Annonce
Kultur

135 musikere og tre dirigenter i usædvanligt samspil: Århusianers kæmpeværk får fornem pris i Tyskland

Simon Steen-Andersen fik stort bifald og var begejstret for at vinde prisen. Foto: Ralf Brunner
Simon Steen-Andersen har været to år om at lave værket, der er en kombination af big band, kor, orkester og video.

AARHUS: Den århusianske komponist Simon Steen-Andersen har fået en fornem pris i Tyskland.

For værket med titlen "Trio" har han netop fået det sydvesttyske symfoniorkesters pris ved Donaueschinger Musiktagen. Værket er skabt som en helt usædvanlig kombination mellem big band, kor, orkester og video.

- Det er en slags dobbelt pris, for Danmarks Radio er også med i projektet, forklarer Simon Steen-Andersen.

Arrangementet er verdens største festival af sin art, og "Trio" var en uropførelse.

- Syv forskellige værker blev opført, og bagefter beslutter musikerne, hvilket værk de helst vil spille igen. Valget faldt på "Trio", og det betyder, at det nu skal opføres flere gange og skal rundt i verden, siger Simon Steen-Andersen.

Han siger, at det er en fantastisk pris at modtage, og der er stor prestige i det.

Også i 2014 fik Simon Steen-Andersen prisen. Det var for en klaverkoncert, som senere blev spillet i Aarhus.

Annonce

Jeg har fået store reaktioner udefra på de sociale medier.

Simon Steen-Andersen

Kæmpeværk

"Trio" er et kæmpeværk, som det har taget ham to år at lave. Opførelsen tager 50 minutter, og kombinationen af big band, kor og video er aldrig set før.

- 135 musikere og tre dirigenter står for det, siger den 43-årige komponist, der i dag bor i Berlin, men stadig underviser på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus.

Der var 1500 tilhørere i salen i Tyskland, og koncerten blev sendt direkte i radioen samt livestreamet.

- Jeg har fået store reaktioner udefra på de sociale medier, siger en stolt vinder.

Festivalen er 98 år gammel og har stor international bevågenhed.

- Publikum oplever alle aktiviteter inden for den moderne klassiske musik, og kombinationen i mit værk er grænseoverskridende og svært at spille. Det er ikke teater, men der er meget at se på foruden musikken

Skulptur i Aarhus

Simon Steen-Andersen har studeret komposition fra 1998 til 2006 i på konservatoriet i Aarhus samt i Freiburg, København og Buenos Aires hos Karl Aage Rasmussen, Mathias Spahlinger, Bent Sørensen og Gabriel Valverde.

Han gjorde første gang opmærksom på sig selv i 2000 ved at vinde Holmboe-prisen. Siden har han modtaget talrige udmærkelser og priser. I 2013 fik han Carl Nielsen Prisen.

Han har ikke planlagt opførelser i Aarhus i den nærmeste tid.

Hvis Aarhus vil hædre Simon Steen-Andersen for prisen med en skulptur, er det ikke nødvendigt. Byen har nemlig allerede en skulptur af ham.

Simon Steen-Andersen er søn af kunstneren, billedhuggeren Gudrun Steen-Andersen, der har værksted i Sydhavnen. Hun lavede en skulptur af sønnen for 31 år siden, og de fleste i Aarhus kender den.

Den hedder "Vokseværk" og står ved spejlbassinet foran Musikhuset Aarhus. 12 år var Simon Steen-Andersen, da han stod model til den.

Simon Steen-Andersen er vokset op i Aarhus og underviser stadig i byen, men bor i Berlin. Foto: Lars Svankjær
Prisvinderen som 12-årig. "Vokseværk" viser Simon Steen-Andersen. Kunstneren er hans mor Gudrun Steen-Andersen. Skulpturen står ved Musikhusets spejlbassin. Foto: Axel Schütt
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

Pladsmangel og dårlige faciliteter: Politiet drømmer om at flytte fra Politigården

Annonce