Annonce
Aarhus

Ældre Sagen og Ældrerådet i tale: Er ældreplejen værdig i Aarhus?

Keld Skaaning formand for Ældre Sagen i Aarhus, foran Generationernes Hus. Foto: Foto: Jakob Langkilde
I forbindelse med kommunalvalget, har Stiften forsøgt at undersøge, hvad det er for nogle problemer ældresektoren i Aarhus står overfor.

AARHUS: Flere ældre, men færre plejere, færre visitationstimer, og ældre der ser deres hjem som en banegård.

Der er skrevet og berettet om flere problemer med ældreplejen i Aarhus, men hvordan løser vi dem? Hvad siger de ældre? Hvordan står det egentligt til i plejen?

For at forstå disse ting bedre, har vi taget en snak med formændene for Ældre Sagen og Ældrerådet.

Annonce

Formændene er Keld Skaaning og Jan Radzewicz, og fælles for dem er, at de vil have en bedre ældrepleje, som er på de ældres præmisser.

Værdig ældrepleje

Jan Radzewicz, som er formand for Ældrerådet, siger at pengene ikke har fulgt med udviklingen i antallet af ældre. De sidste mange år har ældreområdet faktisk kun modtaget halvdelen af de penge de skulle have, for at kunne følge med.

Keld Skaaning har været en del af Ældre Sagen i omkring 10 år. I den periode er ældreplejen heller ikke blevet bedre ifølge ham.

Organisationerne

Ældre Sagen: Det er en frivillig privat organisation med flere en 900.000 medlemmer i hele landet, som arbejder for de ældres vilkår.

Ældrerådet: Ældrerådet er en del af byens forvaltning. De rådgiver byrådet på alle områder, der har noget med ældre at gøre. Der er valg til ældrerådet hvert fjerde år, og du kan stemme, hvis du er over 60 år.

Keld Skaaning fortæller, at han hører fra ældre, at de ikke altid får den pleje, som de skal have, at de ikke altid føler sig hørt.

Vi spurgte begge formand, om det er en værdig ældrepleje i Aarhus?

Keld Skaaning svarer:

- Nej. Det er den jo ikke i og med, at de ældre ikke føler, at de får de ydelser, som de har behov for. Men jeg vil ikke strække det så langt som at sige, at den er uværdig, men de opfylder ikke til fulde det, som man kan kalde at få en værdig ældrepleje. Der er i vores kampagne beskrevet nogle situationer, hvor ældre siger, at mit hjem er som en banegård. Det vil sige, at der styrter nogle ind og ud hele tiden, uden at den ældre helt ved hvorfor.

- Nogle andre eksempler, der bliver fremhævet, er, at mit hjem er en svinesti. Det er selvfølgelig også sat på spidsen. Men at der ikke er rent hos dem, er jo ubehageligt og næsten uværdigt.

Jan Radzewicz ser også store problemer, men mener også, at det kan være svært at snakke om værdighed.

- Jeg synes, det er svært med snak om værdighed. Værdighed og penge kan nemt blive sådan noget med, at det aldrig bliver godt nok, at det altid er uværdigt. Værdighed har også noget med holdninger at gøre, hvordan taler vi til hinanden, hvordan håndtere vi de ældre, hvordan behandler vi dem. Spiller de en rolle for os og personalet, siger Jan Radzewicz.

- Men der er nok en større mulighed for at behandle borgerne værdigt, hvis der penge nok. Der er en sammenhæng. Vi kan råbe og skrige om, at du skal tale ordentligt og behandle borgerne værdigt, men hvis personalet siger, 'ja det ved jeg godt, men jeg er altså stresset'. Så der er en sammenhæng mellem værdighed og rigelige ressourcer, siger Jan Radzewicz.

Annonce

Det evige problem

Det store slagsmål på ældreområdet har i mange år været penge. Budgettet er ikke fulgt med udviklingen, og det har ført til, at servicen er faldet.

Samtidig bliver vi flere og flere ældre, hvilket blot øger behovet for, at der bliver tilført midler. Ældre Sagen efterspørger eksempelvis flere varme hænder, men det kræver igen midler.

Formanden for Ældrerådet Jan Radzewicz, mener ligeledes at det kræver flere penge at løse udfordringerne, samt at det er svært at løfte serviceniveauet og løse problemerne på ældre området, uden penge.

- Der er da forskellige håndtag, som man kan dreje på. Men der skal man huske på, at det er jo nogle af de håndtag som der er blevet drejet på i mange år allerede. Det er jo effektiviseringer, bedre arbejdsplanlægning, bedre køreplanlægning i hjemmeplejen. Teknologiske løsninger som sparer arbejdskraft, siger Jan Radzewicz.

Der er ved seneste de seneste to budgetaftaler i kommunen tilført penge til ældreplejen. Det betyder, at der ikke sker en besparelse den næste tid.

- Det der blev givet i de seneste to budgetvedtagelser har faktisk givet ældreområdet et løft, så vi er i stand til at holde serviceniveaet. De ting der er vedtaget rækker jo også ind i 2023, 2024 og 2025, siger Jan Radzewicz.

- Så vi har faktisk en rimelig budgetudvidelse i takt med, at der kommer flere ældre. Men det er ikke et serviceløft. Det svarer til, at du får en lillebror, og I skal ikke længere dele madpakken, hvor du før måske skulle aflevere et stykke til ham. Nu får I så I har hver jeres, siger Jan Radzewicz.

Keld Skaaning er glad for, at der kommer flere penge, men det løser ikke et årtis negligering.

- Der er i en årrække ikke bevilget penge nok til ældreområdet. Det er heldigvis blevet lidt bedre i år. Men det har virkeligt være nedgang i det hele tiden, det vil også sige, at løbende over de seneste 10 år, har der jo været en nedgang i antallet af timers hjemmepleje som de ældre får. Det skal helt klart op. Det har været et forsømt område, og det har det også her i kommunen, siger Keld Skaaning.

- Men det skal siges, at der har været en lille stigning i dette års budget. Det er ikke nok. Det er jo typisk over en 8-10-årig periode, at det er sket. Det indhenter man ikke på et eller to år, siger han.

Annonce

Mindre enheder

Ældre Sagen har dog også ideer, som kan udføres uden tilførsel af nye midler. Det handler om nytænkning. Et af deres forslag er nemlig at udnytte allerede eksisterende midler og personale endnu mere ved at decentralisere og fjerne administration.

- Hjemmeplejen skal omstruktureres, så der ikke er store centrale enheder, men nogle mindre enheder, hvor der er større ansvarlighed hos den enkelte medarbejder. Det er der nok en del tro på lige nu. Når man siger, at mindre enheder kan hjælpe, så er det fordi, man siger, at de kan organiseres bedre, siger Keld Skaaning.

Keld Skaanings kerneønsker

  1. Ældre skal have omsorg og pleje på en værdig og betryggende måde, og på den ældres præmisser.
  2.  Ældre skal have god og tilstrækkelig pleje og efter den ældres behov.
  3. Ældre patienter skal kunne være trygge, og de skal føle sig lyttet til.

Jan Radzewicz kender også til modellen, men er ikke ligeså solgt som Ældrerådet.

- Der er allerede lavet tiltag. Der er et hollandsk begreb, der hedder bursok, som er selvstyrende teams, hvor de selv styrer, hvordan de får det til at fungere i deres områder. Men selv under disse teams kommer den ældre til at møde forskellige medarbejdere, og det koster, og der bliver noget ringere ressourceudnyttelse.

Annonce

Rekruttering

Begge formænd peger på, at der skal gøres mere for rekruttering og for et stærkt og fagligt personale.

- Vi har et rekrutteringsproblem. Det rekrutteringsproblem hænger selvfølgelig sammen med arbejdsvilkår, løn og arbejdstid osv. Men jeg tror også, at det hænger sammen med det ry, som ældresektoren har fået, siger Jan Radzewicz.

Annonce

Valget

Med alle disse udfordringer, hvad er så det vigtigste at løse?

- At de får den service, som de har brug for, og ikke bare den service som man teknisk set synes er i orden. Det er, at de ikke skal føle, at deres hjem ikke er rent. Det hører vi jo. Det kan også betyde, at de ikke er trygge ved at invitere gæster over. Det er klart, at det er ikke godt for livskvaliteten, siger Keld Skaaning.

Hvad håber du, der kommer ud af valget?

- Jeg håber på de ældres vegne, at det bliver prioriteret højere, så der kommer flere midler og de ældre kan få den pleje, som de har behov for. Det skal blive på den ældres præmisser. Der er et langt stykke vej, men jeg håber på det. Det er heller ikke i morgen, at det sker, siger Keld Skaaning.

- Jeg tror, alle partier er med på, at ældreområdet skal have mere opmærksomhed. Jeg tror, man skal være opmærksom på, at en ældre lever i nuet. Så derfor vil jeg gerne, at man i Aarhus kiggede lidt mere på det nære velfærd, her og nu, i stedet for at tælle byggekranerne, siger Jan Radzewicz, der fortæller, at tilsyn er højt på Ældrerådets liste over forbedringer.

- Mange af problemerne med Kongsgården havde tilsynet jo påpeget og var ved at rette op, men det gik bare for langsomt.

- Hvordan kan det gå så galt med Berits Hjemmepleje? Fordi der ikke er tilsyn. Staten kommer og laver sådan et ad hoc tilsyn. Men hvad med, at det var sket et år før, eller at kommunen selv kom. Det må indgå i en kontrakt med et kommunalt firma, at der skal være kommunalt tilsyn, siger Jan Radzewicz.

Annonce
Aarhus For abonnenter

Her er de mest magtfulde personer i Aarhus: Se Stiftens Magtliste fra nummer 20-11

Danmark

Søndagens coronatal: Endnu en dag med over 25.000 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Århusiansk skole ramt af corona-eksplosion: Mere end hver fjerde er ramt af corona

Navne For abonnenter

Fra tandtekniker til Aarhus-ikon og nu også kammerdame: Karin Salling er ganske almindelig - og så alligevel ikke

Alarm 112

21-årig fik beslaglagt bil: Havde ingen kørekort, men en gaspistol, kokain og en kniv på bagsædet

Østjylland

Tiltalt fra Hobro nægter planer om masseskyderi mod Aarhus-skole: Det var fantasier

Fitnessdirektør Kaare Dahle giver politisk opsang: - Vi er ligesom minkbranchen blevet fuldstændig smadret af staten

Aarhus For abonnenter

Lasse er stemplet som en kold hånd i ældreplejen:  - Det gør ondt og rammer arbejdsglæden, at nogen vil af med os

Debat

En besked til både borgmesteren og avisen: Tal dansk, så vi kan forstå det

Debat

Jeg siger nej tak til, at vi bygger to dyre stadioner i Aarhus: Lad AGF blive i Vejlby på permanent basis

Løvkvist om formandsdebat i DF: Messerschmidt skal tirres, indtil han forløber sig

AGF

AGF-frontløber ryster ikke i bukserne: - Niveauet er højere her i Danmark, så jeg vidste godt, at det ville blive svært i starten

Aarhus For abonnenter

Der er hundredevis af "kolde hænder" i ældreplejen i Aarhus: Er det alt for mange - eller bør der faktisk være flere?

Alarm 112

Tre biler stødte sammen: E45 Motorvejen var spærret i et spor uden om Aarhus

Annonce