Annonce
Aarhus

Århusianere cykler som aldrig før

Aldrig har der været så mange cyklister i gaderne i Aarhusl. Men hvis tallet fortsat skal stige, skal der forbedringer til for cyklisterne. Bedre og bredere cykelstier, sikkerhed og flere ruter, der forener Midtbyen og omkringliggende byer. Arkivfoto: Jens Thaysen

Aldrig har Aarhus haft så mange cyklister i gaderne, flere cykler længere og nye spillere som el- og ladcykler og er også kommet på banen, men hvis udviklingen skal fortsætte, skal cyklisterne have bedre forhold.

AARHUS: Århusianerne hjuler derudad.

Cykeltrafikken er steget med 18 procent siden 2011, mens den på landsplan er steget to procent. Det viser kommunens seneste tal fra efteråret.

Det går altså godt med at få århusianerne i sadlen, mener både kommunens cykelekspert, Pablo Celis, og formand for Cyklistforbundet i Aarhus, Anders Nielsen.

Men målet er endnu flere - gerne 20 procent flere i 2021. Det kræver, at cykelstier, sikkerhed og cykelruter kommer under lup.

Cykeltrafikken skal afhjælpe den trængsel, man særligt oplever i Midtbyen, men nu taler man om uventet cykeltrængsel.

- Vi har haft lidt for meget vokseværk på kort tid, og derfor halter infrastrukturen. Der er veje, der ikke har faciliteter til cyklister og vi har for smalle cykelstier, siger Pablo Celis.

Folk cykler længere, nye cykler med motor og lad er kommet på banen, og det stiller krav til cykelstiernes bredde, prioritering af ruter og cykelsti-forbindelserne.

- Nu skal vi løfte niveauet med cykelhandlingsplanen, siger Pablo Celis.

Annonce

Øget sikkerhed øger cyklisme

Cykelhandlingsplanen har 11 indsatsområder, der skal gøre Aarhus bedre at cykle i.

44,8 millioner kroner er afsat til nogle af planens tiltag i budgetforliget, som 30 af 31 byrådsmedlemmer stod bag i september.

Spørger man Cyklistforbundet i Aarhus skal sikkerheden for cyklister have et løft, hvis flere skal vælge cyklen.

- Jeg er glad for, at flere cykler, men for to måneder siden blev en kvindelig cyklist dræbt i en højresvingsulykke, så vi beder om større sikkerhed, siger Anders Nielsen, formand for Cyklistforbundets Aarhus-afdeling.

Forbundet vil have malet blå striber med cykelsymboler i farlige kryds, og det forslag blev diskuteret i byrådet onsdag.

Der var generel enighed om, at blå striber er en god idé, men diskussionen gik blandt andet på, om pengene skal komme fra puljen til vejforbedringer eller puljen til cykelhandlingsplanen.

En blå stribe er allerede undervejs i ulykkeskrydset. Debatten i byrådet om flere blå striber blev sendt til magistraten og følges med cykelhandlingsplanen, som er i høring til mandag 6. november og derefter behandles i byrådet.

Afstandspendlere

Nogle af de cyklister, der trækker cykelregnskabet op, er afstandspendlere.

Dem der cykler 15-20 kilometer for at komme på arbejde.

- Vi regnede ikke med, at folk ville cykle fra Solbjerg og Borum, men det er nemmere at motivere folk til at cykle lange afstande, når trængslen stiger, fordi usikkerheden om at sidde i kø kan være en stressfaktor, siger Pablo Celis.

Elcykler gør det overkommeligt at cykle de lange distancer. Men hvis flere skal med på de lange ruter med eller uden el, skal ruterne forbedres.

I budgetforliget er tre forbedringer prioriteret. Ét af dem er cykelrutenettet i den sydlige del af kommunen.

Cyklister fra Solbjerg og Mårslet kobles på cykelrutenettet, så det bliver lettere at cykle fra den sydlige del af kommunen til Midtbyen.

De andre prioriteter er den rekreative forbindelse langs havnen og fremkommelighed i Midtbyen.

Cykeltrængsel i Midtbyen

Når afstandspendlere når Midtbyen, oplever de cykeltrængsel i særligt Mejlgade og Frederiks Allé. Her cykler henholdsvis 10.000 og 8.000 cyklister i døgnet, og det er gaderne ikke gearet til.

- Vi har aldrig oplevet den slags cykeltrængsel før. Det oplever vi mange steder nu, siger Pablo Celis.

Cykelstierne i Frederiks Allé er for smalle, særligt hvis man har ladcykel med børn og indkøbsposer i.

Cykelhandlingsplanen foreslår, at man ser på Frederiks Allé med nye øjne.

- Cykelstierne skal udvides fra Frederiksbro til Harald Jensens plads. Vi skal have lavet hele gaden om, og måske skal der slet ikke være biler, men kun kollektiv trafik og cykler, siger Pablo Celis, og understreger, at man skal finde en anden rute til bilisterne.

Mejlgade er også udfordret, men det er allerede en cykelgade, og derfor ser cykelhandlingsplanen på alternative ruter til Mejlgade.

I budgetforliget er der afsat 44,8 millioner kroner til cykelhandlingsplanen, 4,5 millioner kroner til stiforbindelser og 2 millioner kroner til at kombinationsrejser, så man kan kombinere for eksempel kollektiv trafik og cykel.

Men det er langt fra nok, mener cyklistforbundet.

- Vi så gerne, at der blev afsat et trecifret millionbeløb hvert år for at rykke noget, siger Anders Nielsen.

- Der er sat cirka 50 millioner kroner af de næste fire år. Men selvfølgelig er det ikke nok, vi søger også statens cykelpuljer, så jeg regner med, at vi kommer op på 75 millioner kroner til cykelhandlingsplan de næste fire år, siger Pablo Celis.

Cykelhandlingsplanen er i høring til 6. november, og skal derefter behandles i byrådet. Fra 1. januar er det et nyt byråd, der skal fortsætte arbejdet med at forbedre forholdene for cyklisterne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

Annonce