Annonce
Erhverv

Økonom: Flere banker kan følge Jyske Banks negative renter

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Jyske Bank indfører negative renter for velhavere. Danske Bank afviser at følge trop. Nykredit ser tiden an.

Jyske Bank har tirsdag åbnet banen for, at de danske banker generelt set indfører negative renter for de mest velhavende kunder.

Det vurderer investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet, efter at Jyske Bank har varslet negative renter for privatkunder med over 7,5 millioner kroner på kontoen.

- Det her kan sagtens danne præcedens for andre banker. Måske ikke lige nu og her - men jeg vil ikke være forbavset, hvis de andre gør noget lignende hen ad vejen.

- Det betyder ikke, at man vil indføre negative renter for små indlån på 20.000 eller 40.000 kroner. Der er vi slet ikke, siger Per Hansen.

Danmarks største bank, Danske Bank, har ingen kommentarer til Jyske banks udmelding, men henviser til en udtalelse i sidste uge, hvor banken afviste at indføre negative renter for privatkunder.

Hos både Alm. Brand og Nykredit følger man situationen tæt.

- I forhold til negative renter til privatkunder, så ser vi tiden an. Når det så er sagt, så har jeg svært ved at se, at hr. og fru Danmark skal betale negative renter på sådan noget som en almindelig lønkonto, siger Nykredit-direktør Michael Rasmussen i en skriftlig kommentar.

Ifølge Finanswatch har den svenske storbank SEB's danske afdeling, der henvender sig til velhavere og virksomheder, indført negative renter for enkelte danske privatkunder med meget store indeståender.

Selv om det kan virke paradoksalt og aldrig er set før, at private bankkunder rent faktisk skal betale for at have penge stående, så er det et resultat af flere år med negative renter, som er accelereret gennem 2019.

- Jyske Bank forsøger ikke at straffe kunderne. Den forsøger at adressere, at de her udfordringer med negative renter ikke er et forbigående fænomen, siger Per Hansen.

- Det koster banken at have overskydende penge stående hos Nationalbanken, siger han.

De danske banker placerer overskydende penge hos Nationalbanken, der er bankernes bank.

De danske banker kan i dag sætte et vist beløb ind hos Nationalbanken til en rente på nul procent.

De største banker kan sætte mest ind, de mindste mindst, og samlet kan den danske banksektor placere 31,5 milliarder kroner hos Nationalbanken til nul procent i rente. Det er kendt under navnet foliorammen.

For penge over det beløb må bankerne betale en negativ rente på 0,65 procent.

Per Hansen tror, at Jyske Banks tiltag skal forsøge at presse på for at få hævet foliorammen.

- Jyske Bank vil starte en debat om, hvorvidt der fra politikernes eller Nationalbankens side kan gøres noget, der kan modvirke, at man bliver tvunget til at opkræve negative renter hos private kunder.

- Banken vil vække en debat om, at bankerne skal have lov til at placere flere penge i Nationalbanken til en rente på nul procent, siger Per Hansen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Vejen til en bedre skoledag går også gennem skoletoilettet

Noget så basalt som skolernes toiletforhold har stor betydning for elevernes trivsel, læring og sundhed. Mange folkeskoleelever holder sig i løbet af en skoledag, fordi de ikke har lyst eller mulighed for at bruge skolens toiletter – med utilpashed og ubehag, samt symptomer som hovedpine, mavepine, forstoppelse og ufrivillig vandladning til følge. Utilpasheden koster samtidig på koncentrationen og kan derfor gå ud over elevernes læring. Færre toiletbesøg betyder også mindre håndvask og dermed større risiko for at sprede smitsomme sygdomme. Flere ting er på spil, når eleverne beskriver, hvorfor de ikke har lyst til at gå på toilettet. År efter år viser resultaterne fra den nationale trivselsmåling, at over halvdelen af eleverne på 4.-9. årgang ikke oplever skolens toiletter som rene og pæne. Oplevelsen af manglende privatliv ved toiletbesøg er ligeledes blandt årsagerne til, at eleverne ikke har lyst til at bruge skolens toiletter. I Aarhus investerer vi i disse år cirka 30 millioner kroner i at renovere og bygge nye skoletoiletter på de 46 folkeskoler. I 2018-19 er 214 skoletoiletter blevet gennemrenoveret, og der er etableret 28 helt nye toiletter på skolerne, og flere er i støbeskeen. Samtidig har vi netop afsluttet pilotprojektet Fremtidens Skoletoiletter, som skulle undersøge, hvordan vi kan gøre toiletbesøg til en bedre og tryggere oplevelse. Ikke kun byggeteknisk eller teknologisk, men også hvad lærere, pædagoger, ledere og forvaltning kan gøre for at sikre elevernes lyst til at bruge skolens toiletter. Og dermed, hvordan vi investerer pengene bedst. Tre udvalgte folkeskoler i Aarhus Kommune; Sølystskolen, Skovvangskolen og Holme Skole har afprøvet og udviklet nye materialer og teknologier med henblik på at kunne skabe indbydende, hygiejniske og driftssikre toiletforhold på grundskoler. Til gavn for elever og lærere og til effektivisering af drift og rengøring. Alt sammen i samarbejde med og under evaluering af Dansk Center for Undervisningsmiljø. Vi er ikke i mål med toiletterne, det kræver en varig og vedholdende indsats at sikre gode forhold for toiletbesøg på skolerne. Vi har allerede brugt mange penge på at renovere og bygge nye toiletter, men der mangler fortsat midler, hvis alle toiletter på alle skoler skal være tidssvarende. Derfor vil vi fortsat arbejde for at prioritere penge til området. Konklusionen? At det hverken er nok at gøre mere rent, bygge nyt, skabe ventilation eller bruge lys, lyd og belønning til at styre skyl, håndvask og oprydning. Et helt nyt, smart toilet kan være ulækkert, fem minutter efter at det var helt i orden. Det er heller ikke tilstrækkeligt med elev- og forældreinformation, større elevansvar eller mere engagement fra de voksne. Men den gode læring er, at vi ved at inddrage både renovering, psykologiske forhold, elevansvar og organisering kan flytte oplevelsen af toiletbesøg, trygheden og toiletvanerne markant i en positiv retning. Vi får næppe alle udfordringer med skoletoiletter til at gå væk. Det kræver en vedvarende og langvarig indsats. Men vi har gjort os vigtige erfaringer, også når vi skal prioritere bygningsinvesteringer, som nu skal udbredes til skolerne i Aarhus – og andre kommuner må gerne kigge med.

Aarhus For abonnenter

Dyreforsøg: Salamanderen skal lære os at gendanne rygsøjlen

Aarhus For abonnenter

Protester og vedtægt fra 1959 lammer kommunalt trafik-projekt: Halvfærdig busholdeplads i Skåde har en uvis fremtid

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];