Annonce
Aarhus

Århusianere er vilde med frivilligt arbejde

Anne-Mette Nørgård ligner Annisette og synger som Piaf, mens Ivar Sørensen ligner sig selv og spiller som en drøm. Det foregår helt frivilligt i hans kitschede herreværelse i en baggård i Skolegade med en gruppe ældre som gæster. Foto: Kim Haugaard

På fire år er antallet af mennesker, der gerne vil hjælpe ældre, steget med 48 procent. De frivilliges indsats er vigtig og med til at få et trængt velfærdssamfund til at fungere.

Vi er slankevenner, besøgsvenner, motionsvenner og spisevenner. Vi strikker, synger og spiller kort sammen. Tager de ældre med ud at køre i bil, i kørestol og i rickshawcykel.

Annonce
Anne-Mette Nørgård ligner Annisette og synger som Piaf, mens Ivar Sørensen ligner sig selv og spiller som en drøm. Det foregår helt frivilligt i hans kitschede herreværelse i en baggård i Skolegade med en gruppe ældre som gæster. Foto: Kim Haugaard

Århusianere er blevet vilde med at yde et stykke frivilligt arbejde til gavn for andre.

Eksempler på frivillighed

Fysioterapeutstuderende Helen på 23 år er motionsven med Yrsa på 92 år. De mødes en gang om ugen.

Alle medarbejderne i Googles Aarhusafdeling i It-byen, Katrinebjerg, brugte for nylig en dag på at cykle ældre rundt i Rickshaws i Aarhus.

Ivar Sørensen laver pianobar i sit herreværelse i baggården 7B i Skolegade. Han kan spille alt og fortæller gerne underholdende historier.

Frivillighed

Det vrimler i denne by med tilbud, som er båret af frivillige kræfter.

Der er et helt univers som rummer alt fra klubber som Fri Fredag, Old English, De Ellevilde, Slankegruppen Fnuggeline og Klør Dame til Malergruppen Mandag og Kreativ Torsdag. De beskæftiger sig blandt andet med kunst, kortspil og vægttab.

Man kan også få besøg af en hund, en baby eller en motionsven. Eller få sig en gruppe spisevenner som man kan holde suppeaften, singlebrunch eller bare biksemadsaften med.

Man kan strikke, synge og spille bridge.

Blive kørt en tur i rullestol, i bil eller rickshawcykel.

Der er naturligvis også mulighed for at spille Krolf eller lære at bruge en computer.

Mandeklubber, kvindeklubber og etniske klubber tilbydes også.

Man kan få besøg derhjemme, komme ud på tur og sågar blive hjulpet godt fra denne verden ved hjælp af frivillige vågekoner.

Alene på ældreområdet er antallet af frivillige i løbet af de sidste fire år steget med 48 procent, så der i dag er 2595 frivillige.

At man kan skabe sig selv et festligt liv ved at være frivillig er 70-årige Ulla Bangsund et eksempel på. Hun er med til at lave havnerundfart, ture til Den Gamle By og Væksthuset.

Desuden vasker hun skeletter og potteskår for Moesgård Museum og lader sig neurologisk psykologisk teste på det tidligere kommunehospital i forbindelse med et alzheimer-forsøg.

»Jeg synes, at det alt sammen er så spændende og gør de ting, jeg har lyst til. Samtidig kan jeg glæde andre. Det er da herligt,« siger Ulle Bangsund.

Annemarie S. Zacho-Broe, chef for Medborgerskab og Folkesund i Sundhed og Omsorg, fortæller, at de frivillige har vidt forskellig baggrund.

»Hovedparten er over 65 år. Efterlønnere og pensionister, som bare har lyst til at have det rart sammen med andre i samme aldersgruppe. Men der er faktisk også rigtigt mange unge. De er måske begyndt for at få erfaring i forbindelse med deres uddannelse som for eksempel ergoterapeut eller sygeplejerske, men hen ad vejen er de blevet bidt af det,« siger Annemarie S. Zacho-Broe.

Aarhus Kommune er så glad for århusianernes frivillige indsats, at den har nedsat et udvalg, der skal fremme samarbejdet med de frivillige gennem en såkaldt medborgerskabspolitik.

»Som politikere forventer vi, at de frivillige løser flere og flere opgaver. På den måde kan kommunen holde et serviceniveau, vi kan være tilfredse med,« forklarer udvalgets næstformand, byrådsmedlem Hans Skou (V).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce