Annonce
Aarhus

Østjysk skuffelse: Fint med motorvejene, men hvor blev letbanen og Marselistunnelen af?

Foto: Vibeke Volder/Scanpix
Samlet set blev den nye plan for infrastrukturen i Danmark positivt modtaget i Østjylland. Flere glæder sig over udvidelsen af E45 og udsigten til mindre kø, men planen indeholder stadig større mangler, lyder det fra både politikere og erhvervliv. Særligt to kritikpunkter går igen.

AARHUS: Pendlere jubler i dag over, at man kan se frem til mindre kø på E45.

I den nye investeringsplan, som regeringen og DF fremlagde onsdag, blev det nemlig afsløret, at man allerede fra 2021 vil udvide flere spor på den østjyske motorvej.

Men jublen er ikke kun forbeholdt pendlerne. Både erhvervsfolk og politikere i Østjylland glæder sig også over udvidelsen af E45 rundt om Aarhus, som man fra begge sider har kæmpet for i lang tid.

"Afgørende for udviklingen og vigtigt for erhvervslivet i Østjylland", lyder det blandt andet fra flere kanter.

Men det er ikke kun rosende ord, der falder fra politikerne og erhvervslivet i det østjyske. Flere påpeger større mangler i planen og kritiserer regeringen og DF for ikke at handle hurtigt nok i planen om at udvide E45 mellem Aarhus og Randers.

Det er nemlig først efter 2030, man vil se på en ny plan for udbygningen af netop den strækning - og det medfører en del kritik.

Annonce

Det er et stykke infrastruktur med en vital betydning for erhvervslivet og den eksterne transport i hele Danmark, ikke bare Aarhus, men hele landet.

Marc Perera Christensen, direktør for Erhverv Aarhus om Marselistunnelen.

Presset strækning til Randers

Kritikken går på, at strækningen mellem Randers og Aarhus allerede er så presset i dag, at den også burde udvides indenfor den nærmeste fremtid. Det er stærkt problematisk at den ikke bliver det, lyder det fra blandt andet Aarhus' borgmester, Jacob Bundsgaard (S).

Og han er ikke ene om kritikken.

Formanden for Business Region Aarhus og borgmester i Norddjurs Kommune (S), Jan Petersen, er ligeledes skeptisk over, at strækningen ikke er med i planen.

Han opfordrer derfor regeringen og DF til at revurdere beslutningen om at udsætte udvidelsen.

- Regeringens egne tal viser allerede nu, at denne strækning har stor trængsel som stiger markant frem til 2030. Det fremgår endda af forligsteksten, at netop denne strækning er en af de mest udsatte motorveje i hele Danmark, bemærker han.

Mere fortrøstningsfuld er det tidligere konservative byrådsmedlem i Aarhus Marc Perera Christensen, direktør for Erhverv Aarhus. Han er glad for udvidelsen af E45, men han mener ikke, at strækningen mellem Aarhus og Randers er det mest kritisable punkt i planen. Han ærgrer sig mest over en manglende plan for Marselistunnelen. På det punkt er han helt på linje med den nye, konservative folketings-spidskandidat i Aarhus, Mona Juul.

Dårligt for den kollektive trafik

Marselistunnelen var nemlig ikke en del af investeringsplanen, og det ærgrer både Marc Perera, Mona Juul (K) og Jacob Bundsgaard. Det ville have en stor betydning for erhvervslivet og infrastrukturen til og fra Aarhus, lyder det blandt andet.

- Det er et stykke infrastruktur med en vital betydning for erhvervslivet og den eksterne transport ikke bare i Aarhus men i hele landet. Det er desuden et fuldt ud finansieret projekt, man mangler bare at finde en model, så vi kan få lov til at bruge de midler, vi har afsat til det i Aarhus, forklarer Marc Perera.

Men kritikken af investeringsplanen stopper ikke der.

Der er nemlig sat for få penge af til den kollektive trafik, lyder det. I alt er der afsat 41,1 milliarder kroner til nye vejprojekter i investeringsplanen - det kan eksempelvis være til nye motorveje - mens der kun er afsat 9,1 milliarder kroner til nye jernbaneprojekter.

Det ærgrer Jacob Bundsgaard, der gerne så, at man fik etape to for letbanen i Aarhus med i planen, men også at man investerede mere i den kollektive trafik generelt. Han kalder det for helt skævt, at man ikke investerer mere i skinner, hvis man gerne vil give den grønne omstilling en chance.

Men transportminister, Ole Birk Olesen (LA), afviser, at udvidelsen af flere veje i Danmark kommer til at gå ud over den grønne omstilling.

På pressemødet onsdag sagde han, at fremtidens biler bliver grønne, og at det derfor er forkert at sige, at jernbaner er grønne, og biler ikke er. Han slår derimod fast at den individuelle transport vil være grøn i fremtiden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce