Annonce
Horsens

Ønskebørn-ejer om nethandel: Jeg er udfordret og bekymret - men som detailhandel bør vi ikke være sure

Medindehaver af Ønskebørn, Morten Plovst, kender mere end godt til presset fra nettets mange hjemmesider. Og selvom han har valgt at tage udfordringen positivt, er han alligevel bekymret for detailbranchen og danskernes net-flugt over landegrænsen, fortæller han. Arkivfoto: Morten Pape
Medejer af Ønskebørn på Holmboes Alle, Morten Plovst, har valgt at agere medspillere i forhold til den voksende nethandel. Men valget er ikke altid let - det kræver både volume, høj kadence og en god portion overskud, fortæller han.

Horsens: - Engang havde vi i gennemsnit en kunde om dagen, der kom ind for udelukkende at bruge os som showroom med henblik på at købe varen på nettet. I dag oplever vi det rigtig mange gange dagligt. På et tidspunkt blev det så markant, at vi nu har en handlingsplan for at tage kampen op.

Morten Plovst er sammen med sin hustru Kit Plovst ejer af Ønskebørn på Holmboesalle. Han kender mere end godt til presset fra nettets mange hjemmesider, der snildt, hurtigt og ofte til yderst lukrative priser tilbyder mange af de samme varer, som blandt andet hans egen forretning forhandler.

Men en ting er nethandlens massive pres. En anden ting er, hvordan man griber det an, mener Morten Plovst, der ikke har tænkt sig at give efter for net-presset.

- Jeg er ikke sur, for jeg vil ikke være sur over det. Men Kit og jeg har da nogle gange følt os presset. Nu har vi så lagt en plan - og den kører vi efter, siger Morten Plovst.

Annonce

Hvis vores politikere gav detailhandlen flere lukrative redskaber, for eksempel nedsat moms, så det blev muligt for de danske detailhandler at konkurrere på lige vilkår på et presset marked.

Morten Plovst

Med det samme

Først og fremmest har parret opgraderet væsentligt på forretningens varelager for at kunne levere med det samme. Det greb foretog de allerede for fire år siden, hvor de begge var medejere af butikken sammen med de tidligere to Ønskebørn-ejere.

- Sætningen "Vi har det i løbet af ugen" var pludselig meget passé. Folk vil ikke vente. Det kender jeg også fra mig selv, og det er fair nok, selvom jeg som detailhandel samtidig synes, det er en bekostelig affære at holde sit lager opgraderet på den måde, siger Morten Plovst.

Han fortæller, at den strategi dog ikke længere kan stå alene. Derfor tilbyder butikken i dag nu også at prismatche samtlige af forretningens varer.

- Hvor man tidligere gav rabat på de større varekøb, barne- og klapvogne, senge og så videre, så sammenligner kunderne i dag priserne helt ned til stofbleer og sutter, hvor prisdifferencen mellem os og en europæisk hjemmeside kan være mellem fem og 10 kroner. Og matcher vi heller ikke helt i det tilfælde, går kunden igen, forklarer Morten Plovst.

Bekymret for detail og Danmark

Morten Plovst og team har i enkelte tilfælde dog måttet sige nej til at prismatche, hvis varen ryger under indkøbspris, eller hvis kunden har fundet en varer i en udgået farve eller via et restsalg, men stadig ønsker en reduceret pris.

Senest har Ønskebørn-parret, i kampen om kunderne, besluttet sig for at udvide sortimentet på deres hjemmeside med en lang række flere varer.

- På den måde har Ønskebørn Horsens altid åben for handel og være med til stadig at have mange varer og køb i spil. Vi mister her dog lidt indtjening i forhold til vores fysiske butik, og mersalg er på den måde nærmest ikke til stede. Til gengæld har vi mange mindre køb, og det er også værd at tage med, siger Morten Plovst.

Han kan være bekymret for udviklingen, erkender han. Men den bekymring rækker længere ud end til hans egen butik:

- Jeg tænker nogle gange, om den her tendens virkelig er den vej, det går for hele detailhandlen, siger han.

Danskernes top 10 netbutikker

Top 10 over netbutikker i årets første halvdel af 2019:

1. Zalando
2. Just-Eat
3. Nemlig.com
4. H&M/ Hennes og Mauritz
5. Coop.dk
6. Wish.com
7. DSB
8. Matas webshop
9. Danske Spil
10. Amazon.com

Kilde: retailnews

På lige vilkår

Morten Plovsts største bekymring opstår, når han kigger på det, han kalder for en unfair konkurrence mellem de danske og europæiske hjemmesider.

- Ved eksempelvis tyske hjemmesider er vi danske detailhandlere jo allerede 10 procent bagud i indtjening grundet momsen. Desuden er prisen på nettet ofte kunstigt lav, da webshops hele tiden prismatcher mod hinanden for at vinde salget. Her kan fragtomkostningerne så være et middel for at få ekstra for varen.

Forbrugerne bliver desuden også ofte vildledt på nettet, mener han:

- Billedet af en net-vare kan se helt identisk ud og komme fra samme producent, men så være markant dyrere på det danske marked. Vi stiller højere krav til produkterne herhjemme, for eksempel i forhold til tolerancen over for giftstoffer og kemikalier, hvor lovgivningen i andre lande er mere lempelig, og leverandører derfor kan producere billigere. I de tilfælde kan vi naturligvis ikke prismatche.

- Derfor, mener Morten Plovst, det er en interessant tanke, hvis politikerne gav detailhandlen flere lukrative redskaber, for eksempel nedsat moms.

- På den måde kunne det blive muligt at konkurrere mere på lige vilkår på et presset marked, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce