Annonce
Indland

Århundredets orkan i Danmark kostede syv liv og milliardskader

Søren Steffen/Ritzau Scanpix
Varsling af farligt vejr kom først på bagkant af den hidtil kraftigste orkan herhjemme 3. december 1999.

Syv mennesker omkom, og der skete skader for 13 milliarder kroner, da en orkan hærgede Danmark 3. december 1999.

Den skæbnesvangre dag for 20 år siden sidder stadig i kroppen på vagtchef Thyge Rasmussen, Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

- Det var voldsomt, og det kom meget tæt på, fortæller han.

- Jeg sad på tredje sal på DMI, og jeg kan huske, at vinduerne klirrede og gav sig. Der blæste også tagsten ned, og det var mere held end forstand, at min egen bil, der holdt i gården, ikke blev ramt.

Decemberorkanen 1999 er den hidtil kraftigste orkan, der har ramt Danmark.

Meteorologerne havde set, at noget voldsomt var i vente.

- Vi var godt klar over, at det var en af de slemme. Men at det skulle blive århundredets orkan, havde vi nok ikke lige set komme, siger Thyge Rasmussen.

Vejrmodellerne var ikke så nøjagtige som i dag, og man vidste ikke præcist, hvilken bane lavtrykket ville tage over Danmark.

Desuden var der ikke det samme varslingsberedskab som i dag, hvor DMI i tilfælde af farligt vejr varsler politi og beredskaber.

- Vi havde kuling- og stormvarsler primært med henblik på søfarten og varsling af forhøjet vandstand i Vadehavet som vores officielle pligter.

- Men vi havde ikke aftaler med politi og beredskaber om at varsle det, vi i dag kalder farligt vejr, forklarer Thyge Rasmussen.

Trykket af medier var ikke så stort som i dag, men meteorologen husker, at han var igennem i radioavisen på DR hver time for at give en status.

Orkanen trak et spor af ødelæggelser efter sig, og forsikringsselskaberne takserede skaderne til 13 milliarder kroner.

Orkanen gik hårdt ud over de danske skove, og op mod fire millioner kubikmeter træ knækkede som tændstikker under de kraftige vindstød.

Væltede træer betød også spærrede veje og ødelagte højspændingsmaster.

Da vagten var forbi klokken 23, var det slut på en helt usædvanlig arbejdsdag for Thyge Rasmussen.

- Det var nok lidt hasarderet, men jeg kørte faktisk hjem i min bil. Det var en dramatisk tur, hvor alt muligt fløj gennem luften.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Kulturrådmanden svarer igen: P-kaos på fiskerihavnen er ikke mit bord

Annonce