Annonce
Erhverv

Østjysk havn er klar med miljøvenlig strøm til skibe

Grenaa Havn/Free
Grenaa Havn er som landets første erhvervshavn klar med mobilt anlæg, der kan forsyne skibe med strøm.

Det er slut med skibe, der oser og forurener, mens de ligger i havnen i Grenaa.

Den østjyske erhvervshavn har fået landets første mobile landstrømanlæg, så skibe kan koble sig på elnettet, når de lægger til kaj.

- Vores kunder sparer dieselolien til generatorerne, og derudover sparer de tid, penge og mandskab til at servicere og vedligeholde dieselgeneratorerne, siger havnedirektør Henrik Carstensen.

- Samtidig er strømmen fra landstrømanlægget langt mere miljøvenlig end den strøm, som skibenes og boreriggenes egne dieselgeneratorer producerer, siger han.

Det er et velkendt problem, at skibe, der har generatorerne tændt, mens de ligger i havn, udleder skadelige partikler.

Forskere fra Aarhus Universitet har slået fast, at forureningen fra eksempelvis et krydstogtskib svarer til forureningen fra 5000 biler, når det gælder udledning af partikler.

Aarhus Havn, der anløbes af et stigende antal krydstogtskibe, undersøger for tiden mulighederne for at etablere et landstrømanlæg.

Københavns havn har den største trafik af krydstogtskibe blandt de danske havne.

Her besluttede kommunen og havneselskabet for nylig at investere i et landstrømanlæg.

Det skal stå klart ved Oceankaj i Nordhavn i 2021.

Det mobile anlæg ved havnen i Grenaa kan levere strøm i forskellige frekvenser og spændinger, så det er tilpasset det enkelte skibs behov.

Henrik Carstensen oplyser, at havnen har investeret i størrelsesordenen 5,5 millioner kroner i løsningen med landstrøm.

Løsningen henvender sig både til skibe og borerigge, der ligger i havnen i længere tid i forbindelse med vedligeholdelse.

- Det har været et krav fra flere af havnens kunder, at vi kan levere miljøvenlig strøm, som også kan give en prisbesparelse, forklarer han.

Havnedirektøren forventer, at overgangen til landstrøm vil kunne mærkes i form af en bedre luftkvalitet i området omkring havnen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Selvfølgelig skal de møde til tiden, men...

En del af børn og unges opdragelse er at lære at møde til aftalt tid. Det handler ikke kun om skolen, men også når man laver aftaler med andre. Vi skal kunne stole på hinanden. Derfor skal unge lære at møde til tiden. Også når de er nået i gymnasiet. At de ikke altid gør det, er en kendt sag. Men der kan være gode forklaringer på, at en elev ikke er til stede, når klokken ringer ind til en times undervisning. Ved dagens begyndelse kan bus eller tog være forsinket, og hvis eleven er taget hjemmefra i passende tid til at nå frem til første time, har det ingen mening, at han eller hun skal have fravær for for sent fremmøde, hvis forklaringen ligger i, at den offentlige transport ikke fungerer som lovet. Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kommer eleverne i møde, når hun har besluttet at afskaffe den bekendtgørelse om fravær, som den tidligere regering indførte i oktober sidste år. Hun vil lade landets gymnasier og deres lærere vurdere, hvornår en elev skal noteres for fravær. Hun mener, at lærerne fuldt ud er i stand til at vurdere, hvornår der er tale om en elev, som kommer for sent sammen med 300 andre, fordi busserne er forsinkede, og hvornår det handler om elev, der er sløv i optrækket. For de findes også. Der er sikkert også dem, der regner på, om de kan holde sig inden for grænsen for advarsler og lignende og tager sig en ekstra fridag på den konto. For slet ikke at tale om dem, der kan finde på at gå hjem før skoledagen slutter eller dem, der ikke sørger for at være i klassen, når frikvarteret slutter. Her skal gymnasiet og lærerne selvfølgelig gribe ind. Sløvhed, slendrian og ligegyldighed skal ikke tolereres. Men den sunde fornuft skal råde, når en elev, der kommer for sent, har en forklaring, som lyder plausibel. Systemet med at notere fravær bør heller ikke afskaffes, for det giver skolen en mulighed for at gribe ind, hvis en elev har brug for støtte i det faglige eller på trivsel i skolen. Så skal der sættes ind på andre måder, og ikke alle elever er lige åbenmundede om deres eventuelle problemer.

Annonce