Annonce
Odder

Østjysk by får lov at skifte navn efter årtiers kamp

Genrefotos fra Hou Strandpark. Foto: Søren E. Alwan
Fremover skal byen Hov i Odder Kommune hedde Hou efter ønske fra hovedparten af borgerne.

Stednavneudvalget har indstillet til Kulturministeriet, at den østjyske by Hov kan ændre navn til Hou.

Dermed får hovedparten af indbyggerne i byen deres vilje, efter at navneændringen var til afstemning i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet i maj.

Det skriver Jyllands-Posten.

- Jeg har netop afsluttet mødet med Odder Kommune og meddelt dem, at Stednavneudvalget har besluttet at indstille formen med "u" til Kulturministeriet, siger udvalgsformand for Stednavneudvalget Rikke Steenholt Olesen til avisen.

Stednavneudvalget er en instans under Kulturministeriet, som blev nedsat i 1910. Ændringer af stednavne skal igennem udvalget og godkendes af Kulturministeriet.

I maj satte 844 borgere i den østjyske by kryds ved "Hou", mens 49 satte kryds ved "Hov". Omkring 1500 vælgere havde mulighed for at deltage i afstemningen.

Det er anden gang, kommunen forsøger at få ændret navnet på byen. Men Kulturministeriets Stednavneudvalg afslog i 1974 den første anmodning.

Byen i Odder Kommune vil ikke blive den eneste by i Danmark med lige præcis det navn. Der ligger nemlig allerede en lille by, der hedder Hou ved Limfjorden, som hører til Aalborg Kommune.

/ritzau/

Annonce
Artikel fra Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

Aarhus

Bølge af indbrud i fritidshuse: Kan være samme gerningsmænd

Aarhus

Skunk, salgsposer og slagvåben i bilen: Nervøse bilister afsløret

Aarhus

Slagsbrødre gik løs på hinanden på gaden: Aggressiv og voldelig adfærd

Annonce