Annonce
Livsstil

Århusiansk burger-succes udvider igen: Burger Shack indtager Frederiksbjerg

The Burger Shack har på få år udviklet sig til en kæde. En del af konceptet er skovmandsskjorter, træhytter og flammegrillede burgerbøffer. Arkivfoto: Morten Pape

Burger-kæden The Burger Shack har vokseværk, og nu er turen kommet til Jægergårdsgade.

AARHUS: The Burger Shack så første gang dagens lys i 2016 i Frederiksgade.

Siden er det gået stærkt for den århusianske burgerbar, der to år i træk er blevet kåret til Byens Bedste af Århus Stiftstidendes læsere, og som har udviklet sig til en kæde med butik på Trøjborg i det nordlige Aarhus, i hele syv andre jyske byer og snart med første butik på Fyn.

Nu er turen kommet til det sydlige Aarhus, nærmere bestemt i Jægergårdsgade 57, hvor burgerbaren Tommi's Burger Joint hidtil har huseret.

- Der hersker ingen tvivl om, at Aarhus har en helt særlig placering i vores hjerte. Vi elsker Aarhus og har et fantastisk forhold til vores mange kunder i byen. Men det forpligter også, derfor forsøger vi konstant at udvikle os, ikke blot så vores burger altid har det samme høje niveau, men også at det skal være så nemt som muligt for vores kunder at få en burger hos os. Her passer vores nye butik i Jægergårdsgade perfekt, skriver direktør Oskar Palsson i en pressemeddelelse.

- At åbne en butik i en af Danmarks ubetinget hyggeligste gader har været en drøm længe. Så da muligheden bød sig, sagde vi hurtigt ja. Med naboer som Mikkeller & St. Pauls Apothek kommer vi i fantastisk selskab, og vi glæder os til at tilføre gaden en vaskeægte Burger Shack med økologi, bæredygtighed, flammegrillede bøffer og hygge i højsædet.

The Burger Shack åbner efter planen i slutningen af september.

Det har endnu ikke været muligt at indhente en kommentar fra Tommi's Burger Joint.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce