikke lade naturens gang råde og vente til, at de blomstrer naturligt i haven.

Jeg tager også forsytiagrene ind i vaser, så de kan skabe en snert af forår på forskud, for det er lige nu, hvor julen og pynten er båret ud, at man trænger til forårstegn.

Annonce

Pletter i luften klarer frosten

Jeg har haft nogle potter stående med planten pletter i luften, som mange af os forbinder med en stueplante. For et par år siden fik jeg et tip om, at den også kan klare at stå ude hele vinteren. Så jeg plantede flere af dem ud i kanten af det hvide staudebed i halvskygge. De overlevede selv den hårde frost sidste år og breder sig nu flittigt.

I forgrunden ses pletter i luften, som vi mest kender som en stueplante. Den overvintrer fint i haven og er god i kanten af bede. Jeg har flere stående i drivhuset, så de akklimatiserer, inden de plantes ud i skovbedet. Foto: Helle Troelsen

Jeg har et par potter stående i drivhuset med pletter i luften, for de er også så fine at bruge i sammenplantninger. Jeg vil give dem en blid start på udelivet og giver dem derfor et rekreativt ophold i drivhuset. Til foråret planter jeg dem ud i skovbedet, hvor jeg tror, at de vil fylde en plads fint ud mellem bregner, påskeklokker og kærmindesøster.

Annonce

Potning af vortemælk

Vortemælk er villige til at så sig selv i bedene. De fleste af dem er stedsegrønne, så de er lette at få øje på her om vinteren. Jeg har gravet en hel masse op af sorterne lundvortemælk - Euphorbia amygdaloides ”Purpurea”, som har mørkt purpurfarvet løv, samt middelhavsvortemælk - Euphorbia characias wulfenii, der i hårde vintre kan være lidt sarte.

Når det er vinter, træder de stedsegrønne planter tydeligere frem. Også de stedsegrønne vortemælk, der har sået sig rundtomkring i bedene. De graves op, pottes og stilles i drivhuset, så de står beskyttet mod for meget vintervæde. Foto: Helle Troelsen

De er pottet og stillet ned i drivhuset, hvor de står beskyttet mod den værste vinterfugt. Der er ikke frostfrit i drivhuset, men det klarer de ret fint alligevel.

Annonce

Kostbart ukrudt

Når det ikke er frostvejr i januar, er det et hyggeligt tidsfordriv at luge ukrudt mellem pikstenene. Hos mig er det som at gå på skattejagt. Når der er Åben Have har jeg mit plantesalg stående på gårdspladsen. Nogle af planterne kaster frø, som spirer mellem piksten og perlegrus.

Jeg har været på skattejagt mellem pikstenene på gårdspladsen. Her pibler småplanter op af spansk bakkestjerne, violfrøstjerner, skabioser, makedonsk blåhat, lavendel oregano og mange andre fine slags. De pottes, stilles i drivhuset og prikles i større potter, når det bliver forår. Foto: Helle Troelsen

Her finder jeg spansk bakkestjerne, skabiose, lavendel, oregano, timian og violfrøstjerner. De graves forsigtigt op og plantes i flamingokasser, der stilles ned i drivhuset. Når de har vokset sig store nok, prikles de om i hver sin potte, og så er der store planter klar til foråret.

Annonce

Løg arbejder sig op af jorden

Jeg undrer mig over, hvad der er på spil, når tulipanløg, prydløg, narcisser og andre forårsblomstrende løg pludselig ligger oven på jorden. I år er det særligt slemt. Der er ingen bidemærker i dem, og jeg har ikke været i gang med spaden.

Her ligger store prydløg oven på jorden. Hvordan de er kommet derop er mig en gåde. De graves ned i jorden igen i en dybde svarende til 3 x løgets størrelse. Foto: Helle Troelsen

Det er også usandsynligt, hvis det er frosten, der har skubbet dem op, for løgene har allerede et pænt rodnet, der ellers vil kunne holde dem godt fæstnet i jorden. Måske er det mus, der har været på spil, eller jorden, som er skyllet af visse steder efter et gedigent regnvejr.

Jeg må ud med den lille planteskovl og få dem gravet ned i jorden i en passende dybde, der svarer til 3 x løgets størrelse.

Rundt omkring huset står krukker med små nåletræer, der har pyntet til jul. Nu skal de stilles væk, for jeg er ikke i julestemning længere, og de hører jo julen til. De pottes om i lidt større plasticpotter og stilles et skyggefuldt sted. Det må ikke være for langt væk, for de skal passes og plejes året igennem - og tages frem igen til næste jul.

Nåletræer fra julens udendørs krukkearrangementer stilles væk. De opbevares i skyggen bag planteværkstedet og passes gennem sæsonen. Så er de klar til næste jul. Mange vælger at skille sig af med de sæsonbestemte nåletræer. Det er plantespild, synes jeg. Flere af dem kan også plantes ud i havens bede, og her vil de med tiden vokse sig store. Foto: Helle Troelsen

Jeg smider dem ikke ud, som jeg kan se, at mange andre gør, for det er et værre plantespild. Jeg har på denne måde holdt liv i ene, julecypres ”Ellwoodii”, sukkertopgran, ædelgran, dværgcypres og andre flotte stedsegrønne planter egnet som julepynt.

Små fyrretræer og cedertræer lader jeg stå fremme, for de er så fine hele sæsonen og især i selskab med prydgræsser, havtorn og buksbom i krukker.

Annonce

De første afgrøder forspires

Nu udvælges der frø af de mange forskellige sorter af chili og peber, som man kan købe på nettet. Der skal være sorter med forskellig styrke, for jeg er til de mildere, og min mand er til de stærkere. De skal sås sidst i januar samtidig med artiskokker og auberginer. Jeg har altid ekstra artiskokker på plantelager, hvis nu at de store artiskokker ikke overlever i køkkenhaven. Der er en risiko for, at de dør, fordi der nemt kan opstå råd i rodhalsen.

Udfordringen er særlig stor i det tidlige forår, hvor solen begynder at varme, og man er for sent ude med at fjerne det beskyttende vinterdække. Juletræet er netop flænset for grangrene og ligger nu omkring artiskokkerne. Jeg skal huske at fjerne dem i starten af marts, dog ikke hvis der er hård frost. Så venter jeg, til den aftager.

Annonce

Se til planterne, der er stillet i vinterhi

I udhuset står engletrompeterne mørkt og køligt. De blev klippet ned for ikke at fylde så meget plads op. Sidste vinter klippede jeg dem ikke ned med den forventning, at de så ville blomstre tidligere. Det viste sig ikke at være tilfældet.

De små stængler, der er tilbage på planterne, kan udtørre, hvis ikke engletrompeterne får lidt vand gennem hvilesæsonen. Jeg vander dem typisk tre gange gennem vinteren, hvilket jeg har erfaring for er tilstrækkeligt.

I inderteltet af bobleplast, der er sat op inde i drivhuset, står pelargonier og duftgeranier tæt på hylderne. Her er fugtigt, så man skal være sparsom med vanding. De får en lille sjat et par gange i løbet af vinteren, så de ikke tørrer helt ud. Foto: Helle Troelsen

I drivhusets indertelt af bobleplast står skærmliljer, pelargonier og duftgeranier til vinteropbevaring. Her er høj luftfugtighed, så her skal jeg være varsom med ikke at overvande, så der opstår unødig kondens med skimmel til følge.

Skærmliljerne plejer at kunne klare en vinter uden vanding, men det kan duftgeranier og pelargonier ikke. De står i små potter og vil således nemmere tørre ud. De får en lille sjat vand, når jorden føles helt udtørret.

Andre gøremål i januar

Nu kan buske få en kraftig beskæring, hvis de har vokset sig alt for store. Det gælder dog ikke for sommerfuglebusk og mamelukærmebusk, der først kan beskæres i april på dronning Margrethes fødselsdag - samtidig med roser og lavendel.

Man kan prøve at så ærteblomster i drivhuset nu for at fremme en tidlig blomstring. De skal stratificeres først for at fremme spiringen, hvilket betyder, at frøskallen skal brydes. Man kan ridse overfladen med sandpapir eller ridse dem med en takket urtekniv.

De gamle blade hos påskeklokker klippes af for at undgå svampesygdomme, der kan smitte de nye blade. Foto: Helle Troelsen

Klip de gamle visne blade af pæoner og påskeklokker for at mindske risikoen for, at nye blade smittes af svampesygdomme. Læg ikke afklippet på komposten, da det kan udgøre en smittekilde til nye svampeangreb.

Haveredskaber rengøres og slibes. De får en gang cykelkædeolie for at forebygge rustdannelser. Det er en ren fornøjelse at tage kantskæreren frem i det tidlige forår og så fornemme, hvor let den knivskarpt skærer sig igennem totter af græs omkring kanterne af bedene, der vil stå flot med forårets første blomsterpragt.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Julefrokost kulminerede i opsigelser på stribe: Nu rejses der grov kritik af ikonisk Aarhus-café

Danmark

Fredagens coronatal: Sætter rekord med 53.655 smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Læser undrer sig over træer med tøj på: - Det er grimt og garanteret ikke sundt for træerne

AGF For abonnenter

Transfervinduet lukker snart: Her er fem AGF-spørgsmål, vi endnu ikke har fået svar på

Alarm 112

Efterlysning gav pote: Rema-røver fængslet efter straksdom

Aarhus

Dagens corona-tal: To rekorder og igen over 3.000 nye smittede i Aarhus

Hver fjerde landmand kan forsvinde: - Det vil være hul i hovedet for klimaet

Aarhus

DMI opjusterer stormvarsel: Voldsomt vejr rammer også Aarhus

AGF For abonnenter

Kom med bagom AGFs nye angriber: De spurgte, om han var den nye Kasper Dolberg, men Eskild Dall er gået helt i stå

Aarhus

Blev sat til salg for 38 millioner kroner: Nu er Aarhus-legendes pragtpalæ solgt

Jesper Buch kalder sagen grotesk: - Åndssvage iværksætter-regler bremsede min datters virksomhed

Navne

Efter sygdom og massiv kritik åbner Memet ny delikatessebutik: - Jeg har lært af mine fejl, og intet bliver som før

Byudvikling For abonnenter

Nabohuset blev bygget 40 cm for tæt på Mogens´ grund: Nu er der faldet en klar afgørelse

Debat

Ny sportsgren i Aarhus: Hvor længe kan byrådspolitikerne stå på hovedet for AGF?

Annonce