Annonce
Aarhus

120 værelser med 560 senge: Nyt hostel skal skabe liv i tidligere hovedbibliotek

Det kommende store hostel får 560 senge i hovedbygningen i Mølleparken. Planerne blev fredag præsenteret af Søren Børchner-Mortensen, ejer af Brøchner Hotels, kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad, borgmester Jacob Bundsgaard og Brøchner Hotels' administrerende direktør, Karim Nielsen. Foto: Jens Thaysen

Brøchner Hotels kommer til Aarhus for at stå bag et vandrehjem/hostel i hovedbibliotekets tidligere hovedbygning.

AARHUS: 120 værelser med i alt 560 senge er, hvad det kommende vandrehjem/hostel kommer til at indholde, når det rykker ind i hovedbibliotekets tidligere hovedbygning i Mølleparken. Hostellet forventer at åbne i maj 2019.

Det er hotelkæden Brøchner Hotels, der står bag det kommende hostel, som skal udfylde en mangelvare i Aarhus på hostels med prisbillige senge og fler-sengs værelser. Sengene forventes at skulle koste fra 200 kroner per nat.

- Vi er rigtig glade for endelig at komme til Aarhus, og vi er forelskede i stedet fra starten. Vi ville bare have det projekt, for det er byens bedste beliggenhed, og vi kan lave et hostel i verdensklasse her. Et univers i international klasse, sagde administrerende direktør i Brøchner Hotels, Karim Nielsen, da planerne blev offentliggjort fredag i Mølleparken.

Annonce
Søren Brøchner-Mortensen fortalte i Mølleparken om hostel-planerne. Foto: Jens Thaysen

Hastigt voksende kæde

Hotelkæden driver i dag fire såkaldte boutique-hoteller i København og er på vej med yderligere to luksushoteller i hovedstaden. At den nu kaster sig over et vandrehjem i Aarhus, eller hostel, som det kaldes, mener han hænger sammen:

- Vi er i overnatningsindustrien, og selv om det er et andet budget og et andet prisniveau for sengene, man arbejder med her, er det grundlæggende samme opgave, svarer Karim Nielsen.

Søren Brøchner-Mortensen ejer den hastigt ekspanderende hotelkæde, som han overtog i 2007 fra sine forældre. De startede det første Brøchner hotel med 40 værelser i 1982. Som tidligere tømrer og entreprenør er han også direktør for forretningsudvikling i Brøchner Hotels og ser store muligheder i det tidligere bibliotek, hvis hovedbygning er fra 1934.

- Der er fantastiske muligheder i huset og i området. Vi vil prøve at koble den smukke Møllepark på og skabe mere liv i huset og parken i form af kulturtilbud, optræden, oplæsning eller andre arrangementer, siger Søren Brøchner-Mortensen.

Hovedbygningen samt dele af det tidligere hovedbiblioteks fløj bagud skal ombygges til værelser i det kommende hostel. Foto: Jens Thaysen

150.000 gæster om året

Brøchner Hotels forventer, at 140.000 - 150.000 gæster vil overnatte på hostellet om året. I det store rum bag hovedtrappen, hvor der var aflevering af bøger, skal indrettes et fællesrum med restaurant og bar samt opholdsarealer og mulighed for musik og kulturelle oplevelser.

- Det bliver en restaurant med offentlig adgang og billig mad og drikke, oplyser Karim Nielsen.

Hostellet får værelser med 2, 4, 6 og 8 senge, så der både er plads til den store, måske sammebragte familie, eller til den gruppe venner, der vil besøge Aarhus et par dage. Og alle værelser får eget bad. Hostellet får solidt wifi overalt, men ikke tv på værelserne. Det streamer folk alligevel selv.

- Der er også forretningsfolk, der booker et dobbeltværelse på et hostel, fordi de synes, det er sjovere at bo her, fordi der sker noget i de sociale områder, tilføjer Karim Nielsen.

Stort behov

At der vitterligt er et stort behov for et nyt hostel til at supplere de eksisterende Danhostel i Risskov, City Sleep-In i Havnegade og Gellerup samt Aarhus Hostel i Kolt, bekræfter turistdirektør Peer H. Kristensen. Han peger på, at AirBnB har banet vejen for de billige overnatninger:

- Det er en global trend, at der skyder hostels op overalt. Tidligere var det backpackerne, der tog på vandrehjem. Nu tager "flashpackers" på hostel. Det kalder vi dem, der gerne vil ses og være sammen med andre unge. Og overnatning for dem, er vi simpelthen underforsynet med i Aarhus, siger turistdirektøren.

Liv i historisk bygning

Borgmester Jacob Bundsgaard deltog fredag i en rundvisning i den gamle bygning og hørte om planerne. Han er begejstret for, at hostellet kan bidrage til byens sprudlende udvikling.

- Vi kan se, at der er brug for det. Der er tryk på overnatningerne i Aarhus, fordi mange gerne vil besøge byen i anledning af kulturhovedstadsåret. Og fremover vil gæsterne også strømme til Aarhus, så hostellet vil bidrage til byens positive udvikling.

Kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad (R) glæder sig især til, at der igen kommer liv i en historisk bygning, som de fleste århusianere kender godt og har været i.

- Bygningen har stor værdi for byen, så det er fantastisk, at hostellet kan skabe liv i det igen.

Vestpassage med udfordring

Fra hovedtrappen vil der blive en eller anden form for adgang til gården bagved og videre ud til Vestergade. Det kalder ejerkredsen bag Biblioteksparken A/S for "Vestpassagen". I gården og ud mod Vestergade får en dagligvareforretning plads, og gården vil være åben for passage i åbningstiden.

Kan man så ikke risikere, at "Vestpassagen" ender som hyggekrog for misbrugere og udsatte, spurgte avisen?

- Det tror jeg ikke vil ske, for man skal jo ind gennem hostellet med mange mennesker, og det vil der ligge en social kontrol i, mener borgmesteren.

Direktør Jens Winther fra firmaet Norcap, der står bag ejerkredsen, vurderer heller ikke, at det bliver et problem:

- Vi skaber et miljø i gården uden mørke hjørner, som appellerer til udsatte eksistenser, siger han.

Og hostellets direktører mener, at massevis af mennesker på og omkring stedet automatisk vil gøre det uinteressant for misbrugerne at slå sig ned i gården.

Navnet på det kommende hostel er ikke fundet endnu. Men ejerne leger med ordene "vagabond om natten og konge om dagen" om overnatningsstedet og måske kan det give et afledt navn.

Før arbejdet kan gå i gang skal byrådet vedtage en lokalplan for området.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce