Annonce
Indland

122 par har droppet skilsmissen efter refleksionsperiode

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Siden 1. april 2019 har forældrepar, der søger om skilsmisse, først skullet igennem en refleksionsperiode.

122 forældrepar, der i andet halvår af 2019 søgte om skilsmisse, gennemførte alligevel ikke planerne efter den tre måneder lange refleksionsperiode.

Det viser en nye tal fra Familieretshuset, skriver Berlingske.

Opgørelsen dækker over 1523 par, der frem til 31. december 2019 var igennem en refleksionsperiode.

Efterfølgende genbekræftede 1401 af parrene deres skilsmisseanmodning, mens 122 par droppede skilsmissen.

De 122 par genbekræftede enten ikke skilsmisseanmodningen eller trak ansøgningen tilbage.

Dermed fuldførte 92 procent af forældreparrene skilsmissen. Otte procent blev derimod sammen.

Og det er gode tal, hvis man spørger Dansk Folkeparti, der var en af hovedkræfterne bag refleksionsperioden.

- Jeg synes, at det er utroligt positivt, at flere ikke er blevet skilt, efter at de har reflekteret. Cirka hvert tiende par er faktisk blevet sammen, efter at vi har indført refleksionsperioden.

- Så der er færre børn, som ender i en skilsmissefamilie og bliver sammen med mor og far, og det er rigtig godt, synes jeg, siger Karina Adsbøl til Ritzau.

Ifølge Berlingske vil flere partier i næste uge foreslå, at refleksionsperioden bliver afskaffet.

Det vil de gøre under et møde i Social- og Indenrigsministeriet om skilsmissereformen.

Siden 1. april 2019 har ægtefæller med fælles børn under 18 år, der søger om skilsmisse, skullet gennem en refleksionsperiode på tre måneder, før de kan få skilsmissen bevilget.

/ritzau/

Annonce
Link til den citerede artikel på Berlingskes hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Socialdemokraterne hader idræt

Indrømmet, overskriften er måske nok strammet en anelse, men når man ser på, hvordan borgmesterpartiet optræder i spørgsmålet om at sikre ordentlige og tilstrækkelige idrætsfaciliteter til de århusianske borgere, så kan man ikke helt undgå at sidde tilbage med fornemmelsen af, at partiet egentlig ikke tager den del særlig seriøst. Sammenligner man Aarhus med alle andre byer i Danmark, er det nemlig kun indbyggerne i hovedstaden, der er dårligere stillet end århusianerne. En rapport fastslog for nylig, at hvis udviklingen fortsætter, vil Aarhus i 2030 mangle hele 32 fodboldbaner og 22 idrætshaller, hvis byen bare skal opretholde den nuværende fordeling af borgere per facilitet - og det er endda uden at medregne, at byen vokser med over 5000 indbyggere om året. Det er naturligvis ikke alene Socialdemokratiets ansvar, men lige nu er det i hvert fald fair at fastslå, at det er byrådets største parti, der står i vejen for, at idrætsområdet kan få det tiltrængte løft. Både Venstre og Radikale har gentagne gange forsøgt at råbe de øvrige partier op, men specielt den røde del af byrådssalen virker til helt at have mistet hørelsen, når det handler om idrætsfaciliteter. Ufatteligt, når man ved, hvor meget et velfungerende forenings- og idrætsliv betyder for alt lige fra integration til sund livsstil og mindre kriminalitet.

Annonce