Annonce
Aarhus

Århusiansk betalingsring blev skudt ned - men ikke skamskudt

Århusianerne må meget gerne tage cyklen eller bussen ind til midtbyen. Det er alle byrådspartierne enige om, men kun SF og Alternativet mener, at der skal lægges pres på gennem en betalingsring. Arkivfoto: Jens Thaysen
Forslaget om at indføre en betalingszone for bilister i midtbyen kunne ikke samle flertal i byrådet, men blev modsat tidligere heller ikke buhet ud.

AARHUS: Var det noget med en betalingsring, hvor du skal betale ved kasse 1, hver gang du kører ind i Aarhus Midtby?

- Jo tak. Det lyder da dejligt.

Sådan svarede 37 procent, da Stiften i en onlineafstemning spurgte, hvorvidt vores læsere var for eller imod en betalingsring.

Flere end 4800 deltog i afstemningen, så selv om den ikke er statistisk repræsentativ, giver den nok alligevel et fingerpeg om, at ganske mange århusianere faktisk er lune på ideen, der er så vidtgående, at det vil kræve en lovændring i Folketinget, før den kan blive indført.

Flertallet i afstemningen (61 procent) sagde samtidig nej tak, og da byrådet onsdag aften behandlede forslaget, blev det da også et nej fra alle partier, bortset lige fra SF og Alternativet, der havde stillet forslaget.

Men nogle gange skal man lytte til, hvordan der bliver sagt nej, for selv om afvisningen af betalingsringen var kontant, så var den hverken hånende eller nedladende, hvilket den formentlig ville have været for bare fem år siden.

Annonce

Imødekommende udtalelser

Eksempelvis sagde Radikale Venstres Eva Borchorst Mejnertz, at:

- Man kunne godt bare afvise sådan et forslag uden videre. Men samtidig får vi alarmerende meldinger fra blandt andet FN om, at vi er nødt til at komme op i gear og tage det hårde værktøj i brug for at reducere CO2-udledninger. Derfor ønsker vi i Radikale at tage forslaget som et afsæt til at få diskuteret, hvilke markante løsninger, der findes.

Rådmand for Teknik & Miljø, Bünyamin Simsek (V), tog klart afstand fra ideen og listede en byge af argumenter op for, hvorfor det ifølge ham vil være sådan cirka verdens dårligste ide med en betalingsring.

- Det er en ekstraskat på mobilitet, som vil ramme socialt skævt, det vil øge trængslen rundt om Aarhus og give endnu større køer, og det vil direkte modarbejde detailhandlen. Kort sagt vil det bremse væksten, lød det fra rådmanden.

I næste åndedrag kom også han dog forslagsstillerne lidt i møde:

- Når det er sagt, så er jeg enig i, at vi bliver nødt til at være langt mere ambitiøse, hvis vi væsentligt skal nedsætte vores CO2-udledning. Det er et område, vi i Teknik og Miljø bruger mange kræfter på.

Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, taler dunder mod en betalingsring, men anerkender samtidig, at der skal tages seriøse livtag med CO2-udledningen. Arkivfoto: Flemming Krogh

Det er en afgift

Liv Gro Jensen fra Alternativet er medstiller på forslaget om den såkaldte grønne trængselsring. Men trods det positive navn, så medgiver hun gerne, at det først og fremmest handler om at ramme forurenende bilister på pengepungen.

- Jeg kalder det gerne en afgift, der ryster jeg ikke på hånden. Det er helt forventeligt, at sådan et forslag skaber stor røre, for det går jo ind og piller ved menneskers vaner og privatøkonomi. Men det handler ikke om, hvad der er nemt eller rart for os i vores dagligdag. Det handler om, at vi ikke længere har tiden til at give plads til langsom adfærdsændring. Jeg tvivler på, at folk helt forstår omfanget af de udfordringer, vi står med i forhold til klimaet, siger Liv Gro Jensen.

Ny zeitgeist

Én ting kunne samtlige partier blive enige om, og det er, at den kollektive trafik i Aarhus trænger til et gevaldigt løft.

Det glædede Jan Ravn Cristensen fra SF, som dog mente, at han havde hørt samme sang lidt for tit.

- Helt ærligt, vi har sagt det samme de seneste 10 år. Flere busser og de skal være billigere. Men det tager jo stadig 100 år at komme fra a til b. Det er ikke et attraktivt rutenet, vi har i dag. Hvis vi vil noget seriøst, så kræver det seriøse beslutninger. En trængselsring vil både kunne nedbringe CO2- udledningerne, hjælpe på trængslen og putte penge i kassen, som vi kan bruge på den offentlige transport, sagde Jan Ravn Christensen.

Han luftede allerede for en håndfuld år siden ideen om en trængselsring. Dengang blev forslaget haglet ned af de øvrige byrådspartier. Efter onsdagens byrådsmøde vejrede han morgenluft, selv om der på ingen måde var flertal denne gang heller:

- Men der er helt klart sket noget i retorikken i forhold til sidste gang, vi snakkede om en trængselsring. Alle partierne anerkender, at vi har en stor udfordring i forhold til CO2-udledningerne i trafikken.

Liv Gro Jensen fra Alternativet mener, at det må være slut med at tale om gode intentioner. Hun kalder i stedet til handling på vegne af klimaet og har ikke noget problem med, hvis det gør ondt på århusianernes pengepung. Arkivfoto: Axel Schütt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Østjyske borgmestre om statsministerens planer: Skævt og urimeligt, hvis vi skal bløde endnu mere

Leder

Kære Kina: Forstå det nu - vores ytringsfrihed kan ikke trues til tavshed

En satiretegning igen. Fra Jyllands-Posten igen. Og fordømmelser igen. Hvis ikke vi allerede vidste det her i Danmark, så er der lande og regeringer, der ikke ser på ytringsfrihed, som vi gør her i landet. Ytringsfriheden er en grundlovssikret ret, som gør, at vi kan udtrykke vores meninger og holdninger gennem bogstaver, ord, streger og tegninger om alt, hvad vi måtte mene noget om. Det være sig religion, sport, mad, dans og livet i helhed. Vi skal ikke spørge nogen om lov, før vi sætter bogstaver sammen til ord og holdninger, eller før vi får streger og farver til at udtrykke en holdning. Det er vores ret i Danmark at ytre os. Og den står nedfældet i grundlovens §77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Og hvorfor nu denne påmindelse om vores rettigheder? Fordi vores rettigheder ikke deles af alle andre lande og regeringer, hvilket Kina nu for fuld udblæsning minder os om med kravet om en offentlig undskyldning fra Jyllands-Posten og dens tegner, Niels Bo Bojesen, der i en tegning af det kinesiske flag har udskiftet den ene store stjerne og de fire små med gule coronavirusser som en tegnet kommentar til den verdensomspændende sygdomstrussel, der lige nu er højaktuel. Det er meget svært med danske øjne at se tegningen som en kritisk kommentar til Kina, men med kinesiske regeringsøjne er det lige præcist, hvad tegningen udtrykker; kritik af Kina og dermed åbenbart også en ydmygelse. Den slags er svært for Kina at acceptere - og svært for os at forstå. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke skal ytre os om eksempelvis coronavirussens udgangspunkt i netop Kina. Jyllands-Posten - og vi danskere - skal ikke bøje sig for pres fra hverken Kina eller andre lande. Jyllands-Posten skal stå fast på sin ret, og vi danskere skal bakke Jyllands-Posten op. Ingen tvivl om det. At det officielle Kina har lige så svært ved at forstå vores ytringsfrihed og vide rammer for at udtrykke holdninger gennem ord og streger, som vi danskere har ved at forstå deres følelse af æreskrænkelser og ydmygelser. Danmark og Kina rummer to vidt forskellige kulturer, hvilket flertallet af vi danskere godt kan se og forstå, men som det - set fra Danmark - tyder på, så har Kina meget svært ved at se, forstå og acceptere det forhold. Så hvad kan man gøre ved det? Man kan fortsætte med at tale sammen, at argumentere og fortsat gøre alt muligt for at få Kina til at indse, at i Danmark kommer vi ikke til at ændre på ytringsfriheden for at gøre andre lande og dets regeringer glade. Sådan fungerer ytringsfrihed ikke - ikke i Danmark og ikke i de andre lande, der benytter sig af samme form for demokrati, hvor borgerne frit kan tale og tegne.

112

Tyve tømte skolekøkken under ombygning: Store fryse- og køleskabe stjålet

Sport

De røde lamper tændes før basketgyser: Bears har kniven for struben i Europa

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce