Annonce
Kultur

Århusiansk forfatter møder folk i taxaen om natten: Vi har mere til fælles end vi er forskellige

Connie Aagaard kender taxalivet ud og ind, især om natten. Foto: Flemming Krogh

Connie Aagaard kører nattaxa og har skrevet en roman om to ting, vi må overgive os til - søvnen og kærligheden.

AARHUS: Connie Warnick Aagaard lytter mere til folk end de fleste, og hun kan konkludere, at mennesker har mere til fælles, end de er forskellige.

Hun træffer mennesker i en næsten lind strøm, når hun kører taxa. Om natten. Altid om natten og som regel tre gange på en uge.

- De snakker. Stort set alle, jeg tager op, har noget, de vil tale om, og når alt kommer til alt, ligner passagerernes emner og problemer hinanden. Vi er ikke så forskellige, som vi tror, siger hun.

Hvis du synes, du har stødt på Connie Aagaards navn, kan det være rigtigt. I radioen, måske.

Hun har været hos Danmarks Radio en årrække, indtil hun som 40-årig blev træt af det overfladiske i journalistik og begyndte at læse litteraturhistorie. Hun vil dybere med emnerne.

- Jeg kan godt savne den gode samtale i radioen, men ikke dag-til-dag journalistikken, siger hun.

Den 60-årige journalist og cand.phil. i litteraturhistorie er de senere år fortsat som freelancer ved DRs P5 sideløbende med taxajobbet, men har længe vidst, hvad hun ville og er gået målbevidst efter det.

Hun har skrevet hele sit voksenliv, men fik først sin skønlitterære debut i 2012 med romanen "Tolv måneder", og nu er hendes anden netop sendt på gaden. "Mens vi sover" hedder den og handler om søvn, drømme og kærlighed.

Annonce

Forfatteren, bogen og Hald Hovedgård

Connie Warnick Aagaard er 60 år og bor i Aarhus. Hun er journalist, tidligere studievært i Danmarks Radio og cand.phil. i litteraturhistorie."Mens vi sover" er hendes anden roman. Er udkommet og udgivet på Byens Forlag.

Læs mere på www.conniewarnickaagaard.dk

Hald Hovedgaard, hvor hun har skrevet, er en gammel herregård ved Hald sø i Dollerup Sogn ved Viborg. Hald Hovedgaard huser Det Danske Forfatter- og Oversættercenter, som tilbyder danske forfattere, oversættere og illustratorer arbejdsrefugium.

Derudover er Hald Hovedgaard et atmosfærefyldt og kulturelt orienteret kursuscenter, der i visse perioder af året er åbent for kursusarrangører.

Skriver i refugiet

Taxaen i Aarhus styrer hun 12 timer i træk, torsdag, fredag og lørdag fra klokken 18 til 06, nogle gange også onsdag. Hun begyndte i festugen 2013 og var inspireret af sin mand, der er i samme branche.

- Vi arbejder samtidig, og så mødes vi ved morgenbordet over et rundstykke og fortæller hinanden, hvad vi har oplevet, siger Connie Aagaard.

I taxaen tager hun notater til skriverierne, når der er pauser og tid til tanker.

Denne gang har hun forsket i drømme og skrevet om dem.

- Jeg tror, vi drømmer om ting, vi har undertrykt, og at tanker om forandring opstår i drømmene. De viser os en vej, siger hun og henviser til Freud og Jung.

For god ordens skyld skal det siges, at Connie Aagaard ikke skriver, når hun kommer hjem fra en vagt i taxaen. Dertil er hun for træt og skal sove.

- Mest får jeg skrevet, når jeg har været i Dansk Forfatterforenings refugium Hald Hovedgaard, og det har jeg været fem-seks gange, siger hun.

Et fælles søvnhav

I romanen "Mens vi sover" mener søvnforskeren Albert, at mennesker med søvnproblemer kan hjælpe hinanden ved at udveksle deres drømme. Hans teori er, at vi i søvnen alle befinder os i et fælles søvnhav, hvor drømmene kan overlappe hinanden.

Hvad sker der egentlig i vores hjerner, når vi sover? Og hvorfor lider så mange af søvnforstyrrelser i dag? spørger Connie Warnick Aagaard.

Hun undersøger søvnens mysterier i romanen, og dét tager en overraskende drejning.

- Det fascinerer mig, at forskere fortsat ved så lidt om, hvorfor søvnen forstyrres, og hvorfor vi egentlig sover, siger Connie Aagaard. Hun er optaget af søvn som noget, alle mennesker har fælles. At vi er nødt til at slippe kontrollen og overgive os til drømmene er et grundvilkår - men også et vigtigt emne i dag, hvor rigtig mange mennesker har søvnproblemer.

Den vigtige søvn

Hun ved fra egen krop, hvor vigtigt det er med en god søvnrytme.

- At vende op og ned på nat og dag satte ekstra skub i mine tanker om søvnens betydning. Søvnproblemer kan være et signal om, at man ikke fungerer optimalt i sit liv, siger hun.

I romanen blander hun forskellige patienter, der blandt andet lider af mareridt, narkolepsi og søvngængeri, og de kan måske hjælpe hinanden ved at tale med hinanden om deres drømme.

- Hvad nu hvis der kan opstå en form for telepati mellem sovende, og den kan bruges i empatiens og kærlighedens navn? spørger Connie Aagaard.

- Det var interessant for både min søvnforsker i romanen, Albert, og for mig som forfatter at se, om det fælles almenmenneskelige i søvnen var stærkere end uoverensstemmelserne. Om vi, trods alle forskellighederne, har et fællesskab et sted, siger Connie Aagaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Første dansker undersøges for coronavirus i Aarhus: Patienten har det godt, siger overlæge

Leder

Kære Kina: Forstå det nu - vores ytringsfrihed kan ikke trues til tavshed

En satiretegning igen. Fra Jyllands-Posten igen. Og fordømmelser igen. Hvis ikke vi allerede vidste det her i Danmark, så er der lande og regeringer, der ikke ser på ytringsfrihed, som vi gør her i landet. Ytringsfriheden er en grundlovssikret ret, som gør, at vi kan udtrykke vores meninger og holdninger gennem bogstaver, ord, streger og tegninger om alt, hvad vi måtte mene noget om. Det være sig religion, sport, mad, dans og livet i helhed. Vi skal ikke spørge nogen om lov, før vi sætter bogstaver sammen til ord og holdninger, eller før vi får streger og farver til at udtrykke en holdning. Det er vores ret i Danmark at ytre os. Og den står nedfældet i grundlovens §77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Og hvorfor nu denne påmindelse om vores rettigheder? Fordi vores rettigheder ikke deles af alle andre lande og regeringer, hvilket Kina nu for fuld udblæsning minder os om med kravet om en offentlig undskyldning fra Jyllands-Posten og dens tegner, Niels Bo Bojesen, der i en tegning af det kinesiske flag har udskiftet den ene store stjerne og de fire små med gule coronavirusser som en tegnet kommentar til den verdensomspændende sygdomstrussel, der lige nu er højaktuel. Det er meget svært med danske øjne at se tegningen som en kritisk kommentar til Kina, men med kinesiske regeringsøjne er det lige præcist, hvad tegningen udtrykker; kritik af Kina og dermed åbenbart også en ydmygelse. Den slags er svært for Kina at acceptere - og svært for os at forstå. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke skal ytre os om eksempelvis coronavirussens udgangspunkt i netop Kina. Jyllands-Posten - og vi danskere - skal ikke bøje sig for pres fra hverken Kina eller andre lande. Jyllands-Posten skal stå fast på sin ret, og vi danskere skal bakke Jyllands-Posten op. Ingen tvivl om det. At det officielle Kina har lige så svært ved at forstå vores ytringsfrihed og vide rammer for at udtrykke holdninger gennem ord og streger, som vi danskere har ved at forstå deres følelse af æreskrænkelser og ydmygelser. Danmark og Kina rummer to vidt forskellige kulturer, hvilket flertallet af vi danskere godt kan se og forstå, men som det - set fra Danmark - tyder på, så har Kina meget svært ved at se, forstå og acceptere det forhold. Så hvad kan man gøre ved det? Man kan fortsætte med at tale sammen, at argumentere og fortsat gøre alt muligt for at få Kina til at indse, at i Danmark kommer vi ikke til at ændre på ytringsfriheden for at gøre andre lande og dets regeringer glade. Sådan fungerer ytringsfrihed ikke - ikke i Danmark og ikke i de andre lande, der benytter sig af samme form for demokrati, hvor borgerne frit kan tale og tegne.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce