Annonce
Kultur

15 fra Aarhus kom gennem nåleøjet

<p>Krestine Harboe Lorentzen er netop uddannet fra Århus Kunstakademi og er med på KS i Tistrup. Foto: Hans Petersen</p>

Stærkt repræsentation på den censurerede Kunstnernes Sommerudstilling.

For en kunstner er det eftertragtet at komme med på en af landets censurerede udstillinger. Lige nu kan ikke færre end 15 århusianske kunstnere glæde sig over, at de har opnået den ære.

Annonce
Lisbeth Bachmann er blandt de 15 århusianske kunstnere, som er med i Tistrup. Her er hun med en skulptur fra en tidligere udstilling i Pakhus 64 i Aarhus. Foto: Hans Petersen

De 15 er optaget på Kunstnernes Sommerudstilling, KS, der hvert år holdes i Tistrup nær Varde.

Herdis Jensen har to billeder med. Her er et af dem. Privatfoto

Stort set alle har modtaget undervisning på Århus Kunstakademi i Vestergade.

»Det betyder noget for mange kunstnere at være med på en af de censurerede udstillinger, fordi det giver point, når de skal optages i Billedkunstnernes forbund, BKF. For eksempel forsøger mange autodidakte at komme ind ad den vej,« siger Anne-Margrethe D. Hansen, som er ansvarlig for KS.

Hun siger, at de fem censorer har været meget skarpe.

»Jeg har aldrig tidligere oplevet, at en censurkomite har valgt flere end halvdelen af værkerne fra allerede i første bedømmelsesrunde ud af tre,« siger Anne-Margrethe D. Hansen.

Hun oplyser, at 570 værker blev sendt ind, og 154 er med på udstillingen, der har fernisering på lørdag.

»Kunstnerne må sende op til fem værker, og det gør nogle. Censorerne kan vælge alle fem eller færre hos den enkelte,« siger Anne-Margrethe D. Hansen.

366 grupper eller enkeltpersoner sendte ind, og på det niveau har deltagelsen været de seneste fire-fem år.

Censorerne har været:

Keramiker Helle Hansen, grafiker Birgitte Thorlacius, billedkunstner Peter Holck, billedkunstner Else Ploug Isaksen og billedkunstner Steffan Herrik.

Følgende er med fra Aarhus:

Annette Zierau, Ellen Susanne Baldus, Krestine Harboe Lorentzen, Christine Urfe Bendt, Ann Kaa Kristoffersen, Karen Exner, Kate Kanstrup Nielsen, Marianne Von Tangen, Jill Andersen, Kirsten Johannesen, Line Selmer Olsen, Lisbeth Bachmann, Vivian Høi Nielsen, Herdis Jensen og Annette Fuglsang.

Der bliver udstillet i disse kategorier: Maleri, skulptur grafik, tegning, akvarel, foto & video/dvd, kunsthåndværk, tekstilkunst, keramik og blandform.

To priser

Der bliver uddelt to priser. KS-prisen er på 7500 kr. og tildeles årets kunstner, som vælges af censorerne.

Publikumsprisen på 5000 kr. tildeles den kunstner, hvis værk får flest stemmer af publikum under udstillingen.

Årets plakatkunstner vælges af censorerne.

Ferniseringen er lørdag 18. juni kl. 14.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Læserbrev

Læserbrev: Jeg vil kæmpe med næb og klør, for at Aarhus aldrig får mere letbane

Helge Bay skriver 7. februar i et læserbrev, at letbanen er på vej til at blive en succes. Jeg spørger: Hvor? Letbanen er en katastrofe og en århushistorie af dimensioner. Og den bliver ikke en mindre katastrofe fremover. I Aarhus afskaffede man sporvognen i 1971. Faktisk havde man allerede nedlagt den første sporvogn, der var i drift fra 1884-1895. Hvorfor vil man ikke lære af sine fejl? Letbanen er et prestigeprojekt, som på ingen måde er designet til den trafik, som Aarhus har, og Aarhus får i fremtiden. Letbanen/sporvognen gav mening for 50 år siden, og før det, da færre havde biler, og færre mennesker boede her. Men Aarhus er en vikingeby. Byen er bygget op om, at gaderne skal være smalle, fordi man ikke havde brug for mere plads, da der var hestevogne til. Letbanen fejler også, ved at den overhovedet ikke fragter det antal passagerer, man havde forventet. Hvorfor? Fordi, som undersøgelserne også sagde, inden man byggede den, så flytter den under én procent af bilister over i kollektiv trafik. Til gengæld har letbanen været en direkte årsag til lukning af utallige busruter i de små byer og forstæder i Aarhus og opland. Derudover glemmer Helge Bay fuldstændig finansieringen. Hvem skal betale? Inden den første centimeter af letbanens etape 2 er lagt, koster det mindst 655 millioner kroner til omlægning af varmerør mm. Det kan man få rigtig mange busser for. Det smarte ved busser er også, at man kan flytte ruten, så den giver mening. Og så er de betydeligt nemmere at sætte i drift. Letbanen fylder alt for meget. Hvorfor skal den køre igennem det mest trafikerede kryds i Aarhus - krydset Nørreport/Kystvejen? Herfra kommer bilister fra færgen, Randersvej, Kystvejen og den nordlige del af Aarhus, samt fra midtbyen. Og så også en letbane? Det er helt tabt. Hvordan Helge Bay kalder en sporvogn for en "ny trafikløsning", er mig også en kæmpe gåde. Som sagt nedlagde vi den i 1971. Og så køber jeg ikke argumentet med, at det er den eneste CO2-neutrale løsning. Så vidt jeg ved, findes der også elektriske busser. Alt det her gør, at letbanen skal droppes. Og så har jeg hverken nævnt problemerne med frosten, eller den evige udskydelse af åbningsdatoen. Letbanen er gammel vin på nye flasker. Vi har prøvet det før og lagde sporvognene ned af en årsag. Forhåbentlig er der kun få mennesker, der ønsker at ødsle pengene væk på et så udueligt projekt.

Aarhus

Genlæs livebloggen fra uddelingen af michelinstjerner: Flere Aarhus-restauranter beholdt stjernen

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Aarhus

Cyklister må ud på omvej: Den århusianske 'cykelmotorvej' står flere steder under vand

Annonce