Annonce
Byudvikling

Århusiansk arkitekt hædret: Anna Mette Exner kæmper for betonen i Gellerup

Anna Mette Exner har tegnestue i Brabrand. Pr-foto
Anna Mette Exner bliver hædret for at kæmpe for betonbyggeri i Gellerup.

AARHUS: Den århusianske arkitekt Anna Mette Exner er både dristig og modig i sit job, og det belønner Statens Kunstfond hende nu for. Statens Kunstfonds Legat- og Projektstøtteudvalg for Arkitektur uddeler på arkitekturens dag ’Dristighedsprisen’ for anden gang. Den anerkender arkitekter, som med deres faglige mod og engagement går forrest i udviklingen af arkitekturscenen i Danmark, og i år går prisen til Anna Mette Exner og Anders Lendager. De får 50.000 kroner hver. Anna Mette Exner er arkitekt og grundlægger af tegnestuen Anna Mette Exner Arkitektur, der har kontor på Gudrunsvej i Brabrand.

Hun modtager ’Dristighedsprisen’ for på ihærdigvis vis at formidle og sætte fokus på de bevaringsværdige arkitektoniske kvaliteter i det ellers så udskældte betonbyggeri i Gellerup, Aarhus.

Arkitekturudvalget skriver i begrundelsen: ”Med sin faglige indsigt, gode humør og ukuelighed, har Anna Mette Exner kastet sig ind i en kulturel rehabiliteringsproces, der kræver overskud, opfindsomhed og tålmodighed. Det er naturligvis ghettoens betonbyggeri, vi taler om. Og helt specifik Kollektivhuset i Gellerup ved Aarhus.” Anders Lendager, arkitekt og grundlægger af Lendager Group, modtager prisen for sit arbejde med at udvikle konkrete bæredygtige løsninger og vise, hvordan byggeriet kan reducere ressource- og energiforbruget.

Annonce

Prisen

"Dristighedsprisen" er Statens Kunstfonds helt egen pris arkitekturpris. Med prisen følger 50.000 kr. Prisen blev uddelt for første gang i 2018 til Katrina Wiberg og Lasse Andersson for deres engagement og ekstraordinære arbejde med at formidle dansk arkitektur.

Statens Kunstfonds Legat- og Projektstøtteudvalg for Arkitektur uddeler årligt på 12,2 millioner kr. Ud over at igangsætte nye initiativer uddeler udvalget også to gange årligt midler til bl.a. projektstøtte, rejse- og arbejdslegater.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce