Annonce
Indland

145.000 stykker farligt fyrværkeri fjernet før salgsstart

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det er muligt at købe fyrværkeri i de danske butikker fra søndag 15. december til og med 31. december.

Allerede inden de danske butikker slog dørene op for salget af nytårskrudt søndag, har Sikkerhedsstyrelsen fjernet op mod 145.000 stykker farligt fyrværkeri fra markedet.

Det sker efter en omfattende kontrolindsats, hvor Sikkerhedsstyrelsen har kontrolleret og testet raketter, batterier og andet fyrværkeri i løbet af 2019.

Det skriver Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

- Tallet dækker både over fyrværkeri, som er blevet testet og vurderet farligt, og noget, som ikke er mærket i overensstemmelse med reglerne, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S) i pressemeddelelsen.

- Derfor har vi bedt branchen om at stramme op på egenkontrollen, og Sikkerhedsstyrelsen kommer til at tage strengere sanktioner i brug, hvis de oplever gentagne overtrædelser, siger han.

Fra søndag 15. december til og med 31. december er det muligt at købe sit fyrværkeri i de danske butikker.

I den forbindelse fører Sikkerhedsstyrelsen tilsyn med, at det fyrværkeri, der sælges, er lovligt.

- Sikkerhedsstyrelsen har planlagt 240 tilsyn i perioden. Det betyder, at de kommer rundt til cirka hvert sjette salgssted og kontrollerer, om fyrværkeriet er korrekt mærket og lever op til reglerne, siger erhvervsministeren.

Al fyrværkeri, der sælges i de danske butikker, skal være CE-mærket.

Det betyder, at fyrværkeriet overholder EU-lovgivningen og opfylder de væsentligste sikkerhedskrav.

CE-mærket viser, at producenten har fået fyrværkeriet testet og godkendt.

Fabrikanter og importører risikerer en politianmeldelse, hvis der er grove fejl på fyrværkeriet.

Men ifølge Simon Kollerup skal forbrugerne stadig passe på, når de fyrer af eller kigger på, selv om kontrollen er omfattende.

- Fyrværkeri er flot og en vigtig del af nytåret for de fleste danskere. Men det er ikke legetøj, og man skal have den største respekt for, at det faktisk er farligt krudt, man har med at gøre.

- Myndighedernes kontrol alene kan ikke forhindre fyrværkeriulykker, for de fleste ulykker skyldes desværre, at folk ikke tænker sig om og ikke passer nok på, siger erhvervsministeren.

Ifølge oplysninger fra Rigspolitiet beslaglade Toldstyrelsen 386 kilo fyrværkeri fra private forbrugere i 2017. Der var i alt 28 sager.

I 2018 var der 50 sager, hvor der blev beslaglagt i alt 321 kilo fyrværkeri fra private forbrugere.

I perioden 27. december til og med 1. januar er det lovligt at fyre fyrværkeri af.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

Annonce