Annonce
Aarhus

Århusiansk politiker tager orlov: - Jeg må ikke slippe for lønnen, det er da helt gak

Louise Lindskrog er modstander af de regler, der sikrer, at hun får løn under orlov. Hun vælger derfor at donere pengene til en frivillig forening. Pressefoto
Louise Lindskrog (S) skal fem måneder i praktik og tager derfor orlov fra byrådsarbejdet. Hun tvinges til at hæve byrådsløn i tre måneder, men har ikke tænkt sig at beholde pengene selv.

AARHUS: Med en dåbsattest fra december 1992 er Louise Lindskrog (S) yngste medlem af byrådet i Aarhus.

Faktisk er hun stadig i gang med at uddanne sig i statskundskab, og i den forbindelse starter hun 1. februar i et praktikforløb i Europa-Parlamentet.

Det ligger som bekendt i Bruxelles, og derfor har Louise Lindskrog søgt om orlov fra byrådet til og med 23. juni 2020. Altså en periode på knap fem måneder.

De tre første måneder får hun fuld løn for sit byrådsarbejde, selv om hun hverken passer sit hverv eller for den sags skyld opholder sig i Danmark.

Sådan er reglerne skruet sammen. Og det er helt grotesk, mener Louise Lindskrog selv.

- Det første, jeg gjorde, var at spørge, om jeg kunne frasige mig lønnen. Det kunne jeg ikke, lød svaret, og det er jo helt gak, for jeg udfører jo ikke mit arbejde i den periode. Reglerne bør være de samme for mig som politiker som for alle mulige andre, siger Louise Lindskrog.

Annonce

Sådan er reglerne for orlov

  • Byrådspolitikere kan få orlov med løn i tre eller ni måneder.
  • Tre måneders orlov gives blandt andet til ferie, studier samt tilfælde af travhed på politikerens daglige arbejde.
  • Orlov i op til ni måneder bevilliges typisk til sygdom, barsel og adoption.
  • Politikerne modtager løn under orlov og har ikke mulighed for at sige nej til pengene.
  • Samtidig bliver der indkaldt en suppleant, som også skal have løn i perioden. Dermed får kommunen en dobbeltudgift til løn.
  • Lønvilkår for byrådspolitikere hører under social- og indenrigsminister Astrid Krag (S), som aktuelt er ved at gennemgå reglerne med henblik på at ændre dem til at matche resten af samfundet bedre.

194 tog orlov med løn

Reglerne for politikeres orlov har været en varm kartoffel de seneste måneder.

Eksempelvis skabte det debat, da Københavns teknik- og miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen (EL), tog sygeorlov med fuld løn efter en fest i hendes lejlighed, der endte med en voldtægtsanklage mellem to af festens øvrige deltagere.

Også lokalt i Aarhus har der været en sag. Her fortsatte Camilla Fabricius (S) med at få fuld løn for sit byrådsarbejde, selv om hun i juni 2019 tog orlov for at passe sit arbejde som nyvalgt folketingsmedlem - en sag Camilla Fabricius selv beklagede dybt i Aarhus Stiftstidende.

De to eksempler står langtfra alene. I oktober 2019 offentliggjorde Danmarks Radio en opgørelse, der viste, at næsten 200 politikere siden 1. januar 2018 havde været på orlov med fuld løn.

Vil donere pengene

Derfor vidste Louise Lindskrog godt, at spørgsmålet ville komme, når hun nu fra 1. februar begynder at hæve løn, som hun ikke arbejder for.

- Heldigvis er regeringen ved at finde en løsning. Den endelige aftale er ikke lavet endnu, men der kommer en ændring af reglerne, det er jeg sikker på. Det når desværre ikke at få indflydelse på min situation, så jeg er tvunget til at modtage pengene, siger Louise Lindskrog.

Hun har dog allerede valgt at donere hele lønnen til et godt formål.

- Når det nu skal være, så er det en anledning til at sætte fokus på et godt formål, og jeg har valgt et emne, som faktisk var en af grundene til, at jeg gik ind i politik, fortæller Louise Lindskrog.

Louise Lindskrog har søgt orlov fra byrådet fra 1. februar til og med 23. juni på grund af et praktikophold i Bruxelles. Arkivfoto: Kim Haugaard

Unge mod hævnporno

Det bliver foreningen Pulterkammerets Aktivister, der får glæde af den århusianske byrods vederlag gennem tre måneder.

Der er tale om en frivillig forening stiftet af unge, som sætter ind over for folk, der deler intime billeder af unge på nettet - det såkaldte hævnporno.

- Det er unge, som frivilligt infiltrerer lukkede grupper på facebook, hvor der bliver delt hævnporno, og så konfronterer de både dem, der deler, og deres forældre. Det er et kæmpeproblem med de digitale sexkrænkelser, og det er så sejt, at unge kaster sig frivilligt ind i at løse den kamp. Så det vælger jeg at støtte, når nu jeg ikke kan blive fri for at modtage pengene. Og jeg tror, at pengene kan gøre en stor forskel i sådan en lille forening, fortæller Louise Lindskrog.

Beløbet drejer sig om cirka 58.600 kroner i alt før skat.

Hendes midlertidige afløser i byrådet frem til sommer bliver Michael Krogh Hansen (S), der stillede op ved byrådsvalget i 2017 uden at blive valgt ind. Han er til daglig ansat ved Østjyllands Politi.

Byrådskollegaerne Anders Winnerskjold (S) og Louise Lindskrog (S) er byrådets to yngste medlemmer, begge født i 1992. Her er de fotograferet til gallaåbning i anledning af festugen i 2018. Arkivfoto: Kim Haugaard.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Læserbrev

Læserbrev: Jeg vil kæmpe med næb og klør, for at Aarhus aldrig får mere letbane

Helge Bay skriver 7. februar i et læserbrev, at letbanen er på vej til at blive en succes. Jeg spørger: Hvor? Letbanen er en katastrofe og en århushistorie af dimensioner. Og den bliver ikke en mindre katastrofe fremover. I Aarhus afskaffede man sporvognen i 1971. Faktisk havde man allerede nedlagt den første sporvogn, der var i drift fra 1884-1895. Hvorfor vil man ikke lære af sine fejl? Letbanen er et prestigeprojekt, som på ingen måde er designet til den trafik, som Aarhus har, og Aarhus får i fremtiden. Letbanen/sporvognen gav mening for 50 år siden, og før det, da færre havde biler, og færre mennesker boede her. Men Aarhus er en vikingeby. Byen er bygget op om, at gaderne skal være smalle, fordi man ikke havde brug for mere plads, da der var hestevogne til. Letbanen fejler også, ved at den overhovedet ikke fragter det antal passagerer, man havde forventet. Hvorfor? Fordi, som undersøgelserne også sagde, inden man byggede den, så flytter den under én procent af bilister over i kollektiv trafik. Til gengæld har letbanen været en direkte årsag til lukning af utallige busruter i de små byer og forstæder i Aarhus og opland. Derudover glemmer Helge Bay fuldstændig finansieringen. Hvem skal betale? Inden den første centimeter af letbanens etape 2 er lagt, koster det mindst 655 millioner kroner til omlægning af varmerør mm. Det kan man få rigtig mange busser for. Det smarte ved busser er også, at man kan flytte ruten, så den giver mening. Og så er de betydeligt nemmere at sætte i drift. Letbanen fylder alt for meget. Hvorfor skal den køre igennem det mest trafikerede kryds i Aarhus - krydset Nørreport/Kystvejen? Herfra kommer bilister fra færgen, Randersvej, Kystvejen og den nordlige del af Aarhus, samt fra midtbyen. Og så også en letbane? Det er helt tabt. Hvordan Helge Bay kalder en sporvogn for en "ny trafikløsning", er mig også en kæmpe gåde. Som sagt nedlagde vi den i 1971. Og så køber jeg ikke argumentet med, at det er den eneste CO2-neutrale løsning. Så vidt jeg ved, findes der også elektriske busser. Alt det her gør, at letbanen skal droppes. Og så har jeg hverken nævnt problemerne med frosten, eller den evige udskydelse af åbningsdatoen. Letbanen er gammel vin på nye flasker. Vi har prøvet det før og lagde sporvognene ned af en årsag. Forhåbentlig er der kun få mennesker, der ønsker at ødsle pengene væk på et så udueligt projekt.

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Aarhus

Cyklister må ud på omvej: Den århusianske 'cykelmotorvej' står flere steder under vand

Annonce