Annonce
Danmark

Ægtepar fanget i bille-befængt lejlighed: - Det kribler og kravler alle vegne

I kælderen under lejligheden gemmer der sig en masse rod, som højest sandsynligt er der, hvor brødbillerne stammer fra. Men ingen vil tage ansvaret for rodet. Foto: Tina Berthels
Hvad der skulle starte som et nemt og kort lejemål for Dorthe Kaus og hendes mand er blevet til et uoverskueligt inferno af små, sorte generende brødbiller, der flyver gennem luften i den 101 kvadratmeter store lejlighed i Niels Juels Gade i Esbjerg. Parret solgte i foråret deres hus, og overdragelsen var ganske kort, derfor stod de med kort betænkningstid, da de skulle sige ja til lejligheden.

I Niels Juels Gade i Esbjerg sidder Dorthe Kaus mellem plastindpakkede møbler og uudpakkede flyttekasser.

Man skulle tro, at hun og manden Palle lige er flyttet ind, men sandheden er dog en anden. De bøvler nemlig med brødbiller i sådan en grad, at de ikke har lyst til at pakke deres møbler ud, så de små sorte biller kan lægge æg i dem.

- Da vi så lejligheden første gang, fremstod den ren og fin, men anden gang jeg var nede i lejligheden for at lave en fejl og mangelliste, ligger jeg mærke til nogle små dyr i vindueskarmen. Jeg spørger ind til dem, og får at vide, at det bare er bananfluer, men allerede få dage efter overtagelsen blev det tydeligt for mig, at det ikke var sandt, fortæller Dorthe Kaus.

Hun kontaktede efterfølgende ejendomsselskabet Aunbøl, der står for udlejningen af lejligheden og derfor også har ansvaret for vedligeholdelsen, for at få gjort noget ved problemet, men på trods af utallige telefonopkald, mails og besøg får Dorthe Kaus først besøg af skadedyrsbekæmpelsen godt halvanden måned senere. Og det var ikke meget skadedyrsbekæmpelsen kunne hjælpe, fortæller Dorthe Kaus.

- De her brødbiller kommer højest sandsynligt fra kælderen, som er et stort rod, og der vil skadedyrsbekæmpelsen ikke sprøjte, før der er blevet ryddet op. Og da ingen ved, hvad der gemmer sig i alt det rod, så skal der altså professionelle til at klare det, siger hun.

Men ifølge Dorthe Kaus vil Aunbøl ikke hjælpe til med at få fjernet rodet i kælderen.

- De mener ikke, at de skal stå for oprydningen i kælderen og derfor er det hele gået i stå.

Annonce

Brødbiller

Brødbillen hører til arten af borebiller, men trives i brød og stivelsesholdige produkter fremfor træ.

De voksne biller forårsager ingen skade, men larverne ernærer sig derimod af al slags føde lige fra korn og brød til tørrede grøntsager.

Brødbillen er en lille rødbrunlig bille med en længde på cirka 3 millimeter. Larverne bliver op til 5 millimeter.

Larvernes aktivitet viser sig som små cirkelrundehuller i de udsatte produkter. Disse larver stammer fra de 80-100 æg, som brødbillen lægger i sin levetid. Disse larver borer sig efter udklækning ind i det pågældende stivelsesholdige produkt for at kunne lave et kammer i sin puppe. Efter nogen tid er larven vokset til en rigtig brødbille, hvorpå denne proces i princippet kan gentages i det uendelige. Processen tager et halvt år fra æg til fuldvoksen bille. Derfor er det vigtigt at forholde sig til problemet inden brødbillen og dens larver for alvor får etableret sig i området.

Kilde: Skadedyrskontrollen

Bliver drænet for energi

Dorthe og Palle Kaus har købt et hus, de overtager til oktober. I mellemtiden er de bundet af en lejekontrakt.

- Vi betaler 7000 kroner i husleje om måneden, og har en opsigelsesperiode på tre måneder. Vi kan ikke komme ud af kontrakten, selvom vi har forsøgt, siger Dorthe Kaus, der også har de næste lejere i tankerne.

- Hvis vi ikke får fjernet arnestedet i kælderen, så bliver billerne ved med at komme, og de kommer jo også til at genere de næste lejere.

Hos Aunbøl, der administrerer ejendommen i Niels Juels Gade 2, har man ingen kommentarer til sagen. Heller ikke Kurt Vestergaard, der står som direktør i Byggeringen Esbjerg A/S, der ejer en del af bygningen, har ønsket at svare på JydskeVestkystens spørgsmål.

I stedet vil sagen nu blive indbragt som en hastesag for huslejenævnet.

Det kribler og krabler

Dorthe Kaus er flexjobber og går hjemme med armen i slynge, da hun lige er blevet opereret i skulderen. Og der er ikke meget overskud at hente. Det kræver en del energi at støvsuge konstant og leve i flyttekasser.

- Det er virkelig drænende. Brødbillerne er overalt og vi støvsuger, så meget vi nu kan. Posen skal tømmes hver gang, ellers kommer de bare ud igen, det føles bare som en skrue uden ende. Vi pakker selv vores tandbørster ind i plastik efter brug, for hvem ved, hvor de biller har kravlet, siger hun.

Inden parret flytter, skal alle deres møbler fryses ned i minimum to døgn for at sikre, at de ikke tager de små insekter med i deres nye hjem. Men det er det mindste problem, mener Dorthe Kaus.

- Det kribler og kravler alle vegne. Vi vil bare gerne væk herfra, men med en husleje på 7000 kroner kan vi ikke bare betale for et andet sted også. Det er urimeligt, at vi skal betale så høj en husleje for det her og ikke kan komme ud af den kontrakt, siger hun.

Dorthe Kaus har fået nok af at bo med de flyvende brødbiller. - Det er virkelig drænende for os, siger hun, og håber på, at udlejer snart gør noget ved problemet. Foto: Tina Berthels
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Båd kæntret på Brabrand Sø: To forfrosne og afkølede personer reddet op af det iskolde søvand

AGF

Tilskuere til AGF-kamp veksles til julegaver

Læserbrev

Læserbrev: Kolindsund kan være med til at redde klimaet

I forbindelse med den nye finanslov afsættes der to milliarder kroner til at sænke landbrugets CO2-udledning og skabe mere natur. Pengene skal først og fremmest gå til udtagning af landbrugsjord, som herved sænker udledning af klimagasser. Her tænkes især på lavbundsjorder, som tages ud af drift. Visse lavtliggende marker skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves, så der skabes mere plads til hjemmehørende vilde planter og dyr. Det er en aftale, som passer fint i tråd med det samarbejde, der er i gang mellem Danmarks Naturfredningsforening og landbruget. Her kan vi i foreningen Kolindsunds Venner stærkt anbefale, at der kigges på gendannelse af Kolindsund, som er placeret midt på Djursland. Kolindsund blev afvandet omkring 1874, da man dengang mente, at der var mangel på landbrugsjorder. Der blev etableret kanaler rundt om Kolindsund, og pumpestationer sørger for, at området holdes tørt. Men dette kræver masser af energi til strøm til pumpestationerne, og de talrige kanaler, der krydser Kolindsund, er fritaget for randzoner, således at gødning og giftstoffer uhindret suges op i kanalerne og udledes i Kattegat via Grenaaen. Kolindsund kan med sine cirka 25 kvadratkilometer blive Jyllands største sø, og en gendannelse vil i første omgang koste erstatning for de landbrugsarealer, der oversvømmes. Men dernæst vil naturen og miljøet og kommunerne på Djursland blive vinderne, når tilflyttere bosætter sig i området og turisterne strømmer til, som vi ser det med andre lignende projekter, der er etableret gennem de senere år. Se blandt andet på Filsø og Skjern Enge. Men udover sikring af naturen vil en gendannelse af Kolindsund også spille en stor rolle i forbindelse med klimasikring af Grenaa, som er truet, hver gang der er stormflod, østenvind og højvande. Der arbejdes lige nu med en model, der skal sikre Grenaa mod oversvømmelse, og her vil Kolindsund med sin store vandoverflade endvidere blive en stor buffer, således at vand fra det meste af Djursland, som løber denne vej ud i Kattegat, vil kunne opsamles, indtil presset på Grenaa fra øst er aftaget. Nu kan der ikke være så meget at betænke sig over. Det er på tide, at vi kommer i gang.

112

Personlige stridigheder årsag til uro i Aarhus V: Flere aftener med ballade og knivstikkeri

Aarhus

Pullert, hegn og politibil påkørt: Politiet jagtede spirituspåvirket bilist langs med åen

Annonce