Annonce
Sport

Århus Håndbold henter forstærkning i GOG

Lukas Jørgensen bliver ny mand i Århus Håndbold, hvor han supplere Besard Hakaj på stregen. Foto: Ole Nielsen
Den århusianske ligaklub har lavet en kontrakt med stregspilleren Lukas Jørgensen, der har været fast tilknyttet U-landsholdene i de seneste år. Kontrakten løber sæsonen ud.

HÅNDBOLD: I den første del af sæsonen har norske Besard Hakaj været den eneste rigtige stregspiller i Århus Håndbold. Den store håndboldspiller er i perioder blevet afløst af Peter Lund, men det meste af tiden har ansvaret været på nordmandens skuldre.

Sådan bliver det dog ikke i den resterende del af sæson.

Århus Håndbold har nemlig skrevet kontrakt med Lukas Jørgensen fra GOG Håndbold. Den 20-årige stregspiller kommer oprindeligt fra Roskilde, men har i de seneste år været en del af håndboldlinjen på Oure og blev for to sæsoner siden taget op i den fynske ligatrup.

I år har det dog været sparsomt med spilletid for den unge håndboldspiller, der har været en fast del af U20-landsholdet i de seneste sæsoner og var med til VM i Spanien i sommer.

- Muligheden i Århus Håndbold lød virkelig spændende. Jeg håber, at jeg kan få noget spilletid og få gang i min udvikling. Det bliver interessant at få nogle andre trænere og komme til en anden kultur og klub, hvor jeg ikke bare skal sidde på bænken og se til, udtaler Lukas Jørgensen.

Parterne er blevet enige om at lave aftalen frem til sommer og se hvordan det hele udvikle sig i de kommende måneder.

- Hvis jeg kommer til at få spilletid, får jeg mulighed for at vise mig selv og Århus Håndbold hvordan mit niveau er i forhold til ligaen. Derfor giver det god mening for mig, at aftalen løber frem til sommer og så må vise på tingene der, siger den unge spiller, der bliver boende i Odense i første omgang.

Sportschef Peter Bredal lægger ikke skjul på, at han ser tilføjelsen af den talentfulde spiller som en styrkelse af truppen og ikke mindst på stregen.

- Lukas er en dygtig tovejs-spiller. Vi bliver lidt mindre sårbare på den position og får samtidig noget kvalitet til holdet, siger Peter Bredal.

Selvom han er helt ny i klubben, så kender den 20-årige håndboldspiller flere af de nuværende spillere fra hans tid på U-landsholdet. Blandt andre målmand Christoffer Bonde og fløjspiller Nikolai Vinther.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce