Annonce
Erhverv

Her er Østjyllands bedste iværksættere

Eachthing repræsenteret ved Katja Meyer og Sven Philipsen - nummer to og tre fra venstre - kan kalde sig Østjyllands bedste iværksætter 2019. De vandt i kategorien Bæredygtighed med deres digitale platform, som hjælper forbrugere med at vælge - nå ja... bæredygtighed, og så kunne parret også tage Tech-specialprisen med sig hjem fra Sostrup Slot. Foto: Kasper Hornbæk
Østjysk iværksætteri blev torsdag fejret på Sostrup Slot, og det bedste af slagsen blev belønnet med årets iværksætterpris af Business Region Aarhus. En smart symaskine, en digital håndsrækning til bæredygtighedsbevidste forbrugere og Virtual Reality-markedsføring snuppede priserne.

Østjylland: En håndholdt symaskine til sårbehandling, online-hjælp til at vælge bæredygtighed ud fra egne behov og intelligente Virtual Reality-fortællinger til forbrugere.

Det er idéerne bag Østjyllands bedste iværksættere anno 2019. Torsdag aften blev virksomhederne Esgaard, Eachthing og Mannd hyldet som sådan i de smukkeste omgivelser på Sostrup Slot nord for Grenaa med Business Region Aarhus - de 12 østjyske kommuner - som vært.

Opfinderne af den innovative symaskine, The Sticher, er to medicinstuderende fra Aarhus, Mads Esmann og Christine Aarenstrup Daugaard, mens produktscanneren Eachthing er skabt af Katja Meyer og Sven Philipsen - også fra Aarhus - via lige dele kunstig intelligens og brugernes egne input. Begge virksomheder fik prædikatet verdenspotentiale hæftet på sig.

Det samme gjorde det århusianske produktionsselskab Mannd, som Signe Ungermand og Maria Herholdt Engermann står bag. De mødte hinanden i Filmbyen i Aarhus og beskæftiger sig i dag med at lave VR-sansefilm som eksempelvis kan forklare vestlige forbrugere om vilkårene ved tøjproduktion i Indien.

Annonce

Sparring på slottet

Forud for aftenens finale var gået et tre måneder langt udskilnings- og udviklingsforløb. I alt 115 startup-virksomheder var i første omgang nomineret til Iværksætterprisen i Østjylland.

De blev hurtigt halveret - så godt og vel endda - til 50 udvalgte iværksættere, som slap gennem nåleøjet til et mentorforløb om at skabe kunderejser i verdensklasse. Feltet blev skåret ned to gange yderligere undervejs til de 12 startup-virksomheder, der på finaledagen blev kastet ud i flere sparringsrunder i salonerne på Sostrup Slot.

Selve finalen og prisoverrækkelserne fandt sted i det nærtliggende klosters pyramidesal med Rema1000s logistikdirektør Ole Thomsen, Pilgilm-direktør Christian Broe og Mia Wagner, administrerende direktør i Freeway og i øvrigt kendt som dommer i DR-pendanten Løvens Hule, som hoveddommere.

De tre vindere i kategorierne Bæredygtighed, Effektivitet og Livskvalitet blev hver især belønnet med 50.000 kroner, en stor oplevelse og sikkert også en pæn portion gåpåmod på vejen videre mod at skabe nye østjyske væksteventyr.

Dobbelt-op for Eachthing

Iværksætterne i Østjylland har i de seneste 10 år skabt 4000 arbejdspladser om året, og de blev udover aftenens vindere allesammen fejret på Sostrup Slot.

Som afslutning blev Tech-specialprisen uddelt til en finalist med et særligt internationalt potentiale. Prisen og en inspirationstur til Silicon Valley gik parret bag Eachthing - Katja Meyer og Sven Philipsen - som også vandt i kategorien Bæredygtighed.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Kampen om Kongelunden

Hvor mange af Aarhus´ byrådspolitikere har fri adgang til AGF´s kampe? I og for sig et ret ukompliceret spørgsmål at få besvaret, ikke? Så jeg sendte i god tro en mail til kommunaldirektøren for Aarhus kommune. Der skete ikke det store. En kommunaldirektør har mange vigtige sager at tage sig af, så håbet var vel bare, at det lille ”?” var sendt nedad. Nå, ja! Nu skal man jo ikke komme med udokumenterede påstande, end ikke i en blog, der står for tastaturantens egen regning. Samme mail, men nu i ny retning: Kulturrådmanden og pressechefen. Her var der hul igennem. Pressechefen replicerede: ”Det er byrådsservice i Borgmesterens Afdeling, der kan svare på dette. Jeg tillader mig derfor at sende spørgsmålet videre til dem”. Den mail var fra d.4. november. Åbenbart er det en større sag for byrådsservice at servicere. Jeg troede i min indgroede naivitet, at man ”vidste sådan noget”. Men det gør man ikke, eller måske man ikke ønsker at oplyse om det! Jeg mener blot, byrådspolitikere får honorar for deres arbejde, inkl. en som bekendt ret favorabel orlovsordning. Så burde det ikke være god skik og brug, at alle ”frynsegoderne” også er offentligt kendte. Nu synes jeg jo ikke, at kulturrådmanden skal betale entré for at klippe snoren til åbningen af et nyt hus i den gamle by. Men der er vel andre ”gratis adgange”, som ikke så indlysende. Det er lykkedes mig én (og sikkert sidste) gang at få fedtet mig ind i VIP-loungen uden at slippe en slante, som det hed dengang AIA, var store i århusiansk fodbold. Og derinde, på ryggen af de gamle stadionhaller og med store panoramavinduer ud mod banen, åbner sig en ny verden, ukendt for den, der er vant til at snige sig ind gennem tælleapparaterne med sin selvfinansierede billet og reservationen til et af de solblegede, fesengrønne plasticsæder. Herinde i varmen er der bløde sæder, mad, snacks og drikkevarer. Rundt om bordene sidder i fortrolig snak adskillige kendte, nogle blot lokale koryfæer, andre med genkendelsesfaktor uden for kommunegrænsen. I min egen beklemte, ubekvemme ukendthed er udvejen at få hamstret en sodavand og hilse på serveringspersonalet, som er lige så ukendte, som jeg er. Men her sidder de altså. Forretningsfolk, sponsorer, popmusikere, gamle fodboldstjerner, klubbosserne, deres håndlangere og minsandten også nogle af byens betroede politikere. Gad vide, hvad de taler om? Dagens kamp? Måske, men ifølge en af mine døtres speciale om beslutningsprocesser i det offentlige regi foregår de ofte ved kaffemaskinen, uformelt, uforpligtende, uden for referat. Befinder jeg mig i en VIP-lobby, hvor trafikken går den modsatte vej? Hvor de indflydelsesrige og beslutningstagerne er inviteret ind på lobbyisternes slagmark på en fri ”transfer” eller? Et par timer inden AGF-Brøndby-kampen (på trods af løbebanen, eller måske mere på grund af en kompetent, no-nonsense-træner vandt AGF fortjent 2-1) mødte jeg bag stadion en af kvarterets beboere, som hilste venligt og lettere indigneret spurgte mig, hvad jeg syntes om stadion-planerne med væddeløbsbanens inddragelse etc. Opildnet af min lydhørhed skosede hun de sammenspiste, teflonbelagte, socialdemokratiske cand.scient.pol-drenge, som åbenbart er Aarhus´ nye herskende klasse. Hvis de vil have projektet gennemført, får de deres vilje! Men så slemt bliver det bare ikke. Når pengestærke, gavmilde givere kan give kommunen 500 millioner kroner til at ”løfte” hele området med Friheden, Stadion, Arenaen, JVB, skovene og Mindeparken, og vel at mærke uden at plastre til med boliger på væddeløbsbanen, så ånder alt idyl. Der er dog et andet men: AGF-direktør Jakob Nielsens ønskestadion koster alene 400 millioner kroner. Det giver jo ikke mange midler til et fuldblods atletikstadion, løsning af det evigt tilbagevendende trafikale kaos (der bliver endnu værre med Mols-linjens flytning) og så det helt indlysende behov, Aarhus har: Den store, indendørs multiarena, der kan matche Københavns royale arena og Hernings "Boksen", og som vil være en langt bedre investering for kommunen end et nyt stadion.

Aarhus

Tivoli Friheden vil bygge en ny scene

Annonce