Annonce
Danmark

Nyuddannede Caroline knækkede: - 1000 nye sygeplejersker hjælper ikke, hvis der ikke er tid til at hjælpe dem i gang

Regeringen vil gerne have 1000 ekstra sygeplejersker på hospitalerne, og en af midlerne til at opnå målet er at få genansat de sygeplejersker, som har forladt faget. Arkivfoto: Morten Pape/Ritzau Scanpix
Mødet med virkeligheden knækkede den nyuddannede sygeplejerske, Caroline Grøn. 1000 nye sygeplejersker hjælper ikke, hvis der ikke er nogen til at hjælpe os i gang, siger hun. Hver fjerde sygeplejerske stopper allerede under uddannelsen.

Finanslov: Velfærden er slidt, og nogle steder slider vi for hårdt på medarbejderne, sagde statsminister Mette Frederiksen under sin åbningstale og fulgte op med kuren: Vi vil sætte flere penge af til 1000 ekstra sygeplejersker.

En af dem, "vi" gerne vil ansætte, sidder i Aalborg. Caroline Kronborg Grøn hedder hun. Hun er 30 år, ambitiøs og ret nyuddannet som sygeplejerske. Men lige nu sidder hun derhjemme og ved hun ikke rigtigt, om hun vil bruge sin uddannelse alligevel. Og om det skal være på et hospital, hvis hun vil.

Caroline Grøn har høstet sin første erfaring i at arbejde som sygeplejerske. Men det er præcist den erfaring, der har fået hende til at tvivle på sin fremtid i faget.

- Da jeg begyndte på mit første job, skulle jeg have været tilknyttet en mentor de første 14 dage. Virkeligheden var en anden. Jeg gik med en erfaren sygeplejerske i to dage, og så stod jeg ellers på egne ben i dagvagter og aftenvagter og var en del af normeringen, siger hun om begyndelsen på det, der endte med stress og et sammenbrud.

Annonce

De 1000 job

Regeringen vil have ansat flere sygeplejersker og sætter 300 millioner kroner af næste år og derefter 600 millioner kroner om året.

I runde tal skal det kunne øge normeringerne med 1000 ekstra sygeplejersker på landsplan.

Brød sammen

- Jeg var så bange for at gøre noget forkert eller at glemme noget, siger hun.

Hendes første job var et halvt års vikariat på en neurokirurgisk sengeafdeling, hvor hun fik ansvar for meget dårlige patienter med hjerneblødninger, hjernetumorer, væske i hjernen og hjernetraumer.

- Jeg kunne være direkte skyld i, at en patient fik varige mén eller døde, hvis ikke jeg reagerede, som jeg skulle, og hvis jeg ikke gjorde mit arbejde godt nok. Men jeg var ikke klædt på til at udføre det arbejde, siger Caroline Grøn.

De tanker forfulgte hende dag og nat. Hun kunne ikke sove om natten, men en sej nordjyde giver ikke op. Først da hun efter et halvt år endnu engang mødte bleg op på arbejde, uden at have sovet, gik der hul i panseret.

- Det var en kollega, der lagde armen om mig og sagde: Er du okay, Caroline? Da brød jeg sammen i gråd, siger hun om det sammenbrud, hun har prøvet at rejse sig fra lige siden.

Caroline Grøn er glad for, at regeringens har fokus på, at der mangler folk på sygehusene og vil tilføre 1000 nye sygeplejersker. Men det løser ikke problemet i sig selv, advarer hun:

- Som tilstandene er nu, mister vi flere og flere under uddannelsen, fordi afdelingerne er for travle og pressede til at kunne tage sig af de studerende. Eller også knækker de - ligesom jeg - når de lige er blevet færdiguddannet. Så risikerer de at forlade faget hurtigere, end de er kommet ind i det, siger hun.

Mister det man vil have

Den udfordring kender Kamilla Futtrup alt til som landsformand for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning. Det rammer allerede de studerende hårdt, når de er i praktik:

- 77 procent af de studrende føler sig pressede, når de er i praktik. Det er dobbelt så mange, som når de er på skolen i studietiden, siger Kamilla Futtrup og henviser til en undersøgelse fra 2018.

Kamilla Futtrup er enig med Caroline Grøn i at 1000 nye jobnumre ikke er nogen mirakelkur:

- Man risikerer at miste præcist det, man gerne vil have. Man vil gerne have flere sygeplejersker, men hvis man ikke kan tage ordentligt imod de nye sygeplejersker, så får vi ikke flere. Tværtimod, siger hun og forklarer:

- Når man er nyuddannet sygeplejerske og skal ud i sit første job, så er det utrolig vigtigt, at der er en ordentlig modtagelse. Vi anbefaler, at man bliver købt ud af normeringen, så man kan blive lært ordentligt op. Uddannelsen er en generalistuddannelse, og det er først, når man kommer ud, man skal lære, hvordan det er at tage sig af det speciale, man er ansat i, siger Kamilla Futtrup.

Hver fjerde af de sygeplejestuderende falder allerede fra under uddannelsen, oplyser hun.

Caroline Grøns første job som sygeplejerske førte til stress og sammenbrud. - Jeg gik med en erfaren sygeplejerske i to dage, og så stod jeg ellers på egne ben i dagvagter og aftenvagter, fortæller hun. Privatfoto.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Bilister skal ud på omvej: Veje i det vestlige Aarhus er også spærret mandag

Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Aarhus

Borgere frygter oversvømmede boliger: Nu udleverer kommunen sandsække til århusianerne

Aarhus

Heste på dybt vand: Vandmasserne ved Brabrand Sø tiltrak nysgerrige østjyder

Annonce