Annonce
forside

1.000 århusianere skal skifte til delebil i nyt forsøg

Aarhusianerne skal udforske deleøkonomiens muligheder. Det er budskabet fra erhvervsminister Brian Mikkelsen (tv.) og Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard på et pressemøde mandag i kulturhuset Dokk1 ved havnen i Aarhus.

Regeringen vil fremme deleøkonomi, og Aarhus skal bane vejen som nyudnævnt forsøgsby.

Landets næststørste by, Aarhus, skal være forsøgsby for deleøkonomi.

Det er ambitionen bag et partnerskab mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Aarhus Kommune.

Forsøget indebærer, at op mod 1.000 århusianere skal skifte den traditionelle bil ud med el-delebiler.

Desuden skal der holdes et folkemøde om deleøkonomiens betydning, og det skal kortlægges, hvor mange turister den populære boligdelingsapp Airbnb genererer i Smilets By.

- Deleøkonomien rummer en masse spændende muligheder, som både kommer forbrugerne, samfundsøkonomien og miljøet til gavn.

- Der vil vi fra regeringens side skabe gode rammer for deleøkonomien og gøre det lettere for flere danskere at gøre brug af deleøkonomiske løsninger, siger erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).

Han fremlægger mandag formiddag den overordnede vision med Aarhus som forsøgsby for deleøkonomi. Det sker på et pressemøde med Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) i kulturhuset Dokk1 på havnen.

Aarhus er valgt som forsøgsby, fordi kommunen i 2017 er europæisk kulturhovedstad i EU.

Det vil udfordre kapaciteten i byen i forhold til at kunne huse de mange turister, der ventes til byen. Det ventes også at presse byen trafikalt.

Det giver gode muligheder for århusianerne for at dele bolig og biler med andre.

Borgmester Jacob Bundsgaard er glad for, at århusianerne er udvalgt som forsøgskaniner.

- Det betyder, at vi nu kan prøve forskellige tanker og overvejelser af og blive klogere på, hvordan vi bruger deleøkonomien.

- Både til at passe på vores ressourcer og til at skabe vækst og beskæftigelse og nye muligheder for århusianerne, siger Jacob Bundsgaard.

Men deleøkonomien har også en skyggeside, mener borgmesteren.

Han advarer mod en mulig "underminering af løn- og arbejdsvilkår" på det almindelige arbejdsmarked.

Borgmesteren finder det også afgørende, at der betales skat af de indtægter, der kommer fra at udleje bolig eller bil.

- De her tjenester skal operere på nogenlunde lige vilkår med andre, og vi skal sikre, at der ikke snydes med skattebetalingen, siger Jacob Bundsgaard.

Han mener, at landets lovgivere skal vride armen rundt på deleøkonomiske aktører, så de forpligtes til at indberette udlejeres indtægter til Skat.

Regeringen er på vej med en strategi for deleøkonomi, hvor erfaringerne fra Aarhus også skal indgå.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Annonce