Annonce
forside

Østergaard: Boligaftale besværliggør reel forandring

Regeringen har sammen med S, DF og SF onsdag indgået aftale på boligområdet som en del af ghettoplanen.

De Radikale var tirsdag med til at finde pengene til regeringens ghettoplan, men er ikke med i onsdagens delaftale på boligområdet.

Det skyldes, at ghettobegrebet nu, "kun handler om boligområder, hvor den etniske underklasse bor", siger politisk leder Morten Østergaard (R).

- Det er uhyggeligt, at man vil lave særlovgivning - ikke mod mennesker, der har de samme problemer. Men opdelt efter, om de mennesker, der har sociale udfordringer i Danmark, har ikkevestlig baggrund eller ej, siger han.

Han mener, at aftalen stikker en kæp i hjulet på de forandringer, som de ti milliarder kroner, der skal finansiere ghettoplanen, kunne have gjort.

- Virkeligheden kalder på nogle bedre løsninger end det her symbolpolitik, som ender med at gøre det sværere at skabe reel forandring, siger Østergaard.

Han afviser dog ikke, at De Radikale kan være med i aftaler på andre områder under ghettoplanen:

- Det skal være noget, der viser mod til reel integration, og ikke symbolpolitik, som det vi har set i dag.

En del af onsdagens aftale på boligområdet er et krav om, at andelen af almene familieboliger i ghettoer, der har været på regeringens ghettoliste de seneste fire år, skal nedbringes til 40 procent inden 2030.

Det kan for eksempel ske ved salg af nogle af de almene familieboliger.

Pernille Skipper, politisk ordfører i Enhedslisten, der ligeledes står uden for aftalen, mener, at det er et stort problem, at debatten i højere grad handler om at se hårdest ud i stedet for at hjælpe de mennesker, der bor i området.

- Vi har brug for at skabe tryghed, sikre fritidsjob, bekæmpe fattigdom og sociale problemer. Men i stedet bliver pengene og energien brugt på at jagte de mennesker, man påstår at ville hjælpe, siger hun i en skriftlig kommentar.

Med aftalen er kriterierne for, hvornår et område klassificeres som en ghetto, ligeledes blevet justeret. Det betyder, at der nu er 30 ghettoer i Danmark mod tidligere 22.

16 af disse har været på listen de seneste fire år og skal derfor leve op til det nye krav om, at kun 40 procent af deres boliger må være almene familieboliger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Bølge af indbrud i fritidshuse: Kan være samme gerningsmænd

Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

Østjylland

Thorsager Kirke har næsten fået alle stole tilbage: Efterladt varevogn gemte på stjålne rundkirkestole

Aarhus

Skunk, salgsposer og slagvåben i bilen: Nervøse bilister afsløret

Aarhus

Slagsbrødre gik løs på hinanden på gaden: Aggressiv og voldelig adfærd

Annonce