x
Annonce
Sport

1000 tilskuere på Riisvangen? Sociale medier skal være nøglen til højeste tilskuertal i 11 år

Sidst Aarhus Fremad og Brabrand mødtes på Riisvangen Stadion, var der 802 tilskuere. Brabrand vandt dog 3-2 på et straffespark i det sidste sekund af den forlængede spilletid. Arkivfoto: Ole Nielsen
Lørdag lukker Aarhus Fremad og Brabrand deres efterårssæson. Førstnævnte har igangsat kampagnen #1000påvangen

FODBOLD: Det er efterhånden længe siden, men da Aarhus Fremad var i Superligaen, var tilskuertallet på Riisvangen ret imponerende. Godt nok blev der i løbet af de to sæsoner i landets bedste række kun spillet fem kampe på det idylliske stadion i Aarhus Nord, men ingen af de kampe havde under 1000 tilskuere på "Vangen".

Men i 2. Division er det selvsagt svært at trække så mange tilskuere til stadion. Flere gange i denne sæson har der dog været godt med mennesker på stadion, men det har aldrig rigtig været tæt på at komme over den firecifrede grænse.

Hvis det skal lade sig gøre i 2019, er der kun et skud tilbage i bøssen. Lørdagens lokalopgør mod Brabrand IF. Derfor har Aarhus Fremad henover den seneste tid kørt kampagnen #1000påvangen. Her har blandt andet borgmester Jacob Bundsgaard talt kampen op i en video, mens det er blevet annonceret, at ølpriserne er lavere lørdag.

- Tanken om at få 1000 tilskuere på stadion opstod allerede i midten af august. Da vi mødte Brabrand i pokalturneringen var der 802 tilskuere, og vi har haft næsten 600 tilskuere i snit i år, hvis man tæller den pokalkamp med.

- Og så er der fodboldfeber i Aarhus. Hvis AGF kan samle 22.000 til en af deres kampe, kan vi også finde 1000 tilskuere. Og det ligger lidt i Aarhus Fremads ånd, at man sigter så højt som muligt, siger Andreas Damgaard, der er administrations- og sponsoransvarlig i Aarhus Fremad.

Annonce

Aarhus Fremad

Tilskuertallet i Aarhus Fremads hjemmekampe:

  • 802 - Aarhus Fremad - Brabrand (06/08/2019)
  • 732 - Aarhus Fremad - Middelfart (14/09/2019)
  • 704 - Aarhus Fremad - AB (05/09/2019)
  • 581 - Aarhus Fremad - FC Sydvest (24/08/2019)
  • 571 - Aarhus Fremad - Ringkøbing (30/08/2019)
  • 520 - Aarhus Fremad - Thisted FC (28/09/2019)
  • 464 - Aarhus Fremad - Vejgaard (19/10/2019)
  • 368 - Aarhus Fremad - Dalum (10/08/2019)

Vigtig tilføjelse til kontoret

Andreas Damgaard blev ansat i sommer, hvor han stoppede sin aktive fodboldkarriere i netop Aarhus Fremad. Siden da har klubben forsøgt at bruge mere tid på de sociale medier for at samle flere tilskuere. Til kampen har klubben også for første gange prøvet at "booste" begivenheden på Facebook. Det vil sige, at der er blevet brugt penge for at øge rækkevidden for opslaget.

- De sociale medier er utrolig vigtige at bruge. Da jeg kom til i sommer begyndte vi at gøre det hele mere strategisk med at lave et opslag om dagen, og på den måde ender vi højere oppe på folks sider. Før jeg kom til, var det Morten Mølkjær eller en fra bestyrelsens, der havde ansvaret. Nu er det blevet sat mere i orden, siger Andreas Damgaard.

Sidst klubben var i nærheden af de 1000 tilskuere, var i maj 2013. Her var Aarhus Fremad også i 2. Division og endte som nummer to efter Marienlyst. Da de to hold mødtes på Riisvangen Stadion vandt Fremad med 4-0 foran 994 tilskuere.

Og sidst det rent faktisk lykkedes at få over 1000 tilskuere på Vangen, var da klubben var i 1. Division i 2008. I sæsonens syvendesidste kamp kom Vejle Boldklub på besøg og fik en 2-0-sejr foran 1383 tilskuere.

- Jeg er fortrøsningsfuld. Brabrand kommer nok også med nogle mennesker, og vi må ikke negligere, at de gode sportslige præstationer har en effekt. Hvis nu vi ikke kommer over 1000, er der jo heller ikke nogen af vores sponsorer, der er negative, siger Andreas Damgaard.

Hvorfor må man egentlig spille i november måned?

Den (meget) opmærksomme læser vil måske undre sig over, at lørdagens 2. divisionskamp bliver spillet på et kommunalt idrætsanlæg efter 1. November. Aarhus Kommunes regler forbyder normalt, at der spilles på de kommunale anlæg mellem 1. november og 1. april.

Det betød blandt andet, at Brabrand måtte spille fem kampe i den periode på Ceres Park, da holdet var i 1. Division.

Men Aarhus Fremad har fået dispensation til kampen, hvilket man kan få som divisionshold, hvis man allernådigst lover Aarhus Kommune at udrede skaderne på banen.

Ifølge Aarhus Kommunes skov- og landskabsingeniør Jakob Helmer Hansen, fik kommunen anmodningen fra cheftræner Morten Mølkjær allerede 19. august. På grund af den generelle stand på Riisvangen Stadion i de våde efterårsmåneder og gode erfaringer fra klubbens egen banepleje, har han givet klubben tilladelse til at spille på banen.

VSK, der også spiller hjemme lørdag, hvor de møder AB, har fået flyttet kampen over på deres kunstgræsbane.

Tilskuere i 2. Division

  • Aarhus Fremad har 563 tilskuere i snit i deres hjemmekampe i 2. Division. Det gør dem til holdet med det syvendebedste snit i 2. Division og det bedste snit i pulje 2.
  • Til sammenligning har VSK et snit på 233 tilskuere og Brabrand et snit på 193 tilskuere. Det gør, at Brabrand har det laveste snit på hjemmebane af alle hold i divisionen sammen med Jammerbugt, der er på samme tal. VSK ligger fjerdenederst.
  • VSK har noteret det laveste tilskuersnit til en århusiansk hjemmekamp i denne sæson. Til kampen mod Næsby er der blevet registreret 100 tilskuere.
  • Syv 2. Divisionskampe i denne sæson har haft 1000 tilskuere eller mere. FC Helsingør-Avarta og Frem-Brønshøj har rekorden med 1242 tilskuere.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Avisen spurgte flere forældre: Delte meninger om at børnene skal hjemmefra

Danmark

Link til de nyeste corona-tal

Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Danmark

Live: Nyt pressemøde om kontrolleret genåbning af Danmark - følg med direkte her

Aarhus

Food Festival fortsætter som planlagt: - Vi arbejder uforandret på at planlægge en festival til september

Aarhus

Før genåbning: Forældre og ansatte efterlyser klare retningslinjer

Annonce