Annonce
Kultur

Østjyske museer har 2017-succes: Dødssynder storhitter

Det er en bred blanding af beskuere, der har set på Katja Bjørns video 'Envy My Beloved'. Mange unge i indkøbscentret ender med at sidde med tilbagelænet hoved og høretelefoner på, imens de ser en kunstvideo. Derudover var der alene i påsken over 20 publikumshold, som besøgte alle syv udstillinger om dødssynderne. På den måde kommer mange besøgende noget længere væk hjemmefra, end de regionale museer er vant til. Det har åbnet dørene for et helt nyt publikum, fortæller museerne i en pressemeddelelse. Foto: Ole Bjørn Petersen

Over 50.000 har nu lagt vejen forbi syv jyske museer for at opleve udstillingen De syv dødssynder, som er en del af Aarhus 2017.

AARHUS: Kombinationen af syv dødssynder og syv museer i det jyske har været en stor succes. Det viser en foreløbig publikumsoptælling fra de syv udstillingers første tre måneder.

Under den samlende titel, De syv dødssynder, udstiller museerne hver især en kunstnerisk fortolkning af de middelalderlige dødssynder i dag. Og det har vist sig at være et hit. Udstillingsprojektet har bragt lige under 20.000 flere gæster til de syv museer i Skive, Holstebro, Horsens, Randers, Lemvig, Viborg og Ebeltoft.

Det svarer til en stigning på over 60 procent i forhold til samme periode i sidste år. Og det er vel at mærke et tal, der kun dækker februar, marts og april. Museerne forventer derfor, at antallet af besøgende er steget endnu mere, når udstillingerne lukker 28. maj, og den seneste måneds gæster kan tælles med.

- Vi er utroligt glade for, hvordan publikum har taget imod De syv dødssynder. Jeg tror, det skyldes, at vi har skabt en udstillingsrække, som folk kan identificere sig med, fordi den tager fat i eksistentielle problematikker, som alle kender og kan forholde sig til, fortæller Lise Jeppesen, museumsdirektør på Randers Kunstmuseum og overordnet koordinator på De syv dødssynder i en pressemeddelelse.

Annonce

Publikumsfremgang

Udstillingsserien "De syv dødssynder" har betydet stor publikumsfremgang for de syv involverede museer.
Skive:


  • Skive: 1753 i 2016 - 5900 i 2017
  • Holstebro: 4847 i 2016 - 9349 i 2017
  • Horsens: 5891 i 2016 - 8035 i 2017
  • Randers: 8000 i 2016 - 11.000 i 2017
  • Lemvig: 2698 i 2016 - 4572 i 2017
  • Viborg: 3172 i 2016 - 5523 i 2017
  • Ebeltoft: 6288 i 2016 - 7930 i 2017
  • I alt: 32.649 i 2016 - 52309 i 2017

Syv synder på syv museer:


  • Museeum Skive: Misundelse.
  • Holstebro Kunstmuseum: Grådighed.
  • Horsens Kunstmuseum: Vrede.
  • Randers Kunstmuseum: Begær.
  • Museet for Religiøs Kunst, Lemvig: Fråseri.
  • Skovgaard Museet, Viborg: Hovmod.
  • Glasmuseet Ebeltoft: Dovenskab.

De syv meget forskellige museer har gennem kulturhovedstadsprojektet fået øjnene op for hinanden. Før fællesudstillingen havde de aldrig tidligere arbejdet sammen. Derfor var det også en satsning at slå de kunstfaglige kræfter sammen i ét projekt. Men det er nu lykkedes så godt, at de kunne gøre det igen. Det siger Lise Jeppesen og uddyber:

- Det er helt klart skabt en grobund for fremtidigt samarbejde i regionen på baggrund af projektet. Vi har åbnet nye horisonter og skabt en helt ny infrastruktur i regionen - både internt blandt museerne og eksternt i vores publikum. Det bliver spændende at se, hvad det kan føre til fremover.

Alle syv museer har oplevet flere besøgende, og på den måde kommer kunsten ud til mange nye mennesker. I Skive, hvor den århusianske videokunstner Katja Bjørn har fortolket 'misundelse', kommer værkerne helt ud af museerne og ind i blandt andet et indkøbscenter.

Under titlen 'Envy My Beloved' udforsker hun misundelsens skade på os selv. Og det har startet mange gode samtaler med de forbipasserende, der engagerer sig i værket:

- De vil gerne i dialog, fordi det er et mellemmenneskeligt emne. De siger nærmest alle sammen, at de ikke er misundelige til at starte med, men det åbner op for en større samtale om, hvad misundelse også er, fortæller Katja Bjørn.

Udstillingerne kan ses til og med 28. maj.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce