Annonce
Aarhus

Århusiansk betalingsring blev skudt ned - men ikke skamskudt

Århusianerne må meget gerne tage cyklen eller bussen ind til midtbyen. Det er alle byrådspartierne enige om, men kun SF og Alternativet mener, at der skal lægges pres på gennem en betalingsring. Arkivfoto: Jens Thaysen
Forslaget om at indføre en betalingszone for bilister i midtbyen kunne ikke samle flertal i byrådet, men blev modsat tidligere heller ikke buhet ud.

AARHUS: Var det noget med en betalingsring, hvor du skal betale ved kasse 1, hver gang du kører ind i Aarhus Midtby?

- Jo tak. Det lyder da dejligt.

Sådan svarede 37 procent, da Stiften i en onlineafstemning spurgte, hvorvidt vores læsere var for eller imod en betalingsring.

Flere end 4800 deltog i afstemningen, så selv om den ikke er statistisk repræsentativ, giver den nok alligevel et fingerpeg om, at ganske mange århusianere faktisk er lune på ideen, der er så vidtgående, at det vil kræve en lovændring i Folketinget, før den kan blive indført.

Flertallet i afstemningen (61 procent) sagde samtidig nej tak, og da byrådet onsdag aften behandlede forslaget, blev det da også et nej fra alle partier, bortset lige fra SF og Alternativet, der havde stillet forslaget.

Men nogle gange skal man lytte til, hvordan der bliver sagt nej, for selv om afvisningen af betalingsringen var kontant, så var den hverken hånende eller nedladende, hvilket den formentlig ville have været for bare fem år siden.

Annonce

Imødekommende udtalelser

Eksempelvis sagde Radikale Venstres Eva Borchorst Mejnertz, at:

- Man kunne godt bare afvise sådan et forslag uden videre. Men samtidig får vi alarmerende meldinger fra blandt andet FN om, at vi er nødt til at komme op i gear og tage det hårde værktøj i brug for at reducere CO2-udledninger. Derfor ønsker vi i Radikale at tage forslaget som et afsæt til at få diskuteret, hvilke markante løsninger, der findes.

Rådmand for Teknik & Miljø, Bünyamin Simsek (V), tog klart afstand fra ideen og listede en byge af argumenter op for, hvorfor det ifølge ham vil være sådan cirka verdens dårligste ide med en betalingsring.

- Det er en ekstraskat på mobilitet, som vil ramme socialt skævt, det vil øge trængslen rundt om Aarhus og give endnu større køer, og det vil direkte modarbejde detailhandlen. Kort sagt vil det bremse væksten, lød det fra rådmanden.

I næste åndedrag kom også han dog forslagsstillerne lidt i møde:

- Når det er sagt, så er jeg enig i, at vi bliver nødt til at være langt mere ambitiøse, hvis vi væsentligt skal nedsætte vores CO2-udledning. Det er et område, vi i Teknik og Miljø bruger mange kræfter på.

Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, taler dunder mod en betalingsring, men anerkender samtidig, at der skal tages seriøse livtag med CO2-udledningen. Arkivfoto: Flemming Krogh

Det er en afgift

Liv Gro Jensen fra Alternativet er medstiller på forslaget om den såkaldte grønne trængselsring. Men trods det positive navn, så medgiver hun gerne, at det først og fremmest handler om at ramme forurenende bilister på pengepungen.

- Jeg kalder det gerne en afgift, der ryster jeg ikke på hånden. Det er helt forventeligt, at sådan et forslag skaber stor røre, for det går jo ind og piller ved menneskers vaner og privatøkonomi. Men det handler ikke om, hvad der er nemt eller rart for os i vores dagligdag. Det handler om, at vi ikke længere har tiden til at give plads til langsom adfærdsændring. Jeg tvivler på, at folk helt forstår omfanget af de udfordringer, vi står med i forhold til klimaet, siger Liv Gro Jensen.

Ny zeitgeist

Én ting kunne samtlige partier blive enige om, og det er, at den kollektive trafik i Aarhus trænger til et gevaldigt løft.

Det glædede Jan Ravn Cristensen fra SF, som dog mente, at han havde hørt samme sang lidt for tit.

- Helt ærligt, vi har sagt det samme de seneste 10 år. Flere busser og de skal være billigere. Men det tager jo stadig 100 år at komme fra a til b. Det er ikke et attraktivt rutenet, vi har i dag. Hvis vi vil noget seriøst, så kræver det seriøse beslutninger. En trængselsring vil både kunne nedbringe CO2- udledningerne, hjælpe på trængslen og putte penge i kassen, som vi kan bruge på den offentlige transport, sagde Jan Ravn Christensen.

Han luftede allerede for en håndfuld år siden ideen om en trængselsring. Dengang blev forslaget haglet ned af de øvrige byrådspartier. Efter onsdagens byrådsmøde vejrede han morgenluft, selv om der på ingen måde var flertal denne gang heller:

- Men der er helt klart sket noget i retorikken i forhold til sidste gang, vi snakkede om en trængselsring. Alle partierne anerkender, at vi har en stor udfordring i forhold til CO2-udledningerne i trafikken.

Liv Gro Jensen fra Alternativet mener, at det må være slut med at tale om gode intentioner. Hun kalder i stedet til handling på vegne af klimaet og har ikke noget problem med, hvis det gør ondt på århusianernes pengepung. Arkivfoto: Axel Schütt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce