Annonce
Byudvikling

Århusiansk arkitekt hædret: Anna Mette Exner kæmper for betonen i Gellerup

Anna Mette Exner har tegnestue i Brabrand. Pr-foto
Anna Mette Exner bliver hædret for at kæmpe for betonbyggeri i Gellerup.

AARHUS: Den århusianske arkitekt Anna Mette Exner er både dristig og modig i sit job, og det belønner Statens Kunstfond hende nu for. Statens Kunstfonds Legat- og Projektstøtteudvalg for Arkitektur uddeler på arkitekturens dag ’Dristighedsprisen’ for anden gang. Den anerkender arkitekter, som med deres faglige mod og engagement går forrest i udviklingen af arkitekturscenen i Danmark, og i år går prisen til Anna Mette Exner og Anders Lendager. De får 50.000 kroner hver. Anna Mette Exner er arkitekt og grundlægger af tegnestuen Anna Mette Exner Arkitektur, der har kontor på Gudrunsvej i Brabrand.

Hun modtager ’Dristighedsprisen’ for på ihærdigvis vis at formidle og sætte fokus på de bevaringsværdige arkitektoniske kvaliteter i det ellers så udskældte betonbyggeri i Gellerup, Aarhus.

Arkitekturudvalget skriver i begrundelsen: ”Med sin faglige indsigt, gode humør og ukuelighed, har Anna Mette Exner kastet sig ind i en kulturel rehabiliteringsproces, der kræver overskud, opfindsomhed og tålmodighed. Det er naturligvis ghettoens betonbyggeri, vi taler om. Og helt specifik Kollektivhuset i Gellerup ved Aarhus.” Anders Lendager, arkitekt og grundlægger af Lendager Group, modtager prisen for sit arbejde med at udvikle konkrete bæredygtige løsninger og vise, hvordan byggeriet kan reducere ressource- og energiforbruget.

Annonce

Prisen

"Dristighedsprisen" er Statens Kunstfonds helt egen pris arkitekturpris. Med prisen følger 50.000 kr. Prisen blev uddelt for første gang i 2018 til Katrina Wiberg og Lasse Andersson for deres engagement og ekstraordinære arbejde med at formidle dansk arkitektur.

Statens Kunstfonds Legat- og Projektstøtteudvalg for Arkitektur uddeler årligt på 12,2 millioner kr. Ud over at igangsætte nye initiativer uddeler udvalget også to gange årligt midler til bl.a. projektstøtte, rejse- og arbejdslegater.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Eksperter om Michelin-uddeling: Aarhus bør være særligt skuffede

Læserbrev

Læserbrev: Jeg vil kæmpe med næb og klør, for at Aarhus aldrig får mere letbane

Helge Bay skriver 7. februar i et læserbrev, at letbanen er på vej til at blive en succes. Jeg spørger: Hvor? Letbanen er en katastrofe og en århushistorie af dimensioner. Og den bliver ikke en mindre katastrofe fremover. I Aarhus afskaffede man sporvognen i 1971. Faktisk havde man allerede nedlagt den første sporvogn, der var i drift fra 1884-1895. Hvorfor vil man ikke lære af sine fejl? Letbanen er et prestigeprojekt, som på ingen måde er designet til den trafik, som Aarhus har, og Aarhus får i fremtiden. Letbanen/sporvognen gav mening for 50 år siden, og før det, da færre havde biler, og færre mennesker boede her. Men Aarhus er en vikingeby. Byen er bygget op om, at gaderne skal være smalle, fordi man ikke havde brug for mere plads, da der var hestevogne til. Letbanen fejler også, ved at den overhovedet ikke fragter det antal passagerer, man havde forventet. Hvorfor? Fordi, som undersøgelserne også sagde, inden man byggede den, så flytter den under én procent af bilister over i kollektiv trafik. Til gengæld har letbanen været en direkte årsag til lukning af utallige busruter i de små byer og forstæder i Aarhus og opland. Derudover glemmer Helge Bay fuldstændig finansieringen. Hvem skal betale? Inden den første centimeter af letbanens etape 2 er lagt, koster det mindst 655 millioner kroner til omlægning af varmerør mm. Det kan man få rigtig mange busser for. Det smarte ved busser er også, at man kan flytte ruten, så den giver mening. Og så er de betydeligt nemmere at sætte i drift. Letbanen fylder alt for meget. Hvorfor skal den køre igennem det mest trafikerede kryds i Aarhus - krydset Nørreport/Kystvejen? Herfra kommer bilister fra færgen, Randersvej, Kystvejen og den nordlige del af Aarhus, samt fra midtbyen. Og så også en letbane? Det er helt tabt. Hvordan Helge Bay kalder en sporvogn for en "ny trafikløsning", er mig også en kæmpe gåde. Som sagt nedlagde vi den i 1971. Og så køber jeg ikke argumentet med, at det er den eneste CO2-neutrale løsning. Så vidt jeg ved, findes der også elektriske busser. Alt det her gør, at letbanen skal droppes. Og så har jeg hverken nævnt problemerne med frosten, eller den evige udskydelse af åbningsdatoen. Letbanen er gammel vin på nye flasker. Vi har prøvet det før og lagde sporvognene ned af en årsag. Forhåbentlig er der kun få mennesker, der ønsker at ødsle pengene væk på et så udueligt projekt.

AGF

Efter aflysning i Superligaen: AGF besejrede AaB i træningskamp

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Aarhus

Cyklister må ud på omvej: Den århusianske 'cykelmotorvej' står flere steder under vand

Annonce