Annonce
Erhverv

Øresundsbroen skal males - det tager 13 år

Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Det kræver 13 år og specialdesignet udstyr at male den otte kilometer lange bro mellem Danmark og Sverige.

300.000 kvadratmeter.

Det svarer til omkring 45 fodboldbaner og er overfladeomfanget, som venter malerne fra firmaet Muehlhan, når de til efteråret går i gang med at male Øresundsbroens zigzagformede stålkonstruktion.

Det bliver nemlig Muehlhan, der skal svinge penslen de første år, når den otte kilometer lange bro mellem Danmark og Sverige skal males.

Det skriver Øresundsbro Konsortiet i en pressemeddelelse.

Aftalen gælder for de første år af malerprojektet og har en værdi af maksimalt 160 millioner kroner.

Det er på ingen måde et weekendprojekt, der venter forude. Der er nemlig afsat hele 13 år til at male broen.

Malearbejdet af halvdelen af stålkonstruktionens sydside forventes at vare frem til 2021.

Det er første gang, at hele broen skal males, efter den er blevet samlet. Da stålkonstruktionen i sin tid blev malet blev det gjort indendørs på land.

Nu skal det ske ude på broen, hvor toge passerer med høje hastigheder, og der er jernbanekøreledninger med titusinder af volt. Hertil kommer vejr og vind for ikke at glemme de mange meter over havets overflade.

De udfordrende arbejdsvilkår har tvunget Øresundsbro Konsortiet til at tænke anderledes og fremstille specialdesignede malerplatforme. Det fortæller Bengt Hergart, der er anlægsdirektør ved Øresundsbro Konsortiet.

- Eftersom det er første gang, har vi intet udstyr. Derfor har vi fået designet specielt tilpasset udstyr.

- Det bliver en arbejdsplatform, som hænger på ydersiden af broen, siger han.

Den specialdesignede platform bliver flytbar, 30 meter bred og 14 meter høj. Den består af ti moduler, hvorfra malerne kan male cirka 20 meter af broen af gangen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Selvfølgelig skal de møde til tiden, men...

En del af børn og unges opdragelse er at lære at møde til aftalt tid. Det handler ikke kun om skolen, men også når man laver aftaler med andre. Vi skal kunne stole på hinanden. Derfor skal unge lære at møde til tiden. Også når de er nået i gymnasiet. At de ikke altid gør det, er en kendt sag. Men der kan være gode forklaringer på, at en elev ikke er til stede, når klokken ringer ind til en times undervisning. Ved dagens begyndelse kan bus eller tog være forsinket, og hvis eleven er taget hjemmefra i passende tid til at nå frem til første time, har det ingen mening, at han eller hun skal have fravær for for sent fremmøde, hvis forklaringen ligger i, at den offentlige transport ikke fungerer som lovet. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kommer eleverne i møde, når hun har besluttet at afskaffe den bekendtgørelse om fravær, som den tidligere regering indførte i oktober sidste år. Hun vil lade landets gymnasier og deres lærere vurdere, hvornår en elev skal noteres for fravær. Hun mener, at lærerne fuldt ud er i stand til at vurdere, hvornår der er tale om en elev, som kommer for sent sammen med 300 andre, fordi busserne er forsinkede, og hvornår det handler om elev, der er sløv i optrækket. For de findes også. Der er sikkert også dem, der regner på, om de kan holde sig inden for grænsen for advarsler og lignende og tager sig en ekstra fridag på den konto. For slet ikke at tale om dem, der kan finde på at gå hjem før skoledagen slutter eller dem, der ikke sørger for at være i klassen, når frikvarteret slutter. Her skal gymnasiet og lærerne selvfølgelig gribe ind. Sløvhed, slendrian og ligegyldighed skal ikke tolereres. Men den sunde fornuft skal råde, når en elev, der kommer for sent, har en forklaring, som lyder plausibel. Systemet med at notere fravær bør heller ikke afskaffes, for det giver skolen en mulighed for at gribe ind, hvis en elev har brug for støtte i det faglige eller på trivsel i skolen. Så skal der sættes ind på andre måder, og ikke alle elever er lige åbenmundede om deres eventuelle problemer.

Annonce