Annonce
Østjylland

Østjysk naturperle: Jernhatten er på naturens top-15 i Danmark

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen besøgte Jernhatten som sammen med Mols Bjerge er et af de lokale steder der er med i Danmarks nye Naturkanon. Bortset fra Mandø i Vadehavet, som er med på den særligt udvalgte liste, fortalte ministeren at han kendte alle stederne i den nye kanon. Foto: Flemming Krogh

En ny naturkanon blev afsløret på toppen af Jernhatten - et af de smukke og mindre kendte steder på Djursland. Jernhatten er sammen med Mols Bjerg udpeget til at være med i Danmarks nye Naturkanon - sammen med 14 andre naturperler i landet

Djursland: Vadehavet, Råbjerg Mile og Svanninge Bakker. Der findes mange kendte naturperler i Danmark, men der er også skønne steder, der er mindre kendte.

Jernhatten, en karakteristisk bakke øst for Ebeltoft, er én af dem. Den er noget ganske særligt - og meget smuk. Og derfor er den østvendte bakkeskråning med den bugtede sti igennem en skov af vildvoksende træer, som i en troldeskov, udpeget til at komme med i Danmarks nye Naturkanon.

Over 1.670 forslag fra danskere over hele landet blev det til, da en jury skulle udpege de 15 steder, der skulle med. Nu er kortet med danskernes yndlingsnatursteder blevet afsløret. Det foregik på toppen af Jernhatten i en kraftig østenvind, hvor tre jurymedlemmer overdragede et kort til Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V), hvor de 15 naturperler var tegnet ind.

- Danskerne har tydeligvis en stor interesse for at være med til at udpege deres favorit til den nye naturkanon. Det kan være krigsveteraner, som bruger særlige steder i naturen til at nyde roen, eller det kan mennesker som er blevet gift et bestemt sted, der har en særlig betydning for dem. Andre fremhæver særlige naturlige steder, med specielle insekter, som noget særligt, lød det fra ministeren, som heldigvis demonstrerede sin gode form, da han snildt forcerede den stejle bakke, der fører gennem den vildtvoksende skov.

Annonce

Danskerne har tydeligvis en stor interesse for at være med til at udpege deres favorit til den nye naturkanon. Det kan være krigsveteraner, som bruger særlige steder i naturen til at nyde roen, eller det kan mennesker som er blevet gift et bestemt sted, der har en særlig betydning for dem. Andre fremhæver særlige naturlige steder, med specielle insekter, som noget særligt.

Jakob Ellemann-Jensen (V)
Tre medlemmer af en jury, formand Susanne Sayers, Frank Erichsen - alias 'Bonderøven' og Dorte Dalgaard, overrakte det færdige kort med de 15 steder til minister Jakob Ellemann-Jensen. Foto: Flemming Krogh

Sydens klima

Ministeren gav udtryk for, at han ser de 15 steder som en slags fyrtårne, der er synlige for danskere, der vil ud i naturen, men også for turister, som vil kunne bruge den nye naturkanon som en slags guide.

Selve Jernhatten rummer en særlig natur. Den 49 meter høje, og stejle klint, der vender ud mod havet skaber særlige betingelser for dyre- og planteliv- med ringe nedbørsmængder og bakkens soleksponering.

Her findes sjældne planter som lilla anemone og andre specielle planter, som ellers har deres hovedudbredelse i Sydøst-Europa.

Selve navnet Jernhatten findes der flere forklaringer på. Bakken består af et særligt, hårdt materiale, som havet har svært ved at nedbryde. Det har givet den særlige form og navnet Jernhatten - med en henvisning til det hårde materiale.

En anden forklaring kan man hente i eventyrenes verden. Det fortælles, at trolden Arn, der boede på bakken på fastlandet og en trold på øen Hjelm, som man har udsigt til fra Jernhatten, en dag blev uvenner. Da trolden på Hjelm blev vred, kastede han en sten efter trolden Arn, der blev så forskrækket at han sank i jorden, så kun hans hjelm forblev synlig.

Uanset om man hælder til den ene eller den anden forklaring, kan turen til Jernhatten bestemt anbefales. Vælger man den korte rute, kan man nøjes med at følge den smukke vandresti på 1,2 kilometer og ellers går der andre - længere ruter - rundt i det smukke, østjyske landsskab.

Den særlige natur på Jernhatten giver gode muligheder for gåture for hele familien, der kan parkere tæt ved selve bakken. Foto: Flemming Krogh
Jernhatten er kommet i fint selskab med Vadehavet, Råbjerg Mile, Skagen og andre kendte naturseværdigheder i landet. Foto: Flemming Krogh
Den snoede, stejle trappe fører ned til den stenede strand, hvor bølgerne fra Kattegat viser tænder og man har udsigt til øen Hjelm. Foto: Flemming Krogh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce