Annonce
Udland

Øjenvidner forsøgte at redde sårede i newzealandske moskéer

Vidner til angrebene mod to moskéer i New Zealand så, at folk blev dræbt omkring dem.

Der var fredeligt og helt stille under fredagsbønnen i Al Noor-moskéen i den newzealandske by Christchurch, inden moskéen blev angrebet.

Det fortæller et øjenvidne, Ramzan. Han befandt sig i moskéen, da stilheden omkring klokken 13.40 lokal tid pludselig blev brudt af skudsalver. Det skriver The Guardian.

- Det startede i det store rum. Jeg var i det tilstødende lokale, så jeg så ikke, hvem der skød, fortæller det mandlige vidne, som sidder i kørestol.

- Jeg så mennesker løbe ud mod det rum, hvor jeg var. Og jeg så, at nogle havde blod på kroppen, og at nogle humpede, fortæller vidnet til journalister.

Det var i det øjeblik, at han blev klar over, at situationen var meget alvorlig.

Politiet i New Zealand melder fredag om 49 dræbte.

Det er oplyst, at 41 af ofrene blev dræbt i moskéen Masjid al Noor i den centrale del af Christchurch. Syv andre blev skudt og dræbt i Linwood Ave-moskéen, tre af dem uden for bygningen.

Ramzan fortæller, at skuddene i al Noor-moskéen blev ved i "seks minutter eller mere".

- Jeg kunne høre skrig og gråd. Jeg så mennesker falde døde om, og nogle løb væk. Jeg er i kørestol, så jeg kunne ikke komme nogen vegne.

Efter at skyderiet var ophørt, skubbede Ramzan sig selv ind i moskéen, hvor han forsøgte at hjælpe tilskadekomne.

BBC interviewer en stærkt berørt kvinde, som kom kørende i nærheden af en af moskéerne, da skudangrebet stod på.

Hun fortæller til en BBC-journalist, at hun så kugler flyve forbi sin bil, og at mennesker blev ramt.

Det kvindelige øjenvidne, hvis navn ikke er oplyst, stoppede sin bil og lænede sig til siden for at undgå at blive ramt.

Hun steg ud af bilen for at hjælpe en tilskadekommen person, som lå på jorden. Hun fortæller, at hun trak ham om bag bilen for at komme i sikkerhed for skuddene.

Hun kæmpede hårdt for at lægge pres på den tilskadekomne mands blødning.

- Jeg rystede, og jeg var bange, fortæller hun.

- Det værste var, at vi kunne høre ambulancerne, men de kunne ikke komme frem til os.

Til sidst kom hjælpen frem, og den blødende mand blev kørt på hospitalet.

Vidnet fortæller, at hun kunne se flere personer, som var kommet svært til skade. Men hun kunne ikke komme hen til dem af frygt for skud.

- Jeg er 66 år, og jeg havde aldrig i mit liv troet, at jeg ville opleve noget som dette. Ikke i New Zealand, siger hun grædende.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Østjyske borgmestre om statsministerens planer: Skævt og urimeligt, hvis vi skal bløde endnu mere

Leder

Kære Kina: Forstå det nu - vores ytringsfrihed kan ikke trues til tavshed

En satiretegning igen. Fra Jyllands-Posten igen. Og fordømmelser igen. Hvis ikke vi allerede vidste det her i Danmark, så er der lande og regeringer, der ikke ser på ytringsfrihed, som vi gør her i landet. Ytringsfriheden er en grundlovssikret ret, som gør, at vi kan udtrykke vores meninger og holdninger gennem bogstaver, ord, streger og tegninger om alt, hvad vi måtte mene noget om. Det være sig religion, sport, mad, dans og livet i helhed. Vi skal ikke spørge nogen om lov, før vi sætter bogstaver sammen til ord og holdninger, eller før vi får streger og farver til at udtrykke en holdning. Det er vores ret i Danmark at ytre os. Og den står nedfældet i grundlovens §77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. Og hvorfor nu denne påmindelse om vores rettigheder? Fordi vores rettigheder ikke deles af alle andre lande og regeringer, hvilket Kina nu for fuld udblæsning minder os om med kravet om en offentlig undskyldning fra Jyllands-Posten og dens tegner, Niels Bo Bojesen, der i en tegning af det kinesiske flag har udskiftet den ene store stjerne og de fire små med gule coronavirusser som en tegnet kommentar til den verdensomspændende sygdomstrussel, der lige nu er højaktuel. Det er meget svært med danske øjne at se tegningen som en kritisk kommentar til Kina, men med kinesiske regeringsøjne er det lige præcist, hvad tegningen udtrykker; kritik af Kina og dermed åbenbart også en ydmygelse. Den slags er svært for Kina at acceptere - og svært for os at forstå. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke skal ytre os om eksempelvis coronavirussens udgangspunkt i netop Kina. Jyllands-Posten - og vi danskere - skal ikke bøje sig for pres fra hverken Kina eller andre lande. Jyllands-Posten skal stå fast på sin ret, og vi danskere skal bakke Jyllands-Posten op. Ingen tvivl om det. At det officielle Kina har lige så svært ved at forstå vores ytringsfrihed og vide rammer for at udtrykke holdninger gennem ord og streger, som vi danskere har ved at forstå deres følelse af æreskrænkelser og ydmygelser. Danmark og Kina rummer to vidt forskellige kulturer, hvilket flertallet af vi danskere godt kan se og forstå, men som det - set fra Danmark - tyder på, så har Kina meget svært ved at se, forstå og acceptere det forhold. Så hvad kan man gøre ved det? Man kan fortsætte med at tale sammen, at argumentere og fortsat gøre alt muligt for at få Kina til at indse, at i Danmark kommer vi ikke til at ændre på ytringsfriheden for at gøre andre lande og dets regeringer glade. Sådan fungerer ytringsfrihed ikke - ikke i Danmark og ikke i de andre lande, der benytter sig af samme form for demokrati, hvor borgerne frit kan tale og tegne.

112

Tyve tømte skolekøkken under ombygning: Store fryse- og køleskabe stjålet

Aarhus

Sammenstød på E45: Uheld vest for Aarhus skaber lang kø

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce