Annonce
Livsstil

Årets gang i Troensehaven: Pludselig blev det vinter

Vinteren er over os og ser ud til at vare længe. Haven er dækket af sne - smukt ser det ud. Men det sætter mig også i arbejde, for der er meget, jeg skulle have gjort derude i haven. Foto: Helle Troelsen
Så blev det vinter! Det var jeg ikke forberedt på. Jeg havde ellers taget temperaturen på vejret tidligere på sæsonen, og der kunne jeg ikke forudse, at der kom sne og en kuldeperiode, som tilsyneladende vil strække sig kalendervinteren ud.
Annonce

Det er ikke sjovt at være på bagkant, når nu man kerer sig lidt om planterne og dyrene i haven. Så der skulle prioriteres, for kulden kom pludselig fra den ene dag til den anden.

Det ville være meget lettere, hvis den, som så meget andet, bare kom snigende, så man kan forberede sig i god tid og lægge vinterens gøremål i kalenderen, sørge for at få skaffet en ny elvarmer til drivhuset og fylde depotet med foder til fuglene. Men sådan blev det altså ikke i år.

Jeg fik pludselig travlt, og måtte lægge ”armchair gardening” fra mig og trække i flyverdragten.

Annonce

Drivhuset blev foret med bobleplast

Med udsigt til en ordentlig omgang sne og frost fik jeg i sidste øjeblik tømt drivhuset for planter, så jeg kunne bygge et indertelt af bobleplast, der giver en isolerende effekt.

Gasvarmeren havde været gevaldigt på overarbejde natten før, hvor det var minusgrader, og den havde sendt kaskader af os ud i drivhuset. Det er uholdbart i det lange løb, dårligt for planterne og noget værre svineri. Den kunne i øvrigt heller ikke holde temperaturen over frysepunktet.

I drivhuset står mine skærmliljer til vinteropbevaring sammen med duftgeranier og andre ikke hårdføre planter. Det endte derfor med et ret rummeligt indertelt for at få plads til alle planterne - vel vidende, at jo større rummet er, jo mere varmetilskud skal der være for at holde teltet frostfrit. Begravelseslys kan man nå langt med, når temperaturen er omkring frysepunktet, men falder den yderligere, skal der en ekstra varmekilde til.

Ikke alle sarte planter i haven har fået vinterbeskyttelse omkring sig. Men den ægte laurbær, der står bagerst i urtehaven, har fået fiberdug viklet omkring sig. Foto: Helle Troelsen

Min eldrevne drivhusvarmer med ventilator er kaput, og der er lang leveringstid på en ny. Måske står mange andre i samme kattepine som jeg og har bestilt drivhusvarmere i sidste øjeblik.

Gasvarmeren fik jeg nok af, så jeg fiskede en petroleumsovn frem fra gemmerne. Både gasovn og petroleumsovn - og i øvrigt også stearinlys - udleder desværre luftforurenende stoffer, der kan skade planternes vækst. Desuden udvikles der vand, når der afbrændes petroleum, stearin og gas, og det giver en alt for høj luftfugtighed i drivhuset. Så kan der opstå skimmel og svampeangreb i planterne.

Heldigvis nåede jeg at bygge et indertelt af bobleplast, inden sneen og frosten for alvor kom. Foto: Helle Troelsen

Jo mere drivhuset er isoleret med for eksempel bobleplast, jo større er udfordringen med luftfugtigheden. Derfor skal der hver dag luftes godt ud, også selvom der er snestorm og kulde udenfor. Så jeg har stillet mig i kø til en elektrisk drivhusvarmer og glæder mig til, at den når frem med pakkeposten.

Annonce

Der blev lukket for vandet

Vi fik trukket vand til drivhuset i sommer. Det var en lettelse ikke at skulle slæbe vandslangen frem og tilbage og hen over planter, der knækkede som følge deraf.

Artiskokkerne nåede jeg at vinterdække med grangrene, inden sneen lagde sig omkring dem som en ekstra beskyttelse. Foto: Helle Troelsen

Men så måtte vi investere i en kompressor, der kan puste vandet ud af rørene, så de ikke frostspringer. Regnvandstønden blev tømt, og alle vandslangerne kom i udhuset, så heller ikke de frostspringes. Det kan hurtigt blive en bekostelig affære, når vinteren tager sit greb om Danmark.

Annonce

Sarte planter blev dækket til

Heldigvis havde jeg nået at beskytte de sarte krukkeplanter ved at dække potterne med hundetæpper og vikle fiberdug omkring planterne. Det store oliventræ og passionsfrugtbusken fik en ordentlig kappe og står nu og sveder.

Påskeklokkerne stod ellers så fint i blomst. Nu er de dækket med sne og er faldet lidt sammen. De kan sagtens klare sne og kulde og rejser sig igen, når sneen smelter. Foto: Helle Troelsen

De tomme lerkrukker har siden jul stået med bunden i vejret beskyttet under hækken. Krukker med hortensia, stedsegrønne planter, oliventræer og hosta er stillet under halvtaget, så der ikke kommer så meget fugt i pottejorden, der kan få krukken til at springe. Og så er der fare for, at planternes rødder bliver til isklumper nede i potten. Det kan slå planterne ihjel.

Ugens tip

Blåregn beskæres to gange om året, dels for at styre dens uregerlige voksetrang, dels for at fremme blomstringen.

Her i februar klippes de lange skud tilbage, der er dannet i løbet af sommeren. Der skal kun være tre til fire knopper tilbage på stænglen, for det er dem, der vil blomstre til maj, når blåregnen springer ud med kaskader af blå blomster.

Lige efter blomstringen foretager man den første beskæring, hvor de spritnye sommerskud klippes af til seks blade. Det er en livskraftig slyngplante, der hurtigt vil danne et uregerligt vildnis, hvis ikke den holdes ved lige med både en sommer- og en vinterbeskæring.

Men i haven bor der så mange andre sarte planter, som jeg ikke nåede at vinterbeskytte.

Mandeltræet i køkkenhaven, eukalyptustræet i prydhaven, den ægte laurbær og rosmarinbusken i urtehaven, for ikke at tale om alle de nyindkøbte buske og træer, der ikke har nået at etablere sig, efter de i december blev plantet i en forholdsvis lun jord.

Jeg er alligevel optimist, og tror på at det nok skal gå. For mon polarvindene, der kommer med tocifrede minusgrader, vil ramme Danmark? Jeg tvivler.

Annonce

Planter skal løbende befris for tyk sne

Når sneen lægger sig tykt og tungt over haven, er det så smukt, og man kan glæde sig over, at den også giver en isolerende dyne til planterne. Men sneen kan også forvolde skade, især hvis der på kort tid falder store mængder eller den bliver til tøsne, som kan knække grenene på buske og træer.

Sneen lægger sig som en tyk dyne hen over havens planter. Her er den stedsegrønne euphorbia splattet helt sammen, men den vil rejse sig igen, når sneen smelter. Til gengæld kan de formklippede buksbom risikere at blive deforme, og grenene knækker under sneens tyngde. Derfor fejer jeg dem rene med en kost, hvis sneen bliver for tyk, eller det bliver tøvejr. Foto: Helle Troelsen

Sneen kan også mase planter helt flade, men for det meste vil de rette sig op igen, når sneen enten fjernes eller tør. De formklippede buksbom kan for eksempel komme helt ud af form, og hækken kan vælte, hvis snemængderne bliver for store, og man ikke har nået at fjerne sneen.

Derfor har jeg allerede været ude med kosten for at feje sne af de mest udsatte planter. Et år startede jeg oppefra - med den konsekvens, at grenene nedenunder knækkede. Det gør jeg aldrig igen, så nu starter jeg altid med at feje sneen værk nedefra.

Nu står duftgeranier, skærmliljer og andre frostfølsomme planter godt beskyttet bag drivhusets ruder og isolerende bobleplast. Begravelseslys holder temperaturen stabil om dagen, men om natten tændes der for petroleumsvarmeren. Foto: Helle Troelsen

Påskeklokker og de stedsegrønne euphorbia ligger nu hen ad jorden og ser ud, som om de er døde. Men jeg ved, at når sneen smelter, så retter de sig op igen og er klar til at vokse videre i det gryende forårslys.

Annonce

Fuglene skal forkæles

Godt, jeg ikke er fugl og skal finde føde udenfor i et sneklædt Danmark. Jeg ved godt, at de såmænd nok klarer sig fint uden vores evindelige fodring ved fuglebrættet, men det gør mig godt at forkæle dem med æbler, fede fuglefrø og fedt. Nogle fugle er til frø, andre til bær og æbler, og alle skal have det, de foretrækker.

Jeg nyder at se store flokke af sjaggere og silkehaler lande på plænen for at mæske sig i æbler, jeg har gemt til formålet. Det er en belønning for efterårets arbejde med at høste og oparbejde lager til vinteren. Vi kan ikke selv spise os igennem alle æblerne, men så ved jeg, at de kan komme fuglene til gode.

Æblerne ligger i trækasser under udhænget på stråtaget. Her i den barske vinter får de ekstra beskyttelse af et dobbelt lag hundetæpper. Hver dag smider jeg en favnfuld æbler ud til fuglene. Foto: Helle Troelsen

Det svinder for tiden gevaldigt i kasser med æbler, der står beskyttet under stråtagets udhæng. De skal holde sæsonen og kulden ud, så nu er der lagt et tykt lag hundetæpper over, så æblerne ikke fryser til is. Så har vi forsyninger nok til mennesker og fugle resten af vinteren.

Annonce

Hjemmelavede fedtkugler

Jeg hygger mig også med at lave hjemmelavede fedtkugler. Det er billigere og bedre end supermarkedernes runde fedtkugler pakket ind i plasticnet, som ofte ender ude i haven som et ikke nedbrydeligt materiale. Jeg bruger svinefedt, der smeltes og fyldes med solsikkefrø, hampefrø, hirse, havregryn og jordnødder.

Fuglene forkæles med hjemmelavede fedtkugler med frø. Små kaffekopper med hank er købt på loppemarkeder og brugt som beholder til ophæng i træerne. Foto: Helle Troelsen

Massen fylder jeg i enten kogler fra skoven, hvor det mases ned mellem koglens skæl, eller jeg fylder det i små kopper med hank, som jeg har købt på loppemarkeder. De hænges op i træerne og er vældig populære hos især spurve og mejser.

Annonce

Snerydning foran huset

Sneen har det med at samle sig foran indgangen til vores hus, og den bliver hurtigt trådt hård. Som sneen falder, så vokser indgangsstien i højden og bliver glat, hvis ikke sneen ryddes jævnligt.

Vi vil ikke salte, for det er skadeligt for miljøet og planterne, der vokser på begge sider af stien. Der findes ellers forskellige tømidler på markedet, der er svanemærkede, og som ikke er skadelige for planterne og miljøet. Og så er de biologisk nedbrydelige. De er dyrere at anskaffe end vejsalt, men er til gengæld effektive og nemme at håndtere.

I denne coronatid, hvor vi mest arbejder hjemmefra, så giver snerydning frisk luft og god motion fra morgenstunden. Så indtil videre holder vi os til det.

Skind renses i sneen og hænges til luftning

Vi bruger en del lammeskind i indretningen af vores hjem. De samler støv, skidt og andet, der følger med, når man har en kat som kæledyr. Skindene har godt af at blive renset i sneen og hængt udenfor natten over i frostvejr.

Lammeskindene hænges ud og luftes i den klare frost. Det renser skindende for snavs, husstøvmider og andet skidt, som kommer, når man holder kat. Foto: Helle Troelsen

Frosten dræber nemlig lopper og husstøvmider, ulden rejser sig og gør skindet luftigt og lækkert. Lægges det med uld-siden nedad i sneen, fjernes det meste af skidtet. Skindet rystes derefter godt og tørres indenfor, hvorefter det kan børstes igennem med en hårbørste eller trimmer. Så bliver det næsten som nyt.

Når nu man ikke vil salte, så må jeg frem med skovlen og skovle sne. Foto: Helle Troelsen

Det er ikke kun skind, der har godt af at blive luftet i sne og frost, det gør også os mennesker godt. For der er ikke noget så skønt som en gåtur i et snelandskab, om det er i skovens dybe stille ro eller i det åbne langstrakte landskab. Det gør os godt helt ind i sjælen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
AGF For abonnenter

Kommentar: Sagen om Peter Christiansen handler ikke om penge, men om selvforståelse - og AGF har fået sendt et signal til FCK

Danmark

Overlæge: Jeg har aldrig set en så langvarigt kritisk syg patient på intensiv som Flemming

Byudvikling For abonnenter

Burgerbar og flere restauranter på vej: Strandvejen i Risskov bliver nyt madcentrum

AGF

AGFere om medaljekampen i Superligaen: - Vi er ikke favoritter mod nogen af de tre andre tophold

Annonce