Annonce
Aarhus

Ældreplejen i Aarhus er ved at få åndenød: Her er de 9 problemer, som nyt byråd kommer til at slås med

Der er nok at tage fat på i ældreplejen i Aarhus. Det gælder eksempelvis det dårlige omdømme, som sagerne om plejesvigt på blandt andet Kongsgården har efterladt. Fra nytårsskiftet skal et nyt byråd tackle problemerne. Fotos: Signe Goldmann, Henning Bagger, Nikolai Linares
De seneste år har været mildest talt turbulente for Aarhus Kommunes ældrepleje. Men det er langt fra slut med problemer på plejeområdet, der står overfor stribevis af voldsomme udfordringer. Avisen fortæller her om de besværligheder, som de nyvalgte politikere skal i karambolage med efter byrådsvalget.

AARHUS: De knokler allerede.

Men det betyder langt fra, at politikerne i Aarhus er ved målstregen i bestræbelserne på at ruste kommunens ældrepleje til fremtiden.

Faktisk kan det være ret nedslående at løfte blikket og kigge på perspektiverne for plejen af der allersvageste i Aarhus. Udfordring efter udfordring står i kø for plejehjem og hjemmepleje, som over de kommende år skal justeres og nytænkes i stor stil for at holde trit med virkeligheden.

Annonce

Der er altså mere end nok at tage fat på for de politikere, der ved byrådsvalget tirsdag 16. november får en af pladserne i Aarhus Byråd.

Her fortæller avisen om udfordringerne:

1 Kolossalt behov for pleje

Århusanerne bliver ældre og ældre. Desværre bliver nogen af dem syge i alderdommen, og over de kommende år vil det markant øge trykket på den kommunale ældrepleje. Foto: Henning Bagger

Flere og flere ældre.

Det er en af de centrale udfordringer for ældreplejen i Aarhus.

Befolkningsprognosen for Aarhus fortæller om 5.600 flere ældre over 80 år frem mod 2031.  Dermed venter der en voldsom vækst i antallet af de ældste og mest plejekrævende ældre.

Væksten i antallet af Aarhus-borgere over 80 år rammer knap 50 procent over de kommende 10 år. Dermed tilhører de ældste århusianere den aldersgruppe, som med afstand har størst vækst sammenlignet med børn, voksne og midaldrende.

I årevis har filosofien været, at de ældste århusianere blev mere og mere friske - og dermed mindre plejekrævende. Det er gået under overskriften "sund aldring", og begrebet har begrænset tilførslen af penge til ældreområdet.

Men i 2017 pegede en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen på, at et øget antal leveår ikke er lig med flere gode leveår uden sygdom.

Dermed har politikerne også på det felt fået en uventet stor opgave med at finde penge til det voksende ældreområde.

2 Jagten på varme hænder

Sosu-elever er i høj kurs. Aarhus Kommune har gang i en lang række initiativer for at sikre arbejdskraft i ældreplejen, men det kniber alligevel med at skaffe tilstrækkeligt arbejdskraft. Foto: Morten Pape

"Vi får ingen kvalificerede ansøgere".

Den melding lyder jævnligt fra ledere i ældreplejen i Aarhus.

I september offentliggjorde Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering en undersøgelse af blandt andet kommuners rekruttering. Den fortæller, at Aarhus Kommune og andre østjyske arbejdsgivere fra december 2020 til maj 2021 over 2.000 gange har søgt forgæves efter en ny sosu-ansat.

Dermed endte hvert fjerde jobopslag uden gevinst.

I Aarhus Kommune er der allerede søsat en lang række initiativer i bestræbelserne på at fastholde og tiltrække medarbejdere i ældreplejen. Men indtil videre er det ikke lykkedes for alvor at få skovlen under rekrutteringsvanskelighederne.

De kommende års vækst i antallet af plejekrævende ældre sætter ekstra pres på kommunen. FOA-beregninger viser, at kommunerne reelt skal rekruttere hver femte 16-årige ind på sosu-uddannelser for at sikre varme hænder nok til fremtidens velfærdsopgave.

Dertil kommer,  at store årgang af ansatte i plejesektoren snart går på efterløn eller pension.

På grund af problemerne at rekruttere varme hænder er der i ældreplejen en del ansatte, der ikke har uddannelser fra området. FOA-tal fortæller, at der i 2020 var ca. 1.000 ikke-uddannede i ældreplejen i Aarhus. Det svarer til omtrent hver fjerde social- og sundhedsmedarbejder.

De seneste år er problemerne med at skaffe nok varme hænder forstærket af store frafald på sosu-uddannelserne. På assistentuddannelsen ligger frafaldet på 18 procent, mens det på hjælperuddannelsen er 13 procent.

3 Ældreplejens triste omdømme

Plejehjemmet Kongsgården i Viby blev omdrejningspunkt for Else-sagen. Sagen har medvirket til at give ældreplejen i Aarhus et kedeligt omdømme. Foto: Axel Schütt

Jo, der var ganske vist debat om ældreområdet i Aarhus ved byrådsvalget for fire år siden.

Men dengang havde ingen en anelse om den storm, som havde kurs mod plejeområdet i landets næststørste by.

I december 2019 ramte barsk kritik Demenscentrum Aarhus, og senere kom der sager om plejesvigt på Skæring Plejehjem og ikke mindst Kongsgården med den landskendte Else-sag.

Sagerne sparkede hårdt til ældreplejens i forvejen halvsløje omdømme. Hos nogen ældre og pårørende led tilliden til plejehjem og hjemmepleje et knæk, og kommunes bestræbelser på at rekruttere medarbejdere blev på ingen måder nemmere.

I kølvandet på sagerne om plejesvigt har Aarhus Kommune gennemført blandt andet en stor omorganisering. Den har også ført til kedelig medieomtale af især ansatte, der er bekymrede for kvaliteten i plejen af ældre.

Politikerne har arbejdet målrettet med at rette op på ældreplejens omdømme. Men der skal fortsat gøres en stor indsats for at genoprette tilliden til kommunens arbejde.

I en ny undersøgelse fra Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd peger sosu-personale fra 10 kommuner entydigt på, at de møder fordomme og manglende forståelse for deres fag.

De fortæller også om mediernes rolle i fagets omdømme og for tilgangen til faget.

- Samlet set oplever medarbejderne helt entydigt, at mediedækningen af deres respektive fag og af ældreområdet generelt er med til at ”tale faget ned”, forklarer undersøgelsen.

4 Sundhed spiser penge

I 2007 blev der lavet en kommunalreform. Den gav Aarhus Kommune nye sundhedsopgaver, som har konsekvenser for ældreplejen. Foto: Søren Bidstrup

I 2007 fik ældreplejen i Aarhus Kommune en krævende makker.

Det gjaldt en stribe nye sundhedsopgaver, som tidligere blev udført af hospitalerne.

Opgaver som genoptræning, sårpleje og meget andet havnede hos kommunerne i forbindelse med den kommunalreform, som afskaffede amterne og skar ned på antallet af kommuner.

I løbet af årene er den ny sundhedsopgave blevet en mastodont, der spiser pæne lunser af økonomien på Aarhus Kommunes område for sundhed og omsorg.

Ifølge en Momentum-analyse har omlægningen i 2007 hævet de danske kommuners årlige udgifter til sundhed fra 39,8 milliarder kroner i 2007 til 44,1 milliarder kroner i 2018.

Det skræmmende er, at kommunernes samlede økonomi i samme periode har stået stort set stille. Dermed har blandt andre Aarhus Byråd været nødt til at finde pengene andre steder i budgetterne - også i ældreplejen.

Der er ikke udsigt til, at kommunen i fremtiden kan bruge færre penge på sundhedsopgaverne.

Eksempelvis stiger antallet af kronikere, der behandles af kommunens medarbejdere.

5 Handicappede i fremmarch

Ældre med handicap fylder stadig mere i Aarhus Kommunes ældrepleje. Det kan mærkes i den kommunale økonomi. Foto: Signe Goldmann

Flere mennesker med handicap lever længere end tidligere.

Det er naturligvis en glædelig konstatering.

Men den gør ondt på økonomien under ældreplejen i Aarhus. De seneste år har det nemlig krævet flere og flere penge at levere de ydelser, som ældre med handicap har krav på.

På fem år er antallet af handicappede ældre over 67 år vokset med næsten 50 procent i Aarhus Kommune. I 2015 hjalp kommunen 205 ældre med handicap, mens det i 2020 var 308 borgere.

Kommunens modeller for tildeling af penge til ældreområdet har ikke taget højde for en tilgangen af handicappede ældre. Derfor forventer kommunens område for sundhed og omsorg, at der i år bliver et minus på 45 millioner kroner på handicap-indsatsen for ældre.

Hertil kommer et underskud på seks millioner kroner til aktivitets- og samværstilbud.

Udviklingen tager yderligere fart over de kommende år. Forventningen er, at udgifterne på ældre med handicap i 2025 lander 85 millioner kroner over det tidligere budgetterede niveau.

I Aarhus Byråds seneste budgetter er politikerne begyndt at afsætte penge til at imødekomme væksten i antallet af plejekrævende ældre med handicap. Beløbene kan dog ikke matche de udgifter, som beregningerne fra sundhed og omsorg forudser. 

6 Goddag til etniske minoriteter

Ældre med anden etnisk baggrund er en kraftigt voksende gruppe i ældreplejen i Aarhus. Det stiller nye krav til Aarhus Kommune, som blandt andet skal lære tackle sprogbarrierer. Foto: Henning Bagger

Problemer med at forstå dansk, ensomhed og anderledes sygdomsbilleder.

Det er nogle af de særlige udfordringer, som knytter sig til ældreplejens arbejde med ældre fra etniske minoriteter i Aarhus.

I de kommende år kommer den gruppe til at fylde mere og mere i ældreplejen. Det vil kræve nye løsninger og måske øgede investeringer fra kommunen.

Ifølge Danmarks Statistiks seneste befolkningsfremskrivning for hele landet vil antallet af mennesker med etnisk minoritetsbaggrund i befolkningen stige med 12 procent frem mod 2060. Samme tendens ses blandt ældre del af befolkningen, hvor andelen af ældre med etnisk minoritetsbaggrund forventes at stige fra fem procent til 17 procent.

I Aarhus Kommune forudses samme udvikling, når man kigger på aldersfordelingen for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.

Ifølge en undersøgelse fra Dansk Selskab for Folkesundhed har borgere med etnisk minoritetsbaggrund generelt et større behov for sundhedsydelser. Blandt andet derfor står Aarhus Kommunes ældrepleje med en særlig udfordring, når der over de kommende år bliver flere plejekrævende ældre med anden etnisk baggrund.

I øjeblikket arbejder Aarhus Kommune med et løsningskatalog for indsatsen. I den forbindelse overvejes blandt andet mulighederne for at få gavn af den kendsgerning, at hver femte ansatte i den kommunale ældrepleje har anden etnisk baggrund end dansk.

7 Rift om plejeboliger

Der skal gang i byggeri af plejeboliger i Aarhus. Den opgave kommer Aarhus Kommune formentlig til at løse i samspil med private aktører. Foto: Timo Battefeld

425 nye plejeboliger.

Det er den konkrete udfordring for Aarhus Kommune, som virkelig skal have gang i mursten og mørtel for at følge med behovet for nye boliger til plejekrævende ældre.

Aarhus Kommunes Magistratsafdeling for Sundhed og Omsorg har lavet en analyse af det fremtidige behov for plejeboliger i nye plejehjem i Aarhus.

Analysen viser, at der frem mod 2029 skal laves op til 425 plejeboliger i nybyggede plejehjem i Aarhus. Prisen for de mange plejeboliger lander på knap en milliard kroner, og det efterlader en kæmpemæssig økonomisk opgave til Aarhus Kommune.

Kommunen hænger dog ikke på hele regningen. Kommunekassen skal betale ca. 200 millioner kroner, mens staten finansierer resten.

Etableringen af nye plejeboliger er en must-opgave for politikerne. Kommunen har nemlig pligt til at tildele visiterede ældre en plejebolig inden for 60 dage.

Udfordringen omkring plejeboliger kan ende med at blive en sag for såvel kommunen som private investorer. Eksempelvis har Pensionsselskabet PFA vist interesse for at investere i byggerier af plejeboliger.

8 Et internt rivegilde

De sociale indsatser i Aarhus Kommune koster flere og flere penge. Dermed øges kampen om de kommunale kroner mellem velfærdsområderne. Foto: Kim Haugaard

De forskellige kommunale områder er altid i kamp om pengene i kommunens budget.

Men de seneste år er slagsmålene i den grad spidset til på grund af voksende pengemangel på de store velfærdsområder.

Det gjaldt eksempelvis i september 2019, da ældre- og sundhedsrådmand Jette Skive (DF) gik fra byrådets budgetforhandlinger i vrede. Hun kunne ikke leve med, at der blev givet penge til kommunens socialområde på bekostning af ældreområdet.

Netop socialområdet er stigende omfang en udfordring i Aarhus Kommunes økonomi.

Der er i flere omgange ført ekstra penge til området, som senest har været i knibe på grund af fund af plejesvigt og mulige tvangslukninger af flere dag- og botilbud til handicappede.

Indtil videre har Folketinget afvist af hjælpe Aarhus og andre kommuner med flere penge til socialområdet. Det betyder, at pengene skal findes indenfor kommunens økonomi.

Det kan gå ud over ældreområdet, som har et samlet budget for den decentrale drift på ca. 2,8 milliard kroner.

9 Det private problem

Aleris Hjemmepleje havde base i Skejby, da firmaet agerede på markedet for hjemmepleje og hjemmehjælp i Aarhus. I dag er Aleris Hjemmepleje fortid på markedet, som i flere omgange har været ramt af uro. Foto: Martin Ravn

Der skal være mindst en privat udbyder af hjemmepleje i kommunen.

Det siger Servicelovens paragraf 91, og den vil Aarhus Byråd meget gerne leve op til.

Men bestræbelserne på at have private alternativer til den kommunale hjemmepleje og hjemmehjælp har givet masser af besvær for byrådet. Og udfordringerne ser ud til at fortsætte ind i den kommende byrådsperiode.

Lad os først spole tiden tilbage:

l 2014 besluttede Aarhus Byråd, at der skulle være mindst tre private leverandører af hjemmepleje og hjemmehjælp. Beslutningen blev fulgt op af et udbud, hvor Aleris Hjemmepleje, BR Service og Hjemmehjælpen Aarhus ApS blev udvalgt til at konkurrere med kommunen om kundernes gunst.

Men efterfølgende gik BR Service og Hjemmehjælpen Aarhus ApS konkurs. Desuden valgte Aleris Hjemmepleje at trække sig fra markedet.

Efter Aleris Hjemmeplejes farvel stod Aarhus Kommune i en kort periode uden leverandører af privat hjemmepleje. Men det lykkedes Aarhus Kommune at lave en aftale med først Berits Hjemmepleje og siden yderligere tre firmaer.

Indtil fornylig så det ud til, at der var faldet ro på situationen omkring private aktører i hjemmeplejen. Men så gik det galt igen.

Berits Hjemmepleje blev fredag 8. oktober lukket af Styrelsen for Patientsikkerhed på grund af kritiske forhold i plejen. Det har igen fået debatten om privat hjemmepleje i Aarhus til at blusse op. Der er blandt andet fokus på, om kommunens tilsyn med området fungerer godt nok.

Desuden er der rejst spørgsmålstegn ved kommunens evner til at samarbejde med de private spillere i ældreplejen.

Annonce
Aarhus For abonnenter

Vil du nøjes med at få gjort rent en time hver anden uge? Her er svarene fra ældre-politikerne i Aarhus

Danmark

Søndagens coronatal: 42.018 coronasmittede - det næsthøjeste under epidemien

Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Kent kan ikke høre solsorten i haven eller sove med åbent vindue: - Støjen fra motorvejen er blevet sværere at ignorere

Aarhus For abonnenter

Aarhus Kommune gør rent en time hver 14. dag: - Det er så sølle og nedværdigende, at vi har svært ved at beskrive det

Erhverv

Vestas i top på fornem liste: Kåret blandt 7.000 virksomheder, der har en milliard-omsætning i dollars

Alarm 112

Samlever fængslet for knivdrab: 50-årig kvinde fik halsen skåret over

Løvkvist: Det er nu Messerschmidt skal fortsætte med at gå, ellers tager helvedet ham

Aarhus For abonnenter

Corona kostede hendes far livet: Nu har Inge skrevet en kogebog sammen med sin mor

Debat

Solstorme og terror kan lamme samfundet: Er vi forberedt, hvis det umulige skulle ske?

Navne

Helmig i sorg over tab: - Jeg lader minderne skylle og tårerne strømme

Hver anden dansker gør intet for at spare på strømmen

Aarhus

Søndagens coronatal: Nu stiger smitten igen

Aarhus For abonnenter

Jamen, hvad sker der? Byens mest forsinkede gangbro bliver yderligere forsinket

Østjylland

Her vil vi bygge og her vil vi bo: Katrine og Daniel vil lave grønt bofællesskab for børnefamilier

Annonce