Annonce
Aarhus

Østjyllands Politi beroliger forældre og elever: - Vi leder ikke efter en mand i en hvid varevogn

Politiet afviser nu, at en gerningsmand kører rundt i Østjylland i en hvid varevogn og forsøger at lokke børn ind i bilen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Østjyllands Politi har den seneste tid efterforsket en række episoder, hvor borgere har fortalt om en mand, der har henvendt sig til børn i Hadsten og i det nordlige Aarhus. Der er dog intet, der tyder på, at der lige nu er en gerningsmand, som kører rundt i en hvid varevogn og forsøger at lokke børn ind i bilen.

AARHUS: Anmeldelser om at to skolebørn i Hadsten blev forsøgt lokket ind i en hvid kassevogn af en ukendt mand fik 17. januar Østjyllands Politi til at undersøge, om der var en sammenhæng mellem de to hændelser og en række andre lignende episoder fra den nordlige del af Aarhus.

- Ud fra signalement og beskrivelsen af den hvide varevogn kan vi ikke udelukke, at der kan være tale om den samme gerningsmand. Omvendt kan vi heller ikke med sikkerhed kæde sagerne sammen, sagde kommunikationsrådgiver Jakob Christiansen ved den lejlighed.

Onsdag afviste Østjyllands Politi så selv den sammenhæng. Det skete, efter at politiet har haft kontakt med føreren af en hvid varevogn i Hadsten. Tirsdag talte de med en mand, som en 11-årig dreng var blevet skræmt af i en bil på Bjørnkærvej ved Randers. I begge tilfælde var der, efter politiets vurdering, tale om legale forhold.

Det fortæller Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

I tidligere tilfælde har anmeldelser også vist sig at være misforståelser - for eksempel da en hjælpsom mor i Hjortshøj blev forvekslet med en mulig børnelokker.

- Vi tager alle anmeldelser om mulige børnelokkere alvorligt, og vi forsøger i hvert eneste tilfælde at finde frem til den person, som har skabt utryghed. Der har i flere tilfælde været forskellige signalementer og forskellige beskrivelser af den bil, manden har kørt i, og vores efterforskning giver os ingen grund til at tro, at der lige nu er en bestemt gerningsmand i Østjylland, der kører rundt og forsøger at lokke børn til at køre med, forklarer politiinspektør Michael Kjeldgaard.

Annonce

Politiet forstår bekymring

I nogle af de sager, der er anmeldt, har efterforskningen foreløbigt ikke kunne føre til en endelig afklaring af, hvad der præcist er sket. I andre sager er det politiets vurdering, at der har været tale om misforståelser eller forhold, der ikke har givet grundlag for videre efterforskning.

- Jeg kan sagtens forstå, at man som forælder bliver bekymret for ens barn, og vi er glade for, at borgerne ringer til os, hvis de ser noget mistænkeligt. Samtidigt er det vigtigt, at man ikke mistænker alle, der kører rundt i en varebil. Vi leder p.t. ikke efter en hvid varevogn eller et andet bestemt køretøj. Men vi efterforsker selvfølgelig alle de sager, hvor der er sket noget mistænkeligt, ligesom vores forebyggende enhed er på sagerne og blandt andet går i dialog med skolerne, skriver Michael Kjeldgaard.

Tirsdag kunne Århus Stiftstidende fortælle, at en hvid varebil på Strandskolens parkeringsplads havde skræmt nogle piger i 4. klasse. Oplevelsen fik skoleleder Jesper Kousholt til at advare forældre og elever med et opslag på skolens hjemmeside.

Skolen har ifølge Jesper Kousholt efterfølgende fået et par henvendelser fra forældre, som selv mener, at det godt kan have været deres varevogn, som pigerne så holde på parkeringspladsen. Onsdag informerede skolen derfor eleverne i de mindre klasser om, at der formentlig ikke havde været tale om en børnelokker i en hvid varebil alligevel.

- Men på grund af episoderne andre steder i det nordlige Aarhus har vi stadig opmærksomhed på sagen, og vi har blandt andet indsat ekstra gårdvagter, fortæller skolelederen.

Fortsætter efterforskning

Østjyllands Politi fortsætter nu den videre efterforskning af de episoder, der endnu ikke er afklaret.

Det drejer sig blandt andet om en episode der udspillede sig tirsdag 15. januar klokken 15.15, hvor en 9-årig pige fra Katrinebjergskolen og hendes veninde blev anråbt, da de kom gående ad Arendalsvej tæt på skolen. Her var der tale om en mand i en hvid varevogn, der forsøgte at tale pigerne hen til sin vogn.

Manden bag den episode kørte i en hvid kassevogn med gule nummerplader. Han beskrives som:


  • Cirka 30 år.
  • Cirka 185 centimeter høj.
  • Almindeligt bygget.
  • Lysebrunt, kort hår.
  • Skægstubbe.
  • Iført langærmet hvid trøje og sorte bukser.

Politiinspektør Michael Kjeldgaard fortæller, at politiet forebyggende har været ude på flere skoler - heriblandt Katrinebjergskolen - for at tale med elever og lærere og give råd til hvordan de skal tackle eventuelle kommende episoder.

Dertil kommer en episode ved Lystrup Skole, hvor en pige 31. oktober blev forsøgt lokket ind i en varebil. Her var der dog tale om en sort varebil.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Navne

Pris til århusiansk sangskriver

Blog

Små og store skridt mod vægttab

Uanset om man er sundhedsprofessionel eller privatperson, kan man nogle gange opleve at have rigtig store ambitioner på andre folks vegne. Det kan være, man sidder og taler med en ven eller patient, som ofte er rigtig ked af sin overvægt, og som nu proklamerer, at han vil skære ned på colaen. I sådan en situation kan den lyttende få tanken: ”Ja, det er meget godt, men det er jo ingenting i forhold til de ændringer, du burde lave – det dér alene kommer jo ikke til at gøre en forskel!” Den lyttende tænker måske, at for denne person er der rigtig mange andre kostændringer, som er meget mere relevante at tage fat på, og som i meget større omfang ville have en indflydelse på udseende eller sundhedstilstand. Og hvad med fysisk aktivitet og søvn og alkohol og …? Sådan en tanke kan på sin vis virke rationel nok: hvis en person eksempelvis udtrykker bekymring over risikoen for livsstilssygdomme, giver det jo mening for omgivelserne at tænke, at så bør personen sætte ind med de ændringer, der vil reducere risikoen mest muligt, hurtigst muligt. Omgivelserne kan måske endda opfatte det som deres pligt at sige: ”Det dér er bare ikke nok – du kan stadig få diabetes!”, og derefter gå i gang med at opliste alt det, der burde ændres i stedet. Måske er det ment som et forsøg på at redde den anden fra at bruge cola-reduktionen som en sovepude, eller fra at blive skuffet, når resultaterne udebliver. Man kan imidlertid også se på såkaldte ”små skridt” på en helt anden måde. For det første: det kan være, det er et rigtigt stort skridt for denne person! Det, der ville være let for dig at opgive, kan være en kæmpe sejr for din ven eller patient. For det andet: måske er det lige netop denne ændring, der kan give personen troen på, at andre ændringer kan lade sig gøre – at lykkes med dette skridt styrker troen på, at andre ændringer også kan lykkes, og dermed sandsynligheden for, at personen overhovedet gør forsøget med de andre ændringer. For det tredje: der kan være en grund til, at personen valgte lige præcis colaen, og ikke kagerne eller pizzaerne – lige præcis dén adfærd kan repræsentere noget helt individuelt, som gør det vigtigt at starte der. Når en person udtrykker intention om en livsstilsændring, som du finder for lille eller irrelevant, vil det sandsynligvis ikke have en god effekt på motivationen, hvis du går i gang med at argumentere for andre og mere omfattende ændringer. I stedet kan du prøve at gøre følgende: Anerkend den andens lyst til at handle på problemet og hans/hendes tro på, at dette første skridt kan lykkes (husk at du ikke ved, hvor stort et skridt det er for den anden), ved eksempelvis at sige: ”Du har tit nævnt dine vægtbekymringer, og nu har du fundet en sted, hvor det giver mening for dig at starte – dejligt for dig!” Vær nysgerrig og stil spørgsmål som: ”Hvorfor har du valgt at starte med netop det? Hvad tænker du, at der sker, hvis du lykkes med den ændring?” Det kan være, at den anden selv får nyt perspektiv på sin plan ved at udtrykke den til andre. Hvis du som fagperson føler dig forpligtet til at give information om, hvilke effekter man kan forvente af den foreslåede forandring, skal du selvfølgelig gøre det, men undersøg først, hvad personen allerede ved – måske er de udmærket klar over, at dette skridt i sig selv ikke gør underværker, og planen har hele tiden været, at det blot var en prøveballon, en start, en opvarmning, der skal give mod på mere. Men det, at de selv har valgt, hvor der skal startes, kan gøre en stor forskel for motivationen i det lange løb.

Annonce