Annonce
Aarhus

Århusiansk milliardær: Hvis jeg skulle starte helt forfra, ville jeg stadig gøre det i Aarhus

Vi snakker for meget om selskabsskatten, mener Henrik Lind, CEO for Danske Commodities. Betingelserne for at drive en succefuld forretning i Danmark er fine, som de er, siger han. Arkivfoto: Jens Thaysen

Den århusianske rigmand og CEO hos Danske Commodities, Henrik Lind, mener hverken det er for svært, dyrt eller bureaukratisk at drive en succesfuld virksomhed i Danmark. Skulle han starte sin forretning op helt forfra, ville han stadig vælge Danmark, fortæller han i et interview med Zetland.

AARHUS: Milliardærer.

Er det ikke sådan nogle med hemmelige konti på Cayman Islands og komplekse virksomhedsregnskaber, der betaler skat i bananrepublikker via endeløse skuffeselskaber? Kyniske typer, der kun hytter deres egne skind og lader hånt om det danske samfund, der - lad os være ærlige - med bureaukrati og regulativer kun spænder ben for erhverslivets store spillere?

De mener, at skattetrykket er alt for højt, og at staten er en klods om benet på de store virksomheder, der har svært ved at klare sig i den internationale konkurrence.

Ikke sandt?

Nej, ikke hvis man spørger den århusianske milliardær Henrik Lind. Han har bygget selskabet Danske Commodities op fra bunden her i landet. En vaskeægte erhvervssucces, der omsætter for mere en 20 milliarder årligt og lige nu placerer Henrik Lind i top 50 over Danmarks rigeste personer. Og han er faktisk helt tilfreds med at drive virksomhed i Danmark.

Det er netavisen Zetland, der har sat Henrik Lind stævne til en snak om de gængse opfattelser af virksomheds-Danmark set fra erhvervslivets top. Om den evige diskussion om selskabsskat og erhvervsklima. Det taler vi alt for meget om, mener Henrik Lind.

- Hvis jeg skulle gentænke og genstarte Danske Commodities, så ville jeg ikke gøre det i London eller Hamborg. Så ville jeg gøre det i Aarhus, siger han til Zetland.

Han kalder i interviewet Danmark for et fortrinligt land at drive virksomhed i. Og han mener i øvrigt også, at selskabsskatten ligger fint på sine nuværende 22 procent.

- Vi taler meget om selskabsskatten, men jeg tror, man er nødt til at kigge på det lidt bredere. Hvordan er bureaukratiet, hvor veluddannet er arbejdsstyrken og så videre. Og der er vi altså ret godt med. Jeg har det godt med at bidrage til samfundet, både gennem selskabsskat, min egen skat og heldigvis mine ansattes skat, siger Henrik Lind til Zetland.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce