Annonce
Østjylland

Østjysk naturperle: Jernhatten er på naturens top-15 i Danmark

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen besøgte Jernhatten som sammen med Mols Bjerge er et af de lokale steder der er med i Danmarks nye Naturkanon. Bortset fra Mandø i Vadehavet, som er med på den særligt udvalgte liste, fortalte ministeren at han kendte alle stederne i den nye kanon. Foto: Flemming Krogh

En ny naturkanon blev afsløret på toppen af Jernhatten - et af de smukke og mindre kendte steder på Djursland. Jernhatten er sammen med Mols Bjerg udpeget til at være med i Danmarks nye Naturkanon - sammen med 14 andre naturperler i landet

Djursland: Vadehavet, Råbjerg Mile og Svanninge Bakker. Der findes mange kendte naturperler i Danmark, men der er også skønne steder, der er mindre kendte.

Jernhatten, en karakteristisk bakke øst for Ebeltoft, er én af dem. Den er noget ganske særligt - og meget smuk. Og derfor er den østvendte bakkeskråning med den bugtede sti igennem en skov af vildvoksende træer, som i en troldeskov, udpeget til at komme med i Danmarks nye Naturkanon.

Over 1.670 forslag fra danskere over hele landet blev det til, da en jury skulle udpege de 15 steder, der skulle med. Nu er kortet med danskernes yndlingsnatursteder blevet afsløret. Det foregik på toppen af Jernhatten i en kraftig østenvind, hvor tre jurymedlemmer overdragede et kort til Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V), hvor de 15 naturperler var tegnet ind.

- Danskerne har tydeligvis en stor interesse for at være med til at udpege deres favorit til den nye naturkanon. Det kan være krigsveteraner, som bruger særlige steder i naturen til at nyde roen, eller det kan mennesker som er blevet gift et bestemt sted, der har en særlig betydning for dem. Andre fremhæver særlige naturlige steder, med specielle insekter, som noget særligt, lød det fra ministeren, som heldigvis demonstrerede sin gode form, da han snildt forcerede den stejle bakke, der fører gennem den vildtvoksende skov.

Annonce

Danskerne har tydeligvis en stor interesse for at være med til at udpege deres favorit til den nye naturkanon. Det kan være krigsveteraner, som bruger særlige steder i naturen til at nyde roen, eller det kan mennesker som er blevet gift et bestemt sted, der har en særlig betydning for dem. Andre fremhæver særlige naturlige steder, med specielle insekter, som noget særligt.

Jakob Ellemann-Jensen (V)
Tre medlemmer af en jury, formand Susanne Sayers, Frank Erichsen - alias 'Bonderøven' og Dorte Dalgaard, overrakte det færdige kort med de 15 steder til minister Jakob Ellemann-Jensen. Foto: Flemming Krogh

Sydens klima

Ministeren gav udtryk for, at han ser de 15 steder som en slags fyrtårne, der er synlige for danskere, der vil ud i naturen, men også for turister, som vil kunne bruge den nye naturkanon som en slags guide.

Selve Jernhatten rummer en særlig natur. Den 49 meter høje, og stejle klint, der vender ud mod havet skaber særlige betingelser for dyre- og planteliv- med ringe nedbørsmængder og bakkens soleksponering.

Her findes sjældne planter som lilla anemone og andre specielle planter, som ellers har deres hovedudbredelse i Sydøst-Europa.

Selve navnet Jernhatten findes der flere forklaringer på. Bakken består af et særligt, hårdt materiale, som havet har svært ved at nedbryde. Det har givet den særlige form og navnet Jernhatten - med en henvisning til det hårde materiale.

En anden forklaring kan man hente i eventyrenes verden. Det fortælles, at trolden Arn, der boede på bakken på fastlandet og en trold på øen Hjelm, som man har udsigt til fra Jernhatten, en dag blev uvenner. Da trolden på Hjelm blev vred, kastede han en sten efter trolden Arn, der blev så forskrækket at han sank i jorden, så kun hans hjelm forblev synlig.

Uanset om man hælder til den ene eller den anden forklaring, kan turen til Jernhatten bestemt anbefales. Vælger man den korte rute, kan man nøjes med at følge den smukke vandresti på 1,2 kilometer og ellers går der andre - længere ruter - rundt i det smukke, østjyske landsskab.

Den særlige natur på Jernhatten giver gode muligheder for gåture for hele familien, der kan parkere tæt ved selve bakken. Foto: Flemming Krogh
Jernhatten er kommet i fint selskab med Vadehavet, Råbjerg Mile, Skagen og andre kendte naturseværdigheder i landet. Foto: Flemming Krogh
Den snoede, stejle trappe fører ned til den stenede strand, hvor bølgerne fra Kattegat viser tænder og man har udsigt til øen Hjelm. Foto: Flemming Krogh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Millionindsprøjtning til århusianske daginstitutioner: 75 pædagoger kan ansættes

Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Aarhus

'Daniel fra Rigspolitiet' ville hjælpe 59-årig med banklån: Men den hoppede offeret ikke på

Annonce