Annonce
Danmark

Ældre får mindre hjælp i udkantskommuner

- Vi kan ikke være vores behandling af de ældre bekendt, lyder det fra Hjørring Kommunes borgmester. Han ønsker handling i Folketinget, så den kommunale udligning bliver mere rimelig. Arkivfoto: Linda Kastrup/Scanpix

Ældreplejen er geografisk skæv, og det er yderkommunerne, der får dårligst service, siger Ældre Sagen. Det er på kanten af, hvad vi kan være bekendt, siger borgmester.

Det er ikke ligegyldigt i hvilken kommune, man bliver gammel. I Gentofte har de ældre mulighed for offentlig rengøringshjælp hver uge. I Hjørring Kommune kan den ældre borger få gjort rent en halv time hver tredje uge.

- Det er jeg ikke stolt af. Jeg er nødt til at sige, at det er på kanten af, hvad vi kan være bekendt, siger Arne Boelt (S), der er borgmester i Hjørring.

Han kan bare ikke blive ved med at finde pengene til at gøre det lidt bedre:

- Vi har allerede lukket 12 skoler og otte daginstitutioner, og vi har sat skatten op tre gange på ti år. Det er jeg heller ikke stolt af, men det blev vi nødt til, siger Arne Boelt.

Den nordjyske borgmester er ikke i tvivl om, at det er udligningen mellem kommunerne, der er helt skæv, og at Danmark er ved at knække over i to, når det gælder velfærd:

- Der er noget rivende galt med det system, siger han.

Annonce

Dybt bekymrende

De skarpe udtalelser gør stort indtryk hos interesseorganisationen, Ældre Sagen.

- Det er dybt bekymrende og uhyggelig tale at høre fra en borgmester. Jeg hører det som et nødråb, som bør tages alvorligt, siger chefkonsulent Olav Felbo.

Men de ældre i Hjørring er langt fra er de eneste, der ikke får den service, de fortjener, mener Ældre Sagen.

- Der er flere eksempler på, at serviceniveauet skrider i nogle kommuner, og vi kan se, at der er en geografisk skævhed. Vi kan konstatere, at niveauet ligger lavere i udkantskommunerne, siger Olav Felbo.

Ifølge Ældre Sagens undersøgelser, får op mod hver tredje ældre ikke bad så tit, som de har behov for, og 41 procent får ikke gjort nok rent.

- Det er vel at mærke ikke ældre, der godt kan selv, vi taler om. Det er de svage ældre, som har behov, de ikke får dækket, siger Ældre Sagens chefkonsulent.

Han peger på, at problemerne i nogle jyske og fynske kommuner kan blive selvforstærkende, fordi det skræmmer folk væk. Ifølge Ældre Sagen er der en del ressourcestærke ældre, som gerne vil flytte tættere på hav og natur, når de er færdige med arbejdslivet.

- Hvis de hører, at der er et håbløst lavt serviceniveau i den kommune, de overvejer at flytte til, så holder de sig nok fra det. Så går kommunen glip af mennesker, som ofte er økonomisk ressourcestærke og energiske, og så kan det blive en ond cirkel, siger Olav Felbo.

Udligningen er gal

Ældre Sagen mener også, der er behov for at kigge på, om de rige og de fattige kommuner kunne dele midlerne mere retfærdigt:

- Der er behov for, at man kigger på udligningen mellem kommunerne - herunder hovedstadsudligningen - og undersøger, om systemerne er forældede. Det er vigtigt, at ældre kan få ordentlig og rimelig hjælp, uanset hvilken kommune, de bor i, siger Olav Felbo.

Han ønsker ikke at udpege kommuner, der ikke kan være niveauet bekendt. Men Hjørring Kommunes borgmester, Arne Boelt, tør godt pege på sin egen kommune som en af dem, der ikke har råd til at gøre det godt nok:

- Vi kan ikke forsvare at blive ved med at levere den service til de ældre, som Folketinget forpligter os til, siger han.

Den nordjyske borgmester efterlyser mod hos Folketingets politikere til at handle.

- Enten så må de stå ved, at serviceniveauet er forskelligt efter, hvor man bor. Eller også må de kigge på fordelingen mellem kommunerne, siger Arne Boelt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Annonce