Annonce
forside

Østergaard: Boligaftale besværliggør reel forandring

Regeringen har sammen med S, DF og SF onsdag indgået aftale på boligområdet som en del af ghettoplanen.

De Radikale var tirsdag med til at finde pengene til regeringens ghettoplan, men er ikke med i onsdagens delaftale på boligområdet.

Det skyldes, at ghettobegrebet nu, "kun handler om boligområder, hvor den etniske underklasse bor", siger politisk leder Morten Østergaard (R).

- Det er uhyggeligt, at man vil lave særlovgivning - ikke mod mennesker, der har de samme problemer. Men opdelt efter, om de mennesker, der har sociale udfordringer i Danmark, har ikkevestlig baggrund eller ej, siger han.

Han mener, at aftalen stikker en kæp i hjulet på de forandringer, som de ti milliarder kroner, der skal finansiere ghettoplanen, kunne have gjort.

- Virkeligheden kalder på nogle bedre løsninger end det her symbolpolitik, som ender med at gøre det sværere at skabe reel forandring, siger Østergaard.

Han afviser dog ikke, at De Radikale kan være med i aftaler på andre områder under ghettoplanen:

- Det skal være noget, der viser mod til reel integration, og ikke symbolpolitik, som det vi har set i dag.

En del af onsdagens aftale på boligområdet er et krav om, at andelen af almene familieboliger i ghettoer, der har været på regeringens ghettoliste de seneste fire år, skal nedbringes til 40 procent inden 2030.

Det kan for eksempel ske ved salg af nogle af de almene familieboliger.

Pernille Skipper, politisk ordfører i Enhedslisten, der ligeledes står uden for aftalen, mener, at det er et stort problem, at debatten i højere grad handler om at se hårdest ud i stedet for at hjælpe de mennesker, der bor i området.

- Vi har brug for at skabe tryghed, sikre fritidsjob, bekæmpe fattigdom og sociale problemer. Men i stedet bliver pengene og energien brugt på at jagte de mennesker, man påstår at ville hjælpe, siger hun i en skriftlig kommentar.

Med aftalen er kriterierne for, hvornår et område klassificeres som en ghetto, ligeledes blevet justeret. Det betyder, at der nu er 30 ghettoer i Danmark mod tidligere 22.

16 af disse har været på listen de seneste fire år og skal derfor leve op til det nye krav om, at kun 40 procent af deres boliger må være almene familieboliger.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce