Annonce
Horsens

Ældresagen: Hjemmehjælpen skal kunne tale et forståeligt dansk

- Når man skal have direkte kontakt til ældre, skal man kunne tale et forståeligt dansk. Det er ikke altid tilfældet, fortæller Grete Nymark, ældrepolitisk talskvinde hos den lokale afdeling af Ældresagen. Arkivfoto: Casper Christoffersen/Ritzau Scanpix
Høringssvar fra Ældresagen sætter fokus på frontmedarbejderes danskkundskaber i mødet med ældre borgere.

Horsens: Vi ønsker, at personale, der er i direkte kontakt med ældre, skal tale et forståeligt dansk.

Sådan lød der i et høringssvar fra Ældresagen i Horsens Kommune op til budgetforhandlingerne i efteråret.

Ønsket har baggrund i en personlig oplevelse, som Ældresagens politiske talskvinde, Grete Nymark, havde, da hendes nu afdøde mand i en periode var afhængig af hjælp fra hjemmeplejere.

- Han oplevede flere gange, at medarbejderen ikke kunne tale så godt dansk, at de forstod hinanden. Nu var han heldig, at jeg altid var ved hans side og kunne hjælpe, men det er jo ikke alle, der har en rask pårørende ved sin side.

Hendes mand brokkede sig ikke i situationen.

- Men han var da sur over det, siger Grete Nymark, som tilføjer, at hun ikke er ene om at opleve sprogproblemer.

- Jeg har mødt mange andre, der taler om det.

Det blev afsæt til Ældresagens ønske.

Annonce

Danskkundskaber

Udgangspunktet er, at alle medarbejdere taler et forståeligt dansk, men da ældreplejeområdet også er et uddannelses-sted, kan der være enkelte medarbejdere, der har sproglige vanskeligheder.

Tosprogede sosu-elever har et godkendt dansk-kursus niveau 2 eller 3, før de påbegynder deres grundforløb på sosu-uddannelsen. På grundforløbet modtager de ekstra danskundervisning, så de sprogligt løftes op på D-niveau, inden de består.

Under sosu-uddannelsen er det muligt at modtage ekstra danskundervisning i teoriperioderne. Det kan også i enkelte tilfælde være muligt i praktikperioden.

I Horsens Kommune holdes ansættelsessamtaler med alle kommende sosu-elever, inden de tilbydes ansættelse. Fravælges en ansøger på grund af manglende sprogkundskaber, opfordres ansøgeren til at lære mere dansk og søge igen.

Der er et rigtig godt samarbejde mellem uddannelses-konsulenterne, som ansætter sosu-eleverne og de daglige ledere, så der tages hånd om individuelle sproglige udfordringer.

Kilde: notat vedrørende frontmedarbejderne i sundhed og ældres danskkundskaber.

Enkelte har sprogvanskeligheder

Byrådets økonomi- og erhvervsudvalg har fulgt op på høringssvaret ved at bede administrationen svare på, om det også er tilfældet. Taler medarbejderne, der har med ældre at gøre, et forståeligt dansk?

Det er der kommet et notat ud af, som sundheds- og ældrechef Charlotte F. Gjørup står bag.

Her slår hun fast, at udgangspunktet er, at medarbejderne taler et forståeligt dansk, og området for sundhed og ældre er løbende opmærksom på medarbejdernes danskkundskaber.

Og der er også et men:

- Da sundhed og ældre er et uddannelsessted, kan der være enkelte medarbejdere, der har sprogvanskeligheder.

Handler om mere end sprog

Ellen T. Schmidt (S), der er formand for udvalget for velfærd og sundhed, er enig i, at danskniveauet skal være i orden, og hun er tilfreds med indholdet i notatet.

- Jeg synes, det ser fint ud. Selvfølgelig skal man kunne blive forstået, når man er syg og dårlig.

Samtidig beskriver sundheds- og ældrechefen i notatet, at alle ansatte på sundheds- og ældreområdet sidste år blev screenet i forhold til deres kompetencer inden for sprog, læsning, stavning og matematik. Her viste det sig, at der var medarbejdere, der havde behov for at lære mere på områderne, og de blev tilbudt undervisning på VUC eller sprogcentret.

Det fremgår også, at der er medarbejdere, der er i praktik, samtidig med at de følger undervisningen på sprogcentret - og altså er i gang med at lære dansk.

Karin Holland, direktør på området, tilføjer, at kommunikation også handler om andet end sprog. Det handler også om, hvordan man møder en andet menneske, kropssprog med mere.

Det er Grete Nymark helt enig i. Men hun vil have mere.

- Begge dele skal være der. Kan man ikke gøre sig ordentlig forståelig på dansk, skal man ikke have et arbejde ved hjemmeplejen. Så må man arbejde et andet sted, hvor man ikke har brug for at kunne sproget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Bevidst påkørsel og knivstikkeri: 22-årig overfaldet af flere mænd

Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce