Annonce
Danmark

Øresund-pendlere ærgrer sig over regeringens grænsekontrol

Tt News Agency/Reuters
Fra 12. november skal de mange pendlere, der rejser mellem Danmark og Sverige, igennem en grænsekontrol.

Regeringen vil indføre en midlertidig grænsekontrol mellem Danmark og Sverige, og det bliver mødt med ærgrelse af de pendlere, der til daglig rejser frem og tilbage over Øresund.

Det fortæller Ture Ertmann, der er talsperson for Pendlerklubben Kystbanen, som repræsenterer omkring 4000 pendlere mellem Danmark og Sverige.

- Vi synes, det er trist, men vi venter på at finde ud af, hvordan det skal ske i praksis, siger Ture Ertmann til det svenske nyhedsbureau TT.

Den midlertidige grænsekontrol ved den svenske grænse bliver iværksat 12. november og indføres foreløbigt for seks måneder.

Tiltaget er en del af regeringens sikkerhedspakke.

Ifølge regeringen bliver der tale om periodisk kontrol. Det vil sige, at der vil være kontrol ved færger, i tog og ved Øresundsbroen et par gange om ugen.

Kontrollen vil være rettet mod den organiserede kriminalitet.

I Pendlerklubben Kystbanen stilles der spørgsmålstegn ved, om kontrollen rent faktisk vil stoppe kriminaliteten.

- Problemet er, at selv hvis man er super kriminel, så har man kørekørt og pas. De kriminelle vil fortsætte med at krydse grænsen. De eneste, man rammer, er de daglige pendlere, siger Ture Ertmann til TT.

Ifølge Pendlerklubben Kystbanen har mange pendlere i de seneste år opsagt deres job på dansk eller svensk side og er stoppet med at pendle.

Det kan hænge sammen med indførslen af id-kontrol i togene fra Danmark til Sverige, som har medført pauser for togene og derved længere køretider for pendlerne.

- Det er for usikkert. Hvis man skal hente børnene i børnehaven, ved man ikke, om det tager en halv time ekstra, før man kommer hjem.

- Man ved heller ikke, om toget bliver indstillet. Den konstante usikkerhed hver dag er trættende, siger Ture Ertmann til TT.

Siden 2015 er der ikke lavet nogen officiel statistik over antallet af pendlere mellem Danmark og Sverige, oplyser Øresundsinstituttet, der er et dansk-svensk videncenter med fokus på Øresundsregionen.

Vurderingen hos videncentret er, at antallet af pendlere i dag ligger på stort set samme niveau som i 2015, hvor 15.182 personer pendlede over Øresund.

Antallet kunne dog have været højere, hvis det ikke havde været for de seneste års forskellige kontroller ved grænsen, mener Øresundsinstituttet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce