Annonce
Indland

Århundredets orkan i Danmark kostede syv liv og milliardskader

Søren Steffen/Ritzau Scanpix
Varsling af farligt vejr kom først på bagkant af den hidtil kraftigste orkan herhjemme 3. december 1999.

Syv mennesker omkom, og der skete skader for 13 milliarder kroner, da en orkan hærgede Danmark 3. december 1999.

Den skæbnesvangre dag for 20 år siden sidder stadig i kroppen på vagtchef Thyge Rasmussen, Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

- Det var voldsomt, og det kom meget tæt på, fortæller han.

- Jeg sad på tredje sal på DMI, og jeg kan huske, at vinduerne klirrede og gav sig. Der blæste også tagsten ned, og det var mere held end forstand, at min egen bil, der holdt i gården, ikke blev ramt.

Decemberorkanen 1999 er den hidtil kraftigste orkan, der har ramt Danmark.

Meteorologerne havde set, at noget voldsomt var i vente.

- Vi var godt klar over, at det var en af de slemme. Men at det skulle blive århundredets orkan, havde vi nok ikke lige set komme, siger Thyge Rasmussen.

Vejrmodellerne var ikke så nøjagtige som i dag, og man vidste ikke præcist, hvilken bane lavtrykket ville tage over Danmark.

Desuden var der ikke det samme varslingsberedskab som i dag, hvor DMI i tilfælde af farligt vejr varsler politi og beredskaber.

- Vi havde kuling- og stormvarsler primært med henblik på søfarten og varsling af forhøjet vandstand i Vadehavet som vores officielle pligter.

- Men vi havde ikke aftaler med politi og beredskaber om at varsle det, vi i dag kalder farligt vejr, forklarer Thyge Rasmussen.

Trykket af medier var ikke så stort som i dag, men meteorologen husker, at han var igennem i radioavisen på DR hver time for at give en status.

Orkanen trak et spor af ødelæggelser efter sig, og forsikringsselskaberne takserede skaderne til 13 milliarder kroner.

Orkanen gik hårdt ud over de danske skove, og op mod fire millioner kubikmeter træ knækkede som tændstikker under de kraftige vindstød.

Væltede træer betød også spærrede veje og ødelagte højspændingsmaster.

Da vagten var forbi klokken 23, var det slut på en helt usædvanlig arbejdsdag for Thyge Rasmussen.

- Det var nok lidt hasarderet, men jeg kørte faktisk hjem i min bil. Det var en dramatisk tur, hvor alt muligt fløj gennem luften.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Spørgsmål om habilitet: Jamen, er det ikke bare politik

Bünyamin Simsek er en kontant mand, rap og skrap i replikken. Som medlem af Venstres gruppe på syv er hans indflydelse i Aarhus Byråd begrænset. Blokken af socialdemokraterne og deres medspillere SF, Enhedslisten og Radikale kan skabe flertal, så rådmanden for teknik og miljø kan have svært ved at komme igennem med sine ideer. Sådan er politik. Så Simsek forsøger at markere sig på andre måder. Han har ikke spor imod at diske op med anderledes og provokerende ideer og forslag, og han går ikke af vejen for en god diskussion og et verbalt slagsmål. For eksempel som da han gik ind i sagen om p-pladserne ved fiskeforretningerne på havnen for nylig. Her tog han parti for de erhvervsdrivende, helt i pagt med Venstres holdninger. Det er også, hvad han gør i den sag, der nu er til diskussion. To medlemmer af byrådet mener, at Simsek har været lovlig tæt på erhvervsmanden Martin Busk, der har interesser i Risskov. De to byrådskolleger mener, at Simsek har været lidt for langt fremme i skoene i en sag, hvor Busk har søgt om lov til at udstykke en grund på Rolighedsvej 16 A i Risskov i to. Juridisk Afdeling i Aarhus Kommune har behandlet klagen fra de to politikere, og svaret er utvetydigt: Simsek er ikke inhabil i sagen. Rådmanden har holdt møder med Busk, de to er medlemmer af den samme forening, Det Borgerlige Skydeselskab, og de har været på rejser i Tyrkiet sammen med en del andre. Så de to klagere fra Enhedslisten og Radikale synes, de taler rigeligt meget sammen. Men er det ikke bare politik, det Simsek har gjort? Politikere går ind i et parti, der passer med deres synspunkter, og plejer interesser for de mennesker, som er på samme politiske linje. Det gør vel ikke kun Simsek, men det gør alle andre politikere. Det er en del af deres job. Og de forsøger at fremme de synspunkter, som deres parti og de selv repræsenterer. Så længe indstillinger til byrådet og afgørelser, de træffer, er inden for de gældende love og regler er der ingenting at komme efter. Det er vel også det, juridisk afdeling siger med afgørelsen.

Aarhus

Midtby-parkering udløser debat i byrådssalen: Venstre vil ændre nye regler, før de reelt er indført

Aarhus For abonnenter

Søskende i skyggen: Børn med syge søskende føler sig overset af forældrene

Annonce