Annonce
Indland

Østjyske Terma leverer strøm til satellit med tomatplante

Dansk firma sørger for strøm til drivhussatellit, der skal vise, om man kan dyrke tomater på Månen og Mars.

En satellit med en danskudviklet strømforsyning er mandag aften sendt i kredsløb om Jorden.

Opsendelsen forløb efter planen, oplyser afdelingschef Kim Plauborg fra virksomheden Terma.

- Det er en af de mere særprægede opgaver, vi har været med til, siger han.

Opgaven er at finde ud af, om man kan dyrke tomatplanter på Månen og på Mars.

Om bord er et drivhus med kunstig jord, tomatplanter og gødning i form af kunstig urin.

- Satellitten kan rotere om sin egen akse og derved skaber den et kunstigt tyngdefelt, der svarer til tyngdekraften på Månen og på Mars, forklarer Kim Plauborg.

Termas strømforsyning skal sørge for energien til at holde eksperimentet kørende.

Den skal trække strøm ud af satellittens solceller, og så skal den oplade et batteri, så der også er strøm, når satellitten er uden for sollysets rækkevidde.

Kameraer i drivhuset overvåger nøje, hvordan tomatplanterne udvikler sig.

Det har ifølge afdelingschefen været en opgave, der skiller sig lidt ud fra andre opgaver, den østjyske virksomhed har udført.

- Vi har været med til mere avancerede missioner, men den her skiller sig ud, fordi det er så håndgribeligt, siger han.

- Hvis man ultimativt vil en tur til Mars, så bliver det en lang rejse. Så hvis man kunne dyrke friske grøntsager undervejs, vil det være helt perfekt, siger han.

Når eksperimentet er slut, vil det stå klart, hvordan tomatplanten udvikler sig under forhold svarende til forholdene på Månen og på Mars.

Man skal dog ikke stikke næsen op efter, at eventuelle rumtomater kommer tilbage til Jorden for at blive solgt til højestbydende.

- Når missionen slutter, vil satellitten brænde op. Så vi får ikke et udbytte af den eventuelle høst, siger Kim Plauborg.

Satellitten med drivhuset vejer i alt cirka 250 kilo. Strømforsyningen vejer dog blot nogle få kilo, oplyser Kim Plauborg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

Annonce