Annonce
Horsens

13-årig læsehest: Lektier og pligter er sat på pause

Veninderne Alma Munkøe (tv), Ellen Wittrup(mf) og Sofie Stobberup (th) bruger 12 timer af efterårsferien på Readathon for børn på Horsens Bibliotek. Foto: Søren E. Alwan
Tre teenage-veninder bruger 12 timer af efterårsferien på at læse sammen som en del af bibliotekets Readathon for børn og unge.

Horsens: Computeren er sat på stand by, iPaden er slukket, og telefonen er lagt væk, når en flok læselystne børn og unge for tredje år i træk samles på børnebiblioteket i Horsens for at fordybe sig i bøgernes forunderlige verden. I hele 12 timer i træk deltager de i det årlige Readathon, og arrangør og bibliotekar Louise Buus er ikke i tvivl om, at det at læse sammen kan noget helt særligt.

- Vi gør det selvfølgelig for at sætte spot på læsningen, men også for at vise, at det er hyggeligt at læse sammen. De sidder her side om side, måske er der nogen, der læser det sammen, og de kan snakke om det, de læser, og dele læseoplevelserne med hinanden, siger hun.

20 børn og unge fra 12 år er tilmeldt årets Readathon, og det er god reklame for bøgerne.

- Arrangementet sælger faktisk sig selv. For nogle er det sejt og fedt at læse heldigvis, og når det foregår i åbningstiden, kan folk se, at der er unge, som læser, lyder det fra Louise Buus.

Annonce

Jeg er fan af det urealistiske univers, og når jeg læser, får jeg lov til at forestille mig det hele selv. Komme ind i et helt andet univers og danne min egen opfattelse.

Alma Munkøe, 13 år

Et helt andet univers

Tre af de børn, som har besluttet sig for at bruge 12 timer af deres efterårsferie på Readathon er de 13-årige veninder Alma Munkøe, Sofie Stobberup og Ellen Wittrup, og de er enige om, at det er hyggeligt at læse sammen.

- Jeg er ikke typen, der normalt kan lide at læse, jeg spiller mere computer og ser film, men jeg synes, det lød spændende, lyder det fra Sofie Stobberup, som ikke er bange for at komme til at savne skærmen.

- Jeg er slet ikke afhængig af computer. Når man læser, er det bare et helt andet univers. Jeg læser "Twilight", og selvom jeg allerede har set filmene, får jeg flere detaljer med i bogen - det er ligesom to forskellige perspektiver, siger hun.

Sætter gang i fantasien

Også 13-årige Alma Munkøe, som er med til Readathon for anden gang, er enig i, at det at læse er noget helt særligt.

- Det er en god måde at være sammen på og komme lidt væk fra hverdagen. Lektier og pligter er sat på pause, siger hun og fortsætter:

- Jeg er fan af det urealistiske univers, og når jeg læser, får jeg lov til at forestille mig det hele selv. Komme ind i et helt andet univers og danne min egen opfattelse, siger Alma Munkøe, der forventer at læse halvanden bog i løbet af de 12 timer.

13-årige Asta Vestergård Jacobsen (tv) og Milla Wind, 13, havde gjort det særligt behageligt for sig selv, da de deltog i det årlige Readathon for børn på Horsens Bibliotek, hvor det gælder om at læse i hele 12 timer. Foto: Søren E. Alwan

Godt at se veninderne i ferien

Pigerne har sat sig godt til rette i en sofa lidt afsides på børnebiblioteket på andensal i Tobaksgården. Alle tre er de godt i gang og har den første time slugt over 60 sider hver. Ambitionerne om at få læst en del er høje, men for Ellen Wittrup er det ligeså meget det at være sammen, som tæller.

- Jeg synes, det er hyggeligt at se de andre og være sammen på en lidt anden måde. Man får ikke læst hele tiden, og vi har efterårsferie, så det er dejligt at være sammen, siger hun.

Torsdag var der 20 børn og unge til Readathon, men de tre veninder er overbevist om, at alle, de kender, ville have lyst til at være med, hvis de blev spurgt. For selvom efterårsferien med regn og rusk for mange børn og unge kalder på gode film, seriemarathon på Netflix eller Fortnite på computeren, er det at læse stadig noget, der interesserer de unge.

- Vi er ikke særlige, fordi vi er til det her, siger pigerne i munden på hinanden, og Ellen Wittrup fortsætter:

- Hvis vi spurgte alle i klassen, og de ikke skulle noget andet, så tror jeg, de ville tage med. Det er ikke tabu at læse.

Og alle pigerne bekræfter i munden på hinanden:

- Vi skal helt sikkert være med igen næste år.

Det er især fantasy og historier med teenagere i hovedrollerne, som optager de unge læsere, men da Sofie Stobbrup havde glemt vampyr-bogen"Twilight" derhjemme, måtte hun ty til en endnu mere uhyggelig genre til det 12 timer lange Readathon. Foto: Søren E. Alwan
Der var afmærkede områder og råhygge til Readathon for børn på Horsens Bibliotek torsdag. Foto: Søren E. Alwan
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce