Annonce
Horsens

Ældresagen: Hjemmehjælpen skal kunne tale et forståeligt dansk

- Når man skal have direkte kontakt til ældre, skal man kunne tale et forståeligt dansk. Det er ikke altid tilfældet, fortæller Grete Nymark, ældrepolitisk talskvinde hos den lokale afdeling af Ældresagen. Arkivfoto: Casper Christoffersen/Ritzau Scanpix
Høringssvar fra Ældresagen sætter fokus på frontmedarbejderes danskkundskaber i mødet med ældre borgere.

Horsens: Vi ønsker, at personale, der er i direkte kontakt med ældre, skal tale et forståeligt dansk.

Sådan lød der i et høringssvar fra Ældresagen i Horsens Kommune op til budgetforhandlingerne i efteråret.

Ønsket har baggrund i en personlig oplevelse, som Ældresagens politiske talskvinde, Grete Nymark, havde, da hendes nu afdøde mand i en periode var afhængig af hjælp fra hjemmeplejere.

- Han oplevede flere gange, at medarbejderen ikke kunne tale så godt dansk, at de forstod hinanden. Nu var han heldig, at jeg altid var ved hans side og kunne hjælpe, men det er jo ikke alle, der har en rask pårørende ved sin side.

Hendes mand brokkede sig ikke i situationen.

- Men han var da sur over det, siger Grete Nymark, som tilføjer, at hun ikke er ene om at opleve sprogproblemer.

- Jeg har mødt mange andre, der taler om det.

Det blev afsæt til Ældresagens ønske.

Annonce

Danskkundskaber

Udgangspunktet er, at alle medarbejdere taler et forståeligt dansk, men da ældreplejeområdet også er et uddannelses-sted, kan der være enkelte medarbejdere, der har sproglige vanskeligheder.

Tosprogede sosu-elever har et godkendt dansk-kursus niveau 2 eller 3, før de påbegynder deres grundforløb på sosu-uddannelsen. På grundforløbet modtager de ekstra danskundervisning, så de sprogligt løftes op på D-niveau, inden de består.

Under sosu-uddannelsen er det muligt at modtage ekstra danskundervisning i teoriperioderne. Det kan også i enkelte tilfælde være muligt i praktikperioden.

I Horsens Kommune holdes ansættelsessamtaler med alle kommende sosu-elever, inden de tilbydes ansættelse. Fravælges en ansøger på grund af manglende sprogkundskaber, opfordres ansøgeren til at lære mere dansk og søge igen.

Der er et rigtig godt samarbejde mellem uddannelses-konsulenterne, som ansætter sosu-eleverne og de daglige ledere, så der tages hånd om individuelle sproglige udfordringer.

Kilde: notat vedrørende frontmedarbejderne i sundhed og ældres danskkundskaber.

Enkelte har sprogvanskeligheder

Byrådets økonomi- og erhvervsudvalg har fulgt op på høringssvaret ved at bede administrationen svare på, om det også er tilfældet. Taler medarbejderne, der har med ældre at gøre, et forståeligt dansk?

Det er der kommet et notat ud af, som sundheds- og ældrechef Charlotte F. Gjørup står bag.

Her slår hun fast, at udgangspunktet er, at medarbejderne taler et forståeligt dansk, og området for sundhed og ældre er løbende opmærksom på medarbejdernes danskkundskaber.

Og der er også et men:

- Da sundhed og ældre er et uddannelsessted, kan der være enkelte medarbejdere, der har sprogvanskeligheder.

Handler om mere end sprog

Ellen T. Schmidt (S), der er formand for udvalget for velfærd og sundhed, er enig i, at danskniveauet skal være i orden, og hun er tilfreds med indholdet i notatet.

- Jeg synes, det ser fint ud. Selvfølgelig skal man kunne blive forstået, når man er syg og dårlig.

Samtidig beskriver sundheds- og ældrechefen i notatet, at alle ansatte på sundheds- og ældreområdet sidste år blev screenet i forhold til deres kompetencer inden for sprog, læsning, stavning og matematik. Her viste det sig, at der var medarbejdere, der havde behov for at lære mere på områderne, og de blev tilbudt undervisning på VUC eller sprogcentret.

Det fremgår også, at der er medarbejdere, der er i praktik, samtidig med at de følger undervisningen på sprogcentret - og altså er i gang med at lære dansk.

Karin Holland, direktør på området, tilføjer, at kommunikation også handler om andet end sprog. Det handler også om, hvordan man møder en andet menneske, kropssprog med mere.

Det er Grete Nymark helt enig i. Men hun vil have mere.

- Begge dele skal være der. Kan man ikke gøre sig ordentlig forståelig på dansk, skal man ikke have et arbejde ved hjemmeplejen. Så må man arbejde et andet sted, hvor man ikke har brug for at kunne sproget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Aarhus

Endnu en vej lukket af regnen: Vandet står højt på Nymarksvej

Aarhus

Nye patienter i isolation: Danskere testes for coronavirus i Aarhus

Aarhus For abonnenter

Vandchef vil forebygge katastrofer: Ønsker flere engsøer ved Aarhus

Aarhus

En stemning af første skoledag: 169 århusianere havde en fest med at blive danske statsborgere

Aarhus For abonnenter

Ombudsmand trækkes ind i sag om privatisering af veje i Aarhus: Er der sket lovbrud og fiflet med sandheden?

Annonce