Annonce
Aarhus

Århusiansk blogger har 400.000 følgere

Efterhånden er der kommet en del annoncer på bloggen. Ofte økologiske varer, som ?passer ind i den profil, som Ann-Christine Hellerup Brandt har i forvejen.

Århusianske Ann-Christine Hellerup Brandt har succes med sin blog »Valdemarsro«, der handler om lykkelige glimt fra hendes hverdag

Fliserne i haven er spritnye, højbedene bugner med krydderurter og to hvide havestole indbyder til at nyde livet i haven, hvor blogger Ann-Christine Hellerup Brandt bor.

Annonce
Forsiden på bloggen ?»Valdemarsro«, der ?hævder at have 410.000 unikke besøg pr. måned.

Sammen med sin mand og sine tvillinger; en pige og en dreng på syv år, holder Ann-Christine Hellerup Brandt til i et rækkehus syd for Aarhus.

Huset er ikke prangende, men Ann-Christine Hellerup Brandt og hendes familie har formået at skabe deres eget lille helle.

»Hvis du skal fotografere i haven, skal jeg lige stille havebordet på plads. Det står ikke helt rigtigt,« lyder det fra Ann-Christine Hellerup Brandt, som stiftede sin blog »Valdemarsro« for snart 10 år siden.

På hjemmesiden - eller bloggen - skriver hun om øjeblikke fra sin hverdag. Og det er der efterhånden mange mennesker som trofast følger. På en snes år har den århusianske kvinde rundet 400.000 følgere. Det er der ikke mange andre, der kan prale af.

Lang proces

Hendes succes på nettet er ikke kommet som en pludselig lotterigevinst.

Ann-Christine Hellerup Brandt har knoklet for at få sit net-univers op at stå. Beslutningen om at bruge 100 procent af sit arbejdsliv på at lægge madopskrifter og hverdagshistorier op, kom ikke fra den ene dag til den anden.

Sammen med sin mand boede Ann-Christine Hellerup Brandt i Malmø tilbage i 2007. Hun pendlede til København for at passe sit job som ejendomsmægler. På et tidskunkt blev hun tilbudt at blive partner i ejendomsmæglerfirmaet.

»Jeg var fristet, men skulle låne en del penge for at komme ind i firmaet. Det var omkring det tidspunkt, finanskrisen ramte os. Heldigvis sagde min mavefornemmelse mig, at jeg ikke skulle være partner i firmaet. Så havde jeg sikkert mistet en masse penge, for det gik hurtigt nedad i ejendomsmæglerbranchen dengang,« husker Ann-Christine Hellerup Brandt.

I stedet fik hun job i en bank, som rådgiver. Sideløbende med den nye stilling dyrkede Ann-Christine Hellerup Brandt sin nye passion: At fortælle om sin hverdag på sin nye blog, Valdemarsro.

»I starten var det mest for sjov. Det var ikke noget, jeg forventede mig noget af. Og det var ikke meningen, at jeg skulle tjene penge på bloggen.«

Langsomt voksede en fanskare på hendes hjemmeside og det gav mod til mere. Ann-Christine Hellerup Brandt åbnede en ny hjemmeside, hvor hun solgte økologiske hudpleje- og hårprodukter.

»Konkurrencen var ikke stor dengang. Det gik fint med hjemmesiden, men jeg endte med at sælge den, da min personlige blog voksede i popularitet.«

On-line arbejdsliv

Parret, som var flyttet tilbage på Østerbro i København i 2008, endte med at flytte videre til Jylland i 2012, hvor Ann-Christine Hellerup Brandts mand fik tilbudt et godt job i Aarhus.

»Det var ikke nogen svær beslutning for os. Jeg var frisk på at følge med til Aarhus og sagde mit job i banken op. Ved at købe et forholdsvist billigt hus i Aarhus, kunne jeg forfølge min drøm om at arbejde med min blog på fuld tid. Jeg fandt jo ud af, at jeg brændte for et arbejdsliv i »online-verdenen«.

I begyndelsen af parrets nye liv i Aarhus med to små børn, valgte Ann-Christine Hellerup Brandt at tage enkelte freelance-opgaver inden for online-marketing. Men kun i kort tid, for hendes blog begyndte at vokse. Der kom hele tiden nye følgere til, og det bemærkede forskellige firmaer, som henvendte sig for at købe annonceplads.

»Langsomt begyndte jeg at tjene penge på min side. Jeg fik annoncører ind på siden, men var fra starten bevidst om hvem. Et produkt skal passe ind i mit univers, ellers siger jeg nej tak. Troværdighed er vigtig,« forklarer Ann-Christine Hellerup Brandt.

Mand som sparring

I 2014 henvendte et forlag sig til Ann-Christine Hellerup Brandt. De havde en idé om at bloggeren skulle udgive en bog med hendes bedste opskrifter og andre input fra hendes hverdag.

»Det gik godt med bogen, og efterhånden har jeg fundet en god rytme i mit arbejdsliv. Hvor jeg i starten var usikker og spurgte mig selv, om det nu kunne blive ved med at gå, er jeg mere afklaret nu. Jeg tjener mine egne penge og bidrager til vores fælles økonomi. Faktisk tjener jeg efterhånden mere i løn end min mand. Det har han det heldigvis godt med,« siger Ann-Christine Hellerup Brandt.

Hendes arbejdsliv giver også mulighed for at bruge tid sammen med børnene.

»Ofte bliver de hentet tidligt. Så har jeg en kort arbejdsdag, men vælger som regel at arbejde videre om aftenen, når de er lagt i seng.«

Ann-Christine Hellerup Brandts venner og familie har ofte givet udtryk for, at de synes hendes arbejdsliv er usikkert. Det hører hun ikke så ofte mere.

»De kan jo se, at det går godt. Jeg laver det, jeg gerne vil nu.«

I mange af Ann-Christine Hellerup Brandts arbejdstimer, har hun udelukkende sit eget selskab. Men hun savner ikke tætte kolleger. Heller ikke til at udvikle nye idéer med.

»Min mand og jeg er gode til at sparre med hinanden. Vi udvikler nye projekter sammen. Det kan jeg ikke undvære,« forklarer Ann-Christine Hellerup Brandt.

Tiden er ved at være gået nu. På en hverdag, hvor klokken er blevet 14. Ann-Christine Hellerup Brandt finder sin jakke frem og afslutter interviewet, så hun kan hente børnene tidligt, som hun ofte gør.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Hele familien stepper op for klubben

Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce