Annonce
Aarhus

10 spørgsmål til professoren: Er corona-vaccinen sikker og hvem skal have den først?

EU og Danmark forhandler med en række forskellige vaccine producenter om indkøb af en corona-vaccine.Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
Ni forskellige corona-vacciner er nu inde i den sidste testfase. Danmark satser på, betaler for og håber på, at den såkaldte Oxford-vaccine virker. Ellers må vi til lommerne igen.
Annonce

Vaccine: Corona har sat store dele af danskernes liv på standby. Med tilbageholdt åndedræt satser vi på, at den næste mundfuld luft ikke indeholder virus, mens vi med foldede hænderne håber, der snart viser sig en vaccine, så vi kan få både fest og hverdag tilbage.

Men hvem skal have vaccinen først? De unge, der måske nok lider mest under corona-pandemien, eller de ældre og folk i risikogrupperne, der risikerer selve livet?

Vaccinen kommer, men hvem skal have den først? Foto: Jens Thaysen

- Den generelle konsensus er, at man skal vaccinere risikogrupperne først. Også selv om der er en risiko for, at vaccinerne slår mindre an hos dem (er mindre effektiv,red), så er det dem der har behov for vaccinen, siger Søren Riis Paludan, professor i virologi og immunologi ved Aarhus Universitets Institut for Biomedicin. Han understreger, at han støtter den generelle konsensus.

For unge mennesker er corona nemlig ikke at regne for en farlig sygdom.

- De fleste unge har dybest set ikke behov for at blive beskyttet mod covid-19, for det er ikke en alvorlig sygdom for dem. Så rækkefølgen er sundhedspersonale, ældre og risikogrupper, siger han.

Er det uanset hvilken vaccinetype, det ender med at blive?

- Ja, for alle de vacciner der bliver udviklet er sikre. Det er ikke som med for eksempel fåresyge-vaccinen, hvor man bruger levende virus. Så der er ikke nogen risiko ved at blive vaccineret, siger professoren.


Det er ikke sådan, at vi bare bruger en vaccine, der er godkendt i Ukraine. Vi har vores egne standarder, og vi kigger ned i maskinrummet og ser, om det går ordentligt til. Jeg skal gerne selv være den første til at tage vaccinen

Søren Riis Paludan


Men risikerer man ikke at vaccinen ikke vil slå an, hvis du får medicin, der betyder, at dit immunforsvar er svækket?

- Jo, det kan godt være at man ikke er 100 procent beskyttet, men man vil være mere beskyttet, end hvis man ikke fik vaccinen, siger han.

Hvis vi nu får en vaccine i "julegave", hvor lang tid vil det så tage at vaccinere hele befolkningen?

- Spørgsmålet er nærmere, hvor lang tid det tager, at producere vaccine nok til hele Danmarks befolkning, svarer Søren Riis Paludan.

Annonce

Katten i sækken

I Danmark satser vi på – og betaler for – en vaccine, der endnu ikke er færdigudviklet – den såkaldt Oxford-vaccine. Det gør vi for at få en plads længere fremme i køen, når vaccinen forhåbentlig snart skal fordeles mellem verdens befolkning.

Sådan godkendes covid-19-vaccinen

I fase I testes medicinen ofte kun i få personer (cirka 10 personer). Hvis medicinens virkningsmekanisme er ny og potentielt særlig kraftig, testes medicinen på én forsøgsperson ad gangen.

I fase II testes medicinen på et større antal personer med den sygdom, som medicinen skal virke overfor (cirka 100 personer). Her undersøges medicinen i patienter frem for raske, da hovedformålet er at undersøge den terapeutiske effekt af medicinen. I fase II undersøges også medicinens sikkerhed, og hvilken dosis der er effektiv.

I fase III, testes medicinen i en stor gruppe patienter under mere dagligdagsforhold for at bekræfte effekten af medicinen. I denne store gruppe får man et mere detaljeret billede af virkningen og de mulige bivirkninger ved medicinen. Et fase III studie varer typisk flere år og inkluderer op til flere tusinde personer.

Ved vacciner eller medicin til behandling til særlige akutte situationer anvendes en løbende vurdering af dokumentation. Lægemiddelvirksomhederne indsender deres data til evaluering, lige så snart de er tilgængelige.

Covid-19-vaccine kan få en hurtigere godkendelse uden at slækkes på de strenge krav til dokumentation af effekt og sikkerhed. Det kan ske ved at udstede en betinget godkendelse, som indebærer, at en vaccine kan godkendes inden langtidsdata for virkninger og mulige bivirkninger er tilgængelige fra afsluttede fase 3 forsøg, hvis fordelene ved at en vaccine bliver hurtigt tilgængelig, er større end de risici, som det indebærer, at der ikke er helt så meget data til rådighed ved godkendelsen som normalt.

Det er Det Europæiske Lægemiddelagentur, som vurderer vaccinen eller medicinen på vegne af alle landene i EU.

- Firmaerne har dybest set allerede solgt deres vacciner, så de kan lave et produktionsapparat allerede inden vaccinen er færdig, fortæller Søren Riis Paludan.

Så vi satser på, at den vaccine vi har betalt for, bliver til noget?

- Ja, det er ret unikt. Jeg har i hvert fald ikke hørt om det før, siger han.

Risikerer man så ikke at betale for den samme vaccine to gange?

- Nej, ikke den samme vaccine - men to forskellige, hvor kun den ene virkede, siger Søren Riis Paludan.

Hvornår de unge igen kan feste igennem og oldemor kan få besøg af familien, det afhænger af, hvornår vi får en vaccine. Foto: Annelene Petersen

Det er EU, der forhandler med vaccineproducenterne.

Vi har spurgt Lægemiddelstyrelsen om hvor meget det koster danskerne at "købe" Oxford-vaccinen. De svarer i en mail, at "Det er ikke offentliggjort".

Det er der en god grund til. Der forhandles nemlig om at indgå kontrakter med en række andre medicinalfirmaer om leverancer af covid-19-vacciner.

- Det vil være en rigtig dårlig idé over for de forhandlinger, der stadigvæk er i gang at afsløre betingelserne fra de forrige forhandlinger, siger Nikolai Brun fra Lægemiddelstyrelsen, og det danske medlem i EU´s forhandlingsstyrekommite til Radio4.

Oxford-vaccinen

Oxford-vaccinen er udviklet af Oxford University og medicinalvirksomheden AstraZeneca. Danmark har i første omgang via EU sikret doser nok til at kunne vaccinere 2,4 millioner danskere.

Der er også indgået forhåndsindkøbsaftale med medicinalvirksomheden Sanofi-GSK, om køb af doser til vaccination af 2 millioner mennesker, hvis den godkendes af lægemiddelmyndighederne. Og der forhandles i EU-regi om tilsvarende aftaler med en håndfuld andre producenter.

Hvor langt er man med vaccinerne?

- Der er ni vacciner i det sidste teststadie (fase 3, red). Inklusiv den såkaldte Oxford-vaccine, som er den vi har lagt billet ind på. Det bliver tidligst i andet semester af 2021, vi kan begynde at vaccinere danskerne. Det er mit bud i dag, men der kan kommer nye informationer om at de bliver forsinket, siger professoren.

Annonce

Helt sikker vaccine

Vaccinationskampagner har udryddet kopper og inddæmmet polio. Alligevel er der, også i Danmark, modstand mod og skepsis over for vaccinationer.

Søren Riis Paludan håber på en vaccine mod corone i løbet af 2021.

Er vaccinen sikker nok, når den forhåbentligt snart kommer?

- Vi går ikke på kompromis med sikkerheden. Der er ikke kød på benet for vaccineskeptikerne. Jeg skal gerne selv være den første til at tage vaccinen, siger Søren Riis Paludan.

Kan der ikke være nogle langtidseffekter, man ikke kan teste grundigt nok?

- Du har ret i, at man ikke kan teste for effekter, der først viser det sig om fem år. Men generelt kommer bivirkninger ved vacciner relativt hurtigt, siger han.

Tjekker vi selv resultaterne af de fase 3 tests, der er i gang?

- Ja, det er ikke sådan vi bare bruger en vaccine, der er godkendt i Ukraine. Vi har vores egne standarder, og vi kigger ned i maskinrummet og ser, om det går ordentligt til, siger Søren Riis Paludan.

Hvor stor en del af befolkningen skal sige ja til vaccine, for at det har effekt?

- Normalt siger man 70 procent, og det gælder nok også her. Men man skal huske på, at hvis de ældre ikke bliver syge, er covid-19 ikke en synderlig alvorlig sygdom, svarer professoren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Smittetallet skal bankes ned i Aarhus: Kommunens våben er masser af detaljerede data

Sport

Diego Maradona er død af hjertestop

Aarhus

Stabilt men alt for højt: Corona-smitten har stadig godt fat i Aarhus

Annonce