Annonce
Aarhus

Århusiansk arkitekt i fornemt selskab med gadelampe

Anne Qvist er stolt over at være med i bogen sammen med store navne. Foto: Hans Petersen
Anne Qvist er sammen med store navne som Poul Henningsen, Arne Jacobsen og Olafur Eliasson.

AARHUS: Den århusianske arkitekt og designer, Anne Qvist, har fået plads i en ny bog om danske lamper fra 1920 til nu.

Hun er dermed kommet i selskab med store danske navne som Poul Henningsen, Arne Jacobsen, Piet Hein, Kaare Klint, Verner Panton, Finn Juhl, Hans J. Wegner, Olafur Eliasson, Louise Campbell og Cecilie Manz.

- Jeg er stolt og rørt over at være i så flot selskab. Mange af dem når jeg jo ikke til sokkeholderne, og det er en stor anerkendelse at være sammen med de gode, gamle drenge, siger Anne Qvist, der har værksted i Sydhavnen i Aarhus.

- I Danmark varer årets længste nat 17 timer. Derfor spiller kunstigt lys så stor en rolle, ikke mindst for dansk hygge, skiriver bogens forfatter Malene Lytken.

Hun gennemgår i tekst og billeder den designmæssige udvikling fra de første olie- og gaslamperover de revolutionerende elektriske glødepærer til LED-lyset.

Annonce

Bogen

  • Malene Lytken. "Danske lamper - 1920 til nu".
  • 272 sider. 350 kroner.
  • Forlaget Standard Publishing.

Designikoner

Malene Lytken er uddannet designer på École Nationale des Beaux-Arts de Lyon og cand.mag. i kunst- og designhistorie fra Københavns Universitet.

Hun skriver blandt andet, at dansk lampedesign handler ikke kun om form. Det enestående for dansk belysningskultur er, at belysning og hygge er tæt forbundet.

De første 100 fortællinger handler om Poul Henningsen ikoniske PH-lamper og hans livslange arbejde med at skabe et design, hvor lyskilden afskærmes sådan, at lyset ikke blænder, men bidrager til, at vi føler os godt tilpas.

57-årige Anne Qvist er på banen med lampen "Outfit, model L905". Det er en gadelygte med tre lamper, hvor den nederste lyser fra tre meters højde mod folk på fortovet. De oprindelige gadelamper lyste fra 11 meters højde.

- Intet er tidløst, man hører altid til i en tid og skaber ud fra dens muligheder. At lyskilderne har flyttet sig meget i de senere år, bør have betydning for nyt design, siger Anne Qvist i bogen.

Danske lamper købs til høje priser, og ældre modeller lanceres som designikoner, der nyder stor popularitet i udlandet.

Designer og arkitekt Peter Bysted er også repræsenteret med et par lampet i bogen, blandt andet en pullertlampe til orienterings- og ganglys. Den viser folk vej o definerer rummets grænser. Han er uddannet på Arkitektskolen i Aarhus i 1978.

Anne Qvist ved sin gadelampe. Pr-foto
Peter Bysteds pullertlampe. Foto fra bogen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce