Annonce
Aarhus

Århusianer beskriver dystopisk virkelighed i protestramt Los Angeles: - Jeg er bange for politiet her

Nanna Bjerregaard har været til flere Black Lives Matter-demonstrationer i Los Angeles. Foto: Sal Eliazo
Annonce

Opdateret: Vi har i artiklen skrevet, at Rodney King blev dræbt af politibetjente i Los Angeles, men det er en fejl, som nu er rettet. Rodney King døde i 2012.


AARHUS/LOS ANGELES: - Der er en konstant trafik af politihelikoptere over byen og lyden af sirener er efterhånden mere normen end undtagelsen, det er ret intenst. Hver dag modtager vi beskeder på vores mobiler med information om udgangsforbud fra myndighederne og ind imellem med kun 20 minutters varsel, fortæller Nanna Bjerregaard.

Nej, det er ikke en scene fra en dystopisk fremtidsfilm eller et afsnit af Netflix-serien Black Mirror. Det er virkeligheden for 35-årige Nanna Bjerregaard, der bor i Los Angeles i USA.

Hun flyttede til Los Angeles for tre år siden for at forfølge sin musikkarriere. Hun har til gengæld måtte sande, der er også store forskelle på Los Angeles og de trygge rammer i Aarhus, hvor Nanna Bjerregaard er født og opvokset.

Siden det brutale drab på George Floyd 25. maj i år, hvor en politibetjent maste sit skinneben ned i nakken på George Floyd i næsten ni minutter, så han blev kvalt, har der været voldsomme demonstrationer i USA's gader for Black Lives Matter.

- Amerikanerne er allerede anspændte og pressede efter de sidste måneders coronakrise og nedlukning af samfundet med massiv arbejdsløshed. Så skete mordet på George Floyd og de efterfølgende demonstrationer. Folk har haft tid til at sætte sig ind i tingene og til at protestere. Det har helt sikkert haft en stor indflydelse på den massive bevægelse, vi ser lige nu. Samtidig var mange allerede frustrerede over regeringens manglende lederskab i coronakrisen, så følelserne har siddet udenpå tøjet i noget tid nu, siger Nanna Bjerregaard.

Annonce

Råt samfund

Nanna Bjerregaard har selv været med til flere demonstrationer i Los Angeles.

- Protesterne er blevet endnu mere opildnet af at blive mødt af politivold, når det netop er det, man demonstrerer imod. Det virker paradoksalt, og det er virkelig voldsomt. Jeg er ikke selv blevet ramt af noget til demonstrationerne. Jeg er forsigtig, men jeg har flere venner, der har været mere involveret, som fortæller, hvor voldsomt det er, fortæller hun.

Nanna Bjerregaard mener ikke, at nyhedsdækningen er kritisk nok over for politiet. De sociale medier flyder over med rå videoer af politivold til protesterne mod demonstranterne, presse og sundhedspersonale, mens der i medierne også har været mange historier om vandalisme til protesterne og solstrålevideoer, hvor politiet danser eller knæler sammen med demonstranterne.

Kort om Black Lives Matter-demonstrationerne

  • Demonstrationerne startede efter 46-årige George Floyds død 25. maj 2020.
  • Floyd døde ved at blive kvalt af at have en politimands skinneben presset ned på sin nakke i næsten ni minutter.
  • Politimanden og de af hans kolleger, der var involeret i situationen, blev ikke arresteret umiddelbart efter hændelsen, der blev optaget på video.
  • Videoen gik viralt og førte til demonstrationer i stort set hele USA og mange steder i resten af verden.
  • I Danmark mødte 15.000 op til demonstration i København og 2.000 mødte op i Aarhus.

Debattonen er ifølge Nanna Bjerregaard hårdere online end i virkeligheden. De demonstrationer, hun har været til, har været fortrinsvis fredelige. De er først blevet voldsomme, når politiet eller militæret begyndte at bryde ind med tåregas og gummikugler.

- Det er virkelig råt herovre, der er mange følelser i kog. Nogle af demonstrationerne har været letantændelige, hvor det hurtigt har ændret sig fra fredeligt til voldeligt, og det er voldsomt at se militæret stå med våben på gadehjørnerne, fortæller Nanna Bjerregaard.

Annonce

Stoler ikke på politiet

Hele situationen har været udfordrende for Nanna Bjerregaard, og selvom hun ikke har nogen direkte tilknytning til Black Lives Matter, så har hun fundet det nødvendigt at demonstrere.

- Da det hele skete, sad jeg med en følelse af hjælpeløshed. Jeg er ikke amerikaner. Jeg kan ikke stemme. Jeg har ikke mange penge. Så at demonstrere er en meget naturlig reaktion for mig. Det giver mening at sige fra i stort antal. Det er hårdt, men også ret smukt at være til de her demonstrationer. Så det handler om, hvad jeg kan gøre som individ, siger Nanna Bjerregaard.

Foto: Nanna Bjerregaard

Nanna Bjerregaard har opholdt sig rigtig meget hjemme i sin lejlighed, som i forvejen var hendes refugium fra coronakrisen.

- Danmark er et trygt land, sådan føles det ikke her. Jeg har været nervøs for politiet ved demonstrationerne. Jeg stoler overhovedet ikke på dem, siger Nanna Bjerregaard.

Annonce

Rodney King er ikke glemt

Demonstrationer mod politivold mod sorte er ikke noget nyt i Los Angeles. Tilbage i 1992 var der de famøse ”LA Riots”, hvor borgere tog på gaden i støtte for Rodney King - en sort taxachauffør, der efter en biljagt, blev hevet ud af sin bil og brutalt tæsket af syv politibetjente. Episoden blev optaget af en civil borger, der sendte klippet til medierne. Da klippet blev vist, satte det gang i optøjerne i Los Angeles, der kostede 63 mennesker livet og sårede yderligere 2000.

- Rodney King sidder klart i hukommelsen blandt dem, der er gamle nok til at huske det. Dog er mange af dem, der demonstrerer nu fra en yngre generation, så de husker nok ikke lige så meget. Demonstrationerne har været placeret strategisk denne gang væk fra fattige områder og områder med minoriteter. De har primært været i Hollywood og West Hollywood. Folk tænker, det er 28 år siden, og her står vi atter igen og beder om de samme ting, fortæller Nanna Bjerregaard.

Bevidstheden om politivold i meget af USA's befolkning lader også til at være stigende, mener hun.

- Det virker som om, at det først rigtigt er gået op for mange hvide amerikanere nu, hvordan politiet behandler sorte. Eller også har de ikke villet se det før nu. Jeg tror, mange synes, det er ubehageligt at tage et kig indad på tingenes tilstand. Det er ikke rart at erkende, at ting ikke fungerer. Det er gået op for mange, at dem, der bestemmer, ikke nødvendigvis har de almene borgeres interesser i tankerne. Det har både corona og BLM vist meget tydeligt og det har vækket en debat om, hvor dysfunktionelt det amerikanske system er for en stor del af borgerne, siger Nanna Bjerregaard.

Annonce

Systemet fungerer ikke

Hvad skal vi så bruge alt det her til i Danmark? Nanna Bjerregaard mener, at racisme ikke kun er et problem i USA.

- Vi har en tendens til at sige, alt er godt i Danmark. Det bliver jeg også selv fanget i. Så hører man minoriteters oplevelser, og så er det jo et lidt andet billede, man får. Et samfund udgøres jo ikke kun af dem, det fungerer for, og vi må lytte til alle sider af historien, hvis vi vil have balance og lighed. Jeg synes ikke, et system fungerer, hvis det ikke fungerer for alle.

- USA er meget anderledes, og amerikanernes historie er en helt anden, men der er jo en grund til, at de her protester foregår over hele verden. Racisme er et globalt problem, og Danmark er ingen undtagelse. Det er vigtigt at være kritisk over for de institutioner, vi er opdraget til at stole på, ellers ender det jo med, at visse institutioner får for meget magt. Man skal altid huske at være kritisk, minder Nanna Bjerregaard om.

Nanna Bjerregaard har ikke selv været i karambolage med politiet til Black Lives Matter-demonstrationer i Los Angeles. Foto: Mark Tecson
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Børn og unge hårdt ramt: Omkring 30 smittede og 300 børn er sendt hjem fra århusianske skoler og dagtilbud

coronavirus

Live: Regeringen indfører krav om mundbind i offentlig trafik hele døgnet

Annonce