Annonce
Aarhus

146.000 har set hans opslag, men 62-årig får ikke job

Jan Have er i god form og klar til flere år på jobmarkedet. Foto: Hans Petersen

Jan Have er i god form og vil ikke på efterløn, men ingen vil ansætte ham. Hvorfor?

AARHUS: Politikerne vil have os til at blive længere på arbejdsmarkedet, men en veltrænet og fit 62-årig århusianer undrer sig over, hvor svært det kan være at komme ind på jobmarkedet, når man forlader et job.

Han har en fornemmelse af, hvad der er galt, og det bliver bekræftet af en organisation, der arbejder med seniorer. Mere om det senere.

Jan Have har været direktør og en af tre partnere i Jørn Moesgård A/S, der arbejder med grafisk design og kommunikation. Og da den ene af de tre ønskede at gå på efterløn, trådte Jan Have også ud, mens Jørn Moesgård startede en ny virksomhed i samme branche.

Have har været medejer i 24 år og kunne gå på efterløn.

- Men det har jeg ikke lyst til. Jeg vil meget hellere ud i job og arbejde fem-otte år endnu, siger han.

Firmaet lukkede 31. august, men siden 1. februar i år har han søgt 40 job og knyttet sig til LinkedIn. I dag har han stadig ikke fået job til trods for, at han skriver to ansøgninger om ugen, 146.000 har set hans opslag på LinkedIn, 3875 har læst profilen, 1750 synes godt om opslaget, og 151 har kommenteret og givet gode råd og anbefalinger.

Han har også været til seks møder med virksomheder, hvor der var et job på spil i tre tilfælde.

- Jeg vil gerne arbejde, sådan som politikerne ønsker, og jeg er parat til at tage de fleste job. Det behøver ikke være i den branche og ikke på det niveau, hvor jeg har været, og det skal ikke nødvendigvis være på fuld tid, siger Jan Have, der stadig er i gang med at søge og ikke er i panik, men blot undrer sig over, at det kan være så svært. Han tror, det er nemmere at finde job via netværk og ikke ved at søge opslåede stillinger.

Annonce

Jeg vil gerne arbejde, sådan som politikerne ønsker, og jeg er parat til de fleste job. Det behøver ikke være i den branche og ikke på det niveau, hvor jeg har været.

Jan Have, jobsøger

Tre dilemmaer

Jan Have har en fornemmelse af, at tre dilemmaer forfølger ham:

- En person over 60 år har ikke første prioritet. Jeg søger bredt, men skal være mere målrettet. Og det er svært at overbevise folk om, at jeg gerne tager et job på et andet niveau end det, jeg har arbejdet på.

Og han har tilsyneladende ganske ret i sine formodninger.

Hos organisationen Seniorerhverv, der har afdelinger i 22 byer landet over, siger talsmanden på landsplan, Bert van Malkenhorst, at han har netop den erfaring og mange eksempler på, at hvis der blandt ens kvalifikationer er, at man har været chef eller leder, har mange ikke lyst til at ansætte den pågældende.

- Mange arbejdsgivere eller deres ansatte på chefniveau tager det personligt, når der kommer sådan en ansøgning. Det kan jo være en, som er bedre end mig, tænker de. Den holdning kender jeg i hvert fald mange steder fra, siger Bert van Malkenhorst, der i øvrigt også mener, at der er mange holdninger, som skal bearbejdes på arbejdsmarkedet blandt dem, der ansætter.

- Selv om folk er parat til at tage alle slags job, bliver de hurtigt vurderet som overkvalificerede, hvis de har været chefer eller haft andre lederjob. Uha, han har meget erfaring og kan skubbe mig ud, bliver der tænkt, siger Bert van Malkenhorst. Han har selv oplevet det og mener, at alt for mange, der ansætter, ser på sig selv frem for organisationen.

Bliv ved

Hvad råder du folk til?

- At blive ved og ikke give op. Problemstillingerne skal italesættes, før de står klart, siger Bert van Malkenhorst.

Han oplyser, at der er over 30.000 ledige i alderen 50+, og ofte skal man få job via sit netværk.

Seniorerhverv har cirka 2000 medlemmer over hele landet, og der er naturligvis udskiftning.

- Vi formår at få 45-50 procent af medlemmerne i job i løbet af nogle måneder. At skabe et netværk og bruge hinanden fremmer processen. Vi tager også ud og besøger virksomheder og fortæller om medlemmerne, og det åbner ofte for et job, siger Bert van Malkenhorst.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Udsigt og indblik: Den nye nationalparkdirektør har stået på toppen af Kilimanjaro og mæglet mellem offer og gerningsmand

Læserbrev

Læserbrev: Det koster at lade være med at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp

Der er behov for et akut livreddende løft af psykiatrien – både den kommunale og regionale del. Psykiatrien og den mentale sundhed er massivt underprioriteret, og selvom jeg ser frem til arbejdet med en 10-års plan, så er der akut behov for at understøtte disse områder nu. I øvrigt har der også været tale om at udskyde 10-årsplanen foreløbig. 10 ud af 13 partier kom dog med løfter om at løfte psykiatrien i de sidste dage af valgkampen op til folketingsvalget - løfterne er ikke indfriet! Jeg trøster mig dog ved, at der er sat 2,1 milliarder i forhandlingsreserve, og at psykiatrien også er et vigtigt tema for både støttepartier og dele af oppositionen. Mennesker kan dø af psykisk sygdom, og andre kan ende ud i sociale derouter, der kunne være undgået ved rettidig og tilstrækkelig hjælp. Det er dyrere for samfundet ikke at investere i tilstrækkelig psykiatrisk hjælp. Selvom en ambitiøs investering i både forebyggelse, behandling og rehabilitering og støtte koster, så koster det tifold mere at lade stå til bl.a. i form af afledte udgifter som overførselsindkomster, sygefravær og nedsat arbejdsevne. Indirekte omkostninger pga. psykisk sygdom koster hvert år samfundet omkring 100 milliarder kroner ved siden af udgifterne til behandling. Der kan frigøres mange af disse midler, hvis vi får vendt udviklingen til større fokus på forebyggelse og på hurtig og tilstrækkelig behandling og støtte. Vi ved, at vi kan redde en masse menneskeskæbner, og at vi kan spare samfundet for en masse udgifter, hvis vi aktivt vælger at prioritere området. Vi skal heller ikke glemme de ringe i vandet, det bringer for de pårørende, som ofte står desperate på sidelinjen. I psykiatrien er den basale omsorg skåret væk. Og det er der, skoen trykker. Det kræver ro, samtale, indhold og omsorg at blive rask efter psykisk sygdom. Derfor er der brug for flere ansatte til flere syge patienter, og det skal være sådan, at er man syg, skal det være muligt at blive indlagt - det er i virkeligheden ret enkelt. Jeg kan fortælle så mange forfærdelige historier fra psykiatrien. Virkelige historier om mennesker, der kunne være hjulpet, såfremt rammerne var til det, og området var politisk prioriteret i anstændig grad. Lige nu skal de lavthængende frugter plukkes, så liv kan reddes. Det betyder mere personale ansat både i ambulatorier, på sengeafsnit, på bosteder, flere bostøtter og brobyggere. Derudover skal der være nok sengepladser og aflastningspladser, så den syge ikke afvises, til trods for akut behov for hjælp. Det er det, man kan gøre lige nu! Det vil ret hurtig have effekt på anvendelsen af tvang, antallet af selvmord, antal genindlæggelser, antallet af gode behandlingsforløb, og flere der kommer sig hurtigere af deres sygdom.

Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage i Aarhus: Styrelse kæmper for at stoppe ham

112

19-årig kvinde røvet midt om natten: Elefanthuer skjulte røvernes ansigt

Annonce