Annonce
Østjylland

Ønske om ny bro og trinbræt på én gang

LAURBJERG: Arbejdet med hæve broen eller sænke skinnerne i forbindelse med klargøring til elektrificering af togkørlsen må da kunne laves samtidig med et trinbræt.

Sådan lyder det fra formanden for 'Borgergruppen Trinbrættet tilbage til Laurbjerg', Birgit Liin. Som mange andre fulgte hun mandag udnævnelsen af den nye regerings ministre med særlig fokus på den nye transportminister Ole Birk Olesen (LA).

Hun glæder sig over, at han er valgt i Østjylland, så han har et vist lokalkendskab.

- Det er selvfølgelig ærgerligt, at vi på en måde skal starte forfra, det er altid nemmere, når ministrene kender vores historie. Men jeg har været i kontakt med ham tidligere, så han ved godt, at vi findes, lyder det optimistisk med henvisning til den lokale gruppe, som i flere år har kæmpet for at få et trinbræt i Laurbjerg.

Annonce

Kontrakter i udbud

Birgit Liin hæfter sig ved, at den nye regering ifølge regeringsgrundlaget allerede i 2017 vil lave en samlet plan for jernbanen med fokus på moderne, effektiv og markedsorienteret jernbanedrift.

- Nu skal den nye minister lige have tid til at sætte sig i stolen, men først i det nye år må vi have et møde med ham og forelægge vores sag, så vi ved, om Laurbjerg bliver en del af de store forhandlinger eller først kommer med i noget mindre senere, siger hun.

- At Arrivas kontrakt snart skal i genudbud kan også få betydning for Laurbjerg, idet Liberal Alliance tidligere har udtalt at private operatører skal have lov til standse, hvor de vil, så længe de selv bærer den økonomiske risiko. Og derfor er det vigtigt, at vi får lavet en plan sammen med den nye minister, siger hun.

Analyse på vej

Et andet vigtig element er, at en analyse om åbning af trinbrættet udarbejdet af Danmarks Tekniske Universitet-Transport er klar ved juletid.

Den nu forhenværende transportminister, Hans Christian Schmidt (V), har for nylig sagt, at en genåbning er en god idé, men at det største problem er at finde pengene.

Ifølge rådgivningsfirmaet Cowi koster trinbrættet op mod 11 mio. kr. Favrskov Kommune har afsat fem mio. kr. til projektet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Det sorte hul

Der var kun gået et kvarter før August mistede tålmodigheden: “Jeg prøver lige at genstarte, far. Så kan det være at der er en opdatering.” “Det er stadig det samme - jeg røg bare direkte ind - jeg kom ikke engang ind i lobbyen,” råbte August inde fra værelset. Han kom langsomt ind i stuen igen: “Far, tror du der er sket noget?”. For første gang siden det store brag, fjernede jeg blikket fra stuens TV. “Nææh, det tror jeg ikke,” sagde jeg langsomt, men jeg følte mig ikke helt sikker. “Kan du ikke prøve at søge på det?” spurgte August videre. August er 11 år, og lever stadig i internettets sandkasse. Det vil sige primært i YouTube og lidt billedsøgninger på Google i ny og næ. Og selvom medier som Facebook, Instagram og Twitter endnu ikke er hans hverdag, så er han længe bekendt med at alt det man ikke ved, ikke har og ikke kan - det “søger man på.” “Jo, lad os prøve at se,” sagde jeg. August stillede sig ved min side. Som han stod der ved siden af mig i stolen, var vi nærmest lige høje. Han lagde sin ene arm om nakken på mig, så han kunne få sit hoved helt tæt på mit. Synkront kiggede vi ned på iPhonen i mine hænder. “Vi starter på Twitter," sagde jeg med højtidelig stemme. Nærmest som om jeg i bedste Sherlock Holmes-stil havde bebudet hvor jeg mente vi kunne finde morderen. “Hvis nogen ved noget, om noget der sker lige nu, så er det på Twitter!” fortsatte jeg med samme “nu skal far lige fixe det”-højtidelighed i stemmen. Til min store overraskelse - og til Augusts store ærgrelse - viste det sig, at der ikke var noget at finde på Twitter. I hvert fald ikke noget vi ikke allerede selv vidste. I stedet tegnede sig et omrids af, at det, vi var vidner til, var noget ganske særligt. 10 minutter senere havde jeg været mine “usual suspects” af nyhedskanaler og websites igennem. Jeg drejede langsomt hovedet og så på August. “Alt er væk” sagde jeg i en blanding af oprigtig forundring og betagelse. “Deres website er væk, deres YouTube-videoer er væk, deres Instagram-billeder er væk og deres 15.000 post på Twitter er væk. Alt er simpelthen væk.” Den sidste sætning mumlede jeg mest for mig selv, for lige at smage på, hvad det var jeg havde erfaret på min rundtur rundt i cyberspace. “Det eneste der er, er det samme sorte hul, som vi ser på vores skærme," fortsatte jeg og så begejstret på August. August delte på ingen måde min faglige-nørde-begejstring over det digitale-event-marketing-gimmic mesterværk, jeg netop var ved at forstå omfanget af. “Kommer Fortnite så aldrig tilbage?” spurgte August med slet skjult frygt i stemmen. “Jeg ved det ikke” - sagde jeg og skjulte et smil på læben. Cirka 39 timer og 56 minutter senere (men hvem tæller) ringede min telefon. Det var et FaceTime-opkald fra August. Jeg var på kontoret et par timer, og han havde fået lov til blive hjemme. Halvvejs gennem min “Hej August”-sætning, afbrød han mig. “Far, nu sker det," nærmest hviskede han, mens han skiftede kamera-input så jeg ikke længere kunne se August, men i stedet kunne se det han så. På skærmen kunne jeg se et udsnit af Augusts værelse, nærmere bestemt hans skrivebord og computerskærm. På computerskærmen kunne jeg se den, nu alt for velkendte, mørke skærm, med det svagt pulserende sorte hul i midten. Det lignende sig selv - som det havde set ud lige siden vi så det første gang. Men det svage puls af lys rundt om hullet var taget til. Pludseligt i et digitalt “big bang” sprang mørket og hullet i stykker i et hav af lys og partikler. Det føltes som om man blev suget med ind i en malstrøm af stjerner og galakser. Men med et tog det hele form, og ud af det kosmiske kaos fødtes en verden - og et nyt kapitel af eksistens. Det var betagende at se på! August brød radiotavsheden: “Far, jeg er nødt til at lægge på nu - jeg skal ‘in-game’!” Fortnite Chapter 2 var en realitet - og efterårsferien var reddet!

Annonce