Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

ADHD-børn tabes på gulvet

Jette Myglegaard, formand for ADHD-foreningen i Danmark, mener ikke, at lærere og pædagoger er klædt på til at opdage børn med ADHD. Foto: ADHD-foreningen

ADHD-børn tabes på gulvet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

ADHD. Hverken lærere eller pædagoger føler sig klædt godt nok på til at opdage og håndtere børn med ADHD.

Man opdager hurtigt, hvis et barn opfører sig mere voldsomt end kammeraterne. Men ADHD er meget mere end det.

Hos ADHD-foreningen er man ikke i tvivl om, at skoler og institutioner slet ikke er i stand til at håndtere eleverne med særlige behov som ADHD. Og de ansatte giver foreningen ret. Det kan få konsekvenser, når børnene bliver ældre og stadig går rundt med en udiagnosticeret sygdom.

»Det er klart, at en forebyggelseseffekt er vigtig,« siger Per Hove Thomsen, der er ADHD-ekspert og klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin - Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Risskov.

»Jo tidligere man sætter ind, jo bedre forløb får de,« siger Per Hove Thomsen.

Han er ked af, at lærere og pædagoger ikke er ordentlig uddannet i hverken at opdage eller håndtere børn med ADHD.

»Og især nu, hvor inklusion kræver ekstra meget,« siger han.

Hos Danmarks Lærerforening erkender man, at man ikke ved meget om psykiske lidelser blandt børn.

»Vores lærere oplever, at de ikke er klædt ordentligt på, og at de har behov for kompetenceudvikling. Vi har mange forespørgsler på kurser omkring det,« siger Evy Stokholm, konsulent i Danmarks Lærerforening.

Hun siger, at det ikke som sådan indgår i læreruddannelsen at være opmærksom på symptomer blandt eleverne.

»Det har indtil videre kun været som linjefag, at man har kunnet tage specialpædagogik,« siger hun.

Og det er et fag, der synger på sidste vers - fra sommeren 2013 forsvinder faget nemlig som mulighed.

Ikke noget, der ligefrem huer Evy Stokholm - slet ikke nu, hvor inklusion er ved at blive en del af hverdagen.

Synes du inkusion er trukket ned over hovedet på jer, uden at I er ordentligt forberedt?

»Ja, det gør jeg,« mener Evy Stokholm.

Hos VIA University College i Aarhus er man heller ikke ubekendt med problemet.

»Det er det samme, vi hører fra både lærere og pædagoger. De efterspørger alle mere kompetenceudvikling på området,« siger lektor Hanne Forsberg, der blandt har det specialpædagogiske felt som sit ansvarsområde.

Der er forlag om, at socialpædagogik skal indlemmes i almindelige pædagogiske fag, et forslag Hanne Forsberg ikke hilser velkomment.

»Så er jeg bange for, at emnet bliver druknet i alt muligt andet,« siger hun.

Hanne Forsberg kunne tænke sig, at man bliver meget bedre udrustet til at være på forkant med tingene.

»Der stilles meget større krav til børn i dag. Det gør, at de er mere stressede og nogle gange virker som om, de kunne diagnosticeres - uden at der ligger mere i det end opførsel og opdragelse,« siger hun.

Formand for ADHD-foreningen, Jette Myglegaard, har et helt klart bud på, hvordan man skal håndtere problemet.

Ifølge hende mangler man nogle socialøkonomiske undersøgelser, der kortlægger, hvad en udiagnosticeret person med ADHD i længden kommer til at koste samfundet.

»Og det bliver dyrt. Kommer de for eksempel ud i selvmedicinering eller misbrug og måske til sidst ender i fængsel, kommer det til at koste mange penge,« siger Jette Myglegaard, der derved mener, at hvis man bruger penge her og nu på for eksempel at uddanne lærere og pædagoger bedre, sparer det i sidste ende samfundet for penge.

»Og bliver de udredt og behandlet, kan de også bidrage til samfundet med job og skattepenge. Det er ærgerligt, man ikke kigger efter deres potentiale. Man er ikke langsigtet med økonomien - allerhøjst i en valgperiode,« siger Jette Myglegaard, der også mener, at man stadig lider under fordomme og berøringsangst overfor sygdommen. Både fra samfund og behandlere.

»Så det er også vigtigt blot at få udbredt viden omkring ADHD. Og tages der ikke fat om problemet, får vi en social slagside,« siger Jette Myglegaard, der mener, at folk med ADHD både er stigmatiserede og marginaliserede.

Og at man ikke kigger meget videre end børnene undrer også ADHD-formanden.

»Man bliver nødt til at kigge på hele familien. Man skal træne forældrene, og så skal man støtte netværket. Give alle nogle redskaber til at håndtere sygdommen,« siger hun.