Annonce
Aarhus

Århusiansk it-institut står bag animationen af computerspil i verdensklasse

Det er småt med informationer om det nye computerspil, og hvordan det kommer til at se ud. Billedet her er fra Hitman 2 fra 2018. Arkivfoto: IO Interactive.
Alexandra Instituttet er med i animationsprocessen af et kommende computerspil, som IO Interactive og Warner Brothers er gået sammen om at udvikle. Hvornår spillet udgives, og hvad det kommer til at handle om er en hemmelighed. Spil op i den størrelsesorden kan dog koste mere end 1 milliard kroner at producere.

AARHUS: Spilleglade danskere kan godt begynde at slikke sig om munden. Et nyt, verdensomspændende spil er i støbeskeen, og her spiller to danske parter en stor rolle.

Der er tale om spiludviklingsfirmaet IO Interactive, som blandt andet står bag de populære Hitman-spil, samt Alexandra Instituttet, der er et Aarhus- og Københavnbaseret IT-institut.

IO Interactive producerer spillet sammen med den amerikanske mediekoncern Warner Brothers, og Alexandra Instituttet hjælper til med animationsprocessen.

- Af forretningsmæssige årsager må vi ikke informere om udgivelsesdato, hvad det kommer til at handle om og andre detaljer vedrørende spillet, lyder det fra Magnus Koch, der er Computer Graphics Engineer hos både Alexandra Instituttet og IO Interactive.

Annonce

Vi har været i gang i et halvt år nu, og IO Interactive har sin egen spilmotor for at sikre strømlighed og effektivitet i produktionsprocesen. Den type spil IO Interactive laver er en såkaldt AAA-klassificering, og det er de dyreste spil på markedet.

- Magnus Koch.

Høj kvalitet

I samarbejde med Fredrik Dalland Holsten og Morten Pol Engell-Nørregård fra Alexandra Instituttet er Magnus Koch ansvarlig for animationsdelen i det kommende spil ved hjælp af et såkaldt Motion Mathcing System. Spillet kommer til at befinde sig i den absolutte elite indenfor spilbranchen.

- Vi har været i gang i et halvt år nu, og IO Interactive har sin egen spilmotor for at sikre strømlighed og effektivitet i produktionsprocesen. Den type spil IO Interactive laver er en såkaldt AAA-klassificering, og det er de dyreste spil på markedet, siger Magnus Koch.

AAA-spil koster mellem 100 millioner danske kroner og 1,5 milliarder danske kroner, alt afhængig af producent, genre og tidsramme for produktionen. For eksempel har det nyeste Star Wars-spil og de populære Grand Theft Auto-spil kostet mere end 1 milliard danske kroner.

Produktionsomkostningerne er varierende i branchen, ligeså produktionstiden. Der findes to overordnede måder at producere spil på. Én hvor man producerer og udgiver løbende - det kan for eksempel være at producere én bane og udgive den, producere en ny bane og udgive den og så fremdeles.

Den anden måde er at producere det færdige spil og udgive dette. Her tog det for eksempel IO Interactive mere end seks år at producere det Hitman: Absolution fra 2012.

Nyeste animationsteknologi

At illustrere menneskelige bevægelser i et spil er komplekst, da der er mange forskellige måder et menneske for eksempel kan åbne en dør på. For at få inkorporeret de menneskelige bevægelser har man traditionelt set benyttet sig af en såkaldt Motion Capture-teknik.

Her har man filmet en person udføre bevægelserne og efterfølgende manuelt arbejdet dem ind i spillet. Gollum fra Ringenes Herre-filmene er blandt andet animeret sådan. En langvarig og kedsommelig process, kan Magnus Koch informere om.

Men siden 2016 har man kunne man få en computer til at matche tanke og handling i animationsprocessen - også kaldet for Motion Matching.

- Computeren kan gennem algoritmer finde den rette bevægelse til den ønskede kommando i spillet. Det kan for eksempel være, at animationsfiguren hopper, når gameren beder om det, lyder det fra Magnus Koch.

Han og Alexandra Instituttet er med til optimere denne metode ved at strukturere dataene på en overskuelig måde. Og i fremtiden kan det blive væsentlig nemmere at animere og producere spil.

- På Alexandra Instituttet er vi ved at undersøge, om vi gennem neurale netværk kan lære computeren, hvordan et menneske bevæger sig, så den selv kan regne ud, hvordan en naturlig bevægelse skal se ud i spillet, lyder det fra ham.

Alexandra Instituttet

  • Grundlagt i 1999.
  • Holder til i Aarhus og København.
  • Er ét af syv GTS-institutter (Godkendt Teknologisk Service) i Danmark.
    • Et GTS-institut er godkendt af Udannelses- og Forskningsministeriet til at omsætte forskning til vækst.
  • Instituttet hjælper offentlige og private virksomheder med at anvende den nyeste IT-forskning og -teknologi.
  • Har over 100 medarbejdere ansat - blandt andet indenfor computer graphics, kunstig intelligens, internet of things, big data, it-sikkerhed, interaktionsdesign og smarte produkter.

IO Interactive

  • Grundlagt i 1998.
  • Holder til i København.
  • Producerer videospil.
  • Står blandt andet bag Hitman-serien, Mini Ninjas og Freedom Fighters.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce