Annonce
Aarhus

11 østjyder på de riges top 100

Henrik Lind har på få år skabt sin formue på ikke mindst Danske Commodities med hovedkvarter i Værkmestergade. 1,3 mia. kr. er han god for. Foto: Kim Haugaard

Bestseller-familien har en formue på godt 30 mia. kr. 11 østjyske familier er gode for en mia. kr. eller mere.

Der er 11 østjyder og østjyske familier på den liste over de 100 rigeste danskere, månedsmagasinet Berlingske Business har lavet.

Annonce
Bestsellerfamilien Holch Povlsen med Anders Holch Povlsen i spidsen er landets 3. rigeste med en formue på godt 30 mia. kr. Foto: Scanpix

Listen toppes suverænt af Lego-familien, Kirk Kristiansen, der er god for lige i underkanten af 100 mia. kr.

Østjyllands milliardærer

11 østjyske familier optræder på listen over landets 100 rigeste. Her er de:

Familien Holch Povlsen, Bestseller, 30,8 mia. kr.

Lars Larsen, Jysk, 20,8 mia. kr.

Familien Bohnsen, tidligere rederiet Unifeeder, 3,4 mia. kr.

Thorkil Svendsen Andersen, vognmandsfirmaet Frode Laursen, 2,9 mia. kr.

Niels Aage Kjær, AVK, 2,7 mia. kr.

Ib Nymark Hegelund, tidligere enzymfabrikant, 2,6 mia. kr.

Familien Ørnstrand, PNO Trading, 1,4 mia. kr.

Henrik Lind, Danske Comodities, 1,3 mia. kr.

Familien Due Jensen, Grundfos, 1,2 mia. kr.

Familien Stausholm, Pindstrup Mosebrug, 1,1 mia. kr.

Familien Lindberg, brilledesign, 1 mia. kr.

Kilde: Berlingske Business, Danmarks 100 rigeste 2014.

Peter Bohnsen og hans familie er med en formue på 3,4 mia. kr. nr. 25 på listen over landets rigeste. Foto: Scanpix

Allerede på tredjepladsen dukker Bestseller-familien, Holch Povlsen, op med en formue på godt 30 mia. kr. Anders Holch Povlsen er anden generation og manden i spidsen for Bestseller. Han bor med sin familie på godset Constantinsborg, der ligger ned mod Årslev Engsø.

Familien Holch Povlsen ejer også herregården Gyllingnæs.

Familien var i 2013 landets næstrigeste og er altså røget en enkelt plads ned på listen.

På 25.-pladsen finder vi århusianske Peter Bohnsen og hans familie, hvis formue på 3,4 mia. kr. bygger på salget af Peter Bohnsens halvdel af rederiet Unifeeder for syv år siden.

I dag er Peter Bohnsen blandt andet hovedaktionær i ejendomsselskabet Bricks, der blandt andet står bag en del af byggeprojektet Frederiks Plads bag Bruuns Galleri.

Vognmandsbranchen kan også kaste penge af sig. Thorkil Svendsen Andersen, der ejer vognmandsfirmaet Frode Laursen i Vitten ved Hinnerup, kører ind på en 27. plads med en formue på 2,9 mia. kr.

Niels Aage Kjær, ejer af ventilkoncernen AVK med hovedsæde i Galten, kan med en formue på 2,7 mia. kr. kalde sig landets 33. rigeste.

Enzymer og energi

Århusianske Ib Nymark Hegelunds formue stammer fra salget af en virksomhed, der producerer enzymer til fødevareindustrien. Med en formue på 2,6 mia. kr. er han nr. 36 på listen.

Ib Nymark Hegelund har de seneste tre år boet med sin familie i Schweiz, men han ejer stadig en 735 kvadratmeter stor villa i Risskov, som han tidligere har haft til salg for 50 mio. kr.

Familien Ørnstrand, der ejer blandt andet PNO Trading, der udlejer lastbiltrailere, og som har adresse i Stilling, er god for en formue på 1,4 mia. kr. Det rækker til en plads som listens nr. 62.

Som nummer 68 dukker århusianske Henrik Lind op. Han har på relativt få år skabt sig en formue på 1,3 mia kr. - primært på energihandel gennem selskabet Danske Commodities, der har sit hovedkontor i Værkmestergade.

Mosebrug og brillestel

Vi skal helt ned på plads nr. 75, før vi finder Grundfos-familien Due Jensen fra Bjerringbro, der med en formue på 1,2 mia. kr. er røget godt 20 pladser ned af listen i forhold til sidste år.

Ny på listen - som nr. 94 - er familien La Cour Stausholm, der har tjent sin formue på 1,1 mia. kr. på spagnum fra Pindstrup Mosebrug - en familievirksomhed der blev grundlagt for mere end 100 år siden.

Med en formue på lige akkurat 1 mia. kr. sniger den århusianske brille-design-familie Lindberg sig ind på plads nr. 97 på listen. Lindberg-koncern er kommet godt over finanskrisen og har på det seneste kunnet notere på sin pr-konto, at den franske præsident Hollande bærer Lindberg-briller.

Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Vi uddanner de unge ind i en blindgyde - og det er et helt unødvendigt samfundsspild

Der findes flere løsninger på sundhedsvæsenets problemer med kvalificeret arbejdskraft end det mantra, vi hører, om 1.000 sygeplejersker. At se entydigt på udvidelsen af en enkelt faggruppe som eneste løsning er et unuanceret skridt. I kronikken, bragt i Århus Stiftstidende 5. oktober, skriver uddannelsesdekan Karen Frederiksen fra professionshøjskolen VIA University College (VIA), ernæringschef Lone Viggers fra Hospitalsenheden Vest samt Morten Albæk Skrydstrup, ledende terapeut i afdelingsledelsen ved Fysio- og Ergoterapi på Aarhus Universitetshospital, at øvrige sundhedsprofessionelle (udover læger og sygeplejersker) også har faglige kompetencer i topklasse. Jeg må erklære mig helt enig og giver kronikørerne ret i, at øvrige sundhedsprofessionelle kan bidrage væsentligt til at løse de problematikker, der er i sundhedsvæsenet i disse år. Og eksemplerne er meget rammende for behovet for nuancer i debatten. Skribenterne nævner dog ikke radiograferne i deres oplistning af sundhedsprofessionelle. Der uddannes radiografer tre steder i Danmark – i Aalborg, Odense og København - og der uddannes radiografer i tre specialeretninger: Billeddiagnostik, som fortrinsvis er røntgen og skanning med CT og MR, nuklearmedicin, som primært arbejdet med PET-CT og PET-MR, og stråleterapi, som primært planlægger og foretager strålebehandling af kræftpatienter. Og det er præcis i stråleterapi, at radiografer kan byde ind som en del af løsningerne på det, man ynder at kalde sygeplejerskemanglen. Radiograferne med speciale i stråleterapi uddannes målrettet til at løse opgaverne på de stråleterapeutiske afdelinger. Og alligevel oplever vi, at det ofte er svært for vores stråleterapiradiografer at få job på disse afdelinger. Og hvorfor så det? Det handler om, at der har været kutyme for at ansætte sygeplejersker. Det stammer helt tilbage fra, før den teknologiske udvikling gik agurk, og før radiografuddannelsen så dagens lys i Danmark for omtrent 50 år siden. Der er mange myter om fagligheder og mangler, der gør sig gældende, men ingen af dem har rod i virkeligheden – længere. Stråleterapiradiograferne har for eksempel præcis den samme uddannelse i farmakologi som sygeplejerskerne, hvilket betyder, at de er præcis lige så godt klædt på til medicinhåndtering. Radiograferne uddannes tillige præcis i den sygepleje/omsorg, der er målrettet kræftpatienterne i behandlingssituationen. Kompetencerne er således i høj grad til stede. Fakta er at der uddannes specialiserede radiografer til stråleterapi, og alligevel fortsætter man med at ansætte sygeplejersker, der skal have et års ekstra uddannelse, hvilket er resursetungt. Og dette alt imens stråleterapi-radiografer går arbejdsløse rundt. Er der tale om en fagkamp, vil den kvikke læser nok tænke? Det kan meget vel være, og det er jo i virkeligheden ikke svært at forholde sig til. Det er jo dybest set ganske menneskeligt og til at forstå, at man "hytter sine egne". Det, jeg til gengæld ikke kan forstå, er, at politikerne vender det blinde øje til. Jeg er med på, at en politiker ikke kan være inde i alle detaljerne i sundhedsvæsenet. Men jeg har brugt år på at fortælle det, jeg skriver her, både i regionerne, i ministerier og i forskellige folketingsudvalg. Men ingen vil røre ved det – beskeden er, at alle tager mine oplysninger med i det videre arbejde. Og så hører vi ikke mere. Det lader til, at beslutningen om, hvem der skal ansættes, skubbes hele vejen ned i systemet og ender hos en person, der langt hen ad vejen gør det, hun plejer. Ansætter en sygeplejerske. Uagtet, at man højere oppe i systemet beslutter, hvordan der uddannes. Jeg kan ikke fortænke vores stråleterapiradiografer i at være skuffede og vrede. Det er ministerielt besluttet, at vi skal uddanne til dette speciale. Uddannelsesstederne er således forpligtet til at levere, og dermed er der altså også radiografstuderende, der SKAL tilgå denne specialeretning, vel vidende, at det er endog yderst vanskeligt at få job efterfølgende. Vi uddanner de unge mennesker ind i en blindgyde. Lige nu mangler sundhedsvæsenet op mod 2000 sygeplejersker (alt efter politisk overbevisning). Vi kan faktisk over år bidrage med, at tallet daler med 350-400 af dem, hvis der fokuseres på at ansætte radiografer på de stråleterapeutiske afdelinger. Og lad mig så slå fast, at vi har arbejdsløse radiografer. Slutteligt vil jeg lige gøre det fuldstændig klart, at jeg på ingen måde går i rette med sygeplejerskernes faglighed, for det er der overhovedet ingen grund til. Den er i top. Jeg er også klar over, at nogle stråleterapiafdelinger er ved at se fordelen i at ansætte radiografer, selvom de stadig er i stærkt mindretal. Min højeste ambition er, at nogen vil tage dette samfundsspild seriøst og erkende, at det i høj grad giver mening at konsultere de små fagligheder også – vi sidder faktisk med de detalje-løsninger, der kan være svære at få øje på for udenforstående.

Annonce